Historiske oversvømmelser har ramt Pakistan, og premierminister Shehbaz Sharif lagde ikke fingre imellem, da han talte ved årets klimatopmøde, COP27 i Egypten.
- Verden brænder op, hurtigere end vi kan nå at komme os igen, sagde Sharif tirsdag, da stats- og regeringslederne var til stede i Sharm el-Sheikh, ifølge AFP.
Bemærkningen om, at klimaforandringerne løber fra ulandenes mulighed for at håndtere de store konsekvenser, rammer topmødets ømme punkt.
For skal de rige lande betale for de tab og skader, som fattigere lande lider på grund af klimaforandringer, som de kun i ringe grad har bidraget til?
- Hvordan i alverden kan man forvente, at vi vil løfte denne gigantiske opgave på egen hånd?, lød det fra Sharif, som står over for milliardstore regninger for at genopbygge landet efter oversvømmelserne.
Spørgsmålet om tab og skader er for første gang på klimamødets dagsorden, hvor lederne nu er taget hjem og har overladt de videre forhandlinger til embedsmænd.
Flere lande har i ugens løb lovet mindre beløb til området. Det gælder blandt andet Belgien, Irland og New Zealand. Men der er et problem: Pengene er ikke nye, men flyttet fra andre steder.
Ifølge Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, er det afgørende for forhandlingerne, at der kommer penge til området.
Det er derfor utroligt skuffende og skadeligt for tilliden, at pengene snuppes fra eksisterende bevillinger, for der er brug for flere penge.
- Det betyder, at ulandene i sidste ende sidder tilbage med hele regningen.
- Man kan ikke bruge pengene to gange, og man bliver ikke populær på det. Derfor skal de rige lande, som ikke giver yderligere penge til tab og skader, tænke sig om, siger hun i en skriftlig kommentar.
De rige lande har længe været imod idéen om at kompensere fattigere lande for tab og skader. Men det tyder på, at der er sket en lille opblødning.
John Nordbo, klimarådgiver hos Care Danmark, forventer dog, at de rige lande vil kæmpe intenst for at udskyde en sådan beslutning.
- Der bliver helt sikkert vedtaget noget. Men det er et stort spørgsmål, om det bliver med substans eller bare proces.
- Ulandene virker ret opsatte på, at der skal træffes en principbeslutning om at vedtage en eller anden form for mekanisme i år.
Et andet pengespørgsmål, der fylder til topmødet, er, at de rige lande ikke lever op til et mere end ti år gammelt løfte fra COP15 i København.
Her blev lovet 100 milliarder dollar årligt fra 2020 til 2025 til at sænke ulandenes udslip og sikre dem mod oversvømmelser og andre klimakatastrofer.
I 2020 var det dog kun omkring 80 milliarder, der blev leveret. Også her er der ifølge ngo'er i mange tilfælde ikke tale om nye penge.
- Det gør, at man ikke kan stole på de rige lande i de her forhandlinger.
- Der er ingen tvivl om, at vi på et tidspunkt skal have gang i et effektivt internationale samarbejde. Det kræver, at de lande, der har ressourcer, lever op til de simple forpligtelser, de har påtaget sig, siger John Nordbo.
COP27 slutter efter planen fredag 18. november, men den slags møder går ofte over tid.
/ritzau/
Her er topmødets store sværdslag
Implementering af indsatsen
* Egyptens vision for topmødet er, at landene bevæger sig videre fra forhandlinger og planlægning til implementering. Værtslandet håber, at topmødet bliver et vendepunkt, hvor verden står sammen mod klimaforandringerne.
Klimafinansieringen
* Et af hovedtemaerne ventes igen at blive spørgsmålet om finansieringen. I 2009 lovede de rige lande 100 milliarder dollar om året i klimafinansiering til udviklingslandene fra 2020 til 2025 - indtil videre har de dog fået langt mindre.
Tab og skader
* Klimaforandringerne er allerede skyld i skader og tab i særligt fattigere lande, der kun i mindre grad er ansvarlig for dem. De vil derfor have kompensation, hvilket igen ventes at blive et stort fokusområde - særligt fordi topmødet i år foregår i Afrika.
Reduktion af drivhusgasser
* Ved topmødet ventes det også, at landene vil uddybe, hvordan de vil implementere det, der blev besluttet ved COP26. Blandt andet har nationale klimamål (ndc) skullet genbesøges og styrkes, hvilket kun i ringe grad er sket.
Kilde: FN, COP27 og Ritzau.
/ritzau/
Dystre rapporter inden topmødet
* Verden er ifølge flere nye rapporter på vej mod en global opvarmning på 2,4-2,6 grader i 2100 sammenlignet med det førindustrielle niveau - vel at mærke hvis de nuværende løfter indfris.
* Det er langt over målet i Parisaftalen om at begrænse stigningen til et godt stykke under 2 grader og helst ikke over 1,5 grader, fordi det i givet fald vil medføre "uoprettelige" skader på naturen.
* Ifølge FN's klimapanel (IPCC) er der store konsekvenser ved blot en lille temperaturstigning. Jo højere den bliver, jo oftere vil vi opleve ekstreme vejrfænomener som hedebølger og tørker.
* Sidste år blev der målt den største stigning i koncentrationen af drivhusgassen metan i atmosfæren nogensinde. Den bliver kortere tid i atmosfæren end CO2, men er mere ødelæggende.
* Den globale CO2-udledning fra energi kan ifølge Det Internationale Energiagentur toppe i 2025. De årlige udledninger af drivhusgasser skal dog være næsten halveret i 2030 i forhold til i 2010 for at holde liv i målet om 1,5 grader.
Kilder: Unep, UNFCCC, IPCC, WMO og IEA.
/ritzau/
Seneste artikler
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Gård til salg for svimlende millionbeløb