Afrikanske lande giver kupmagere i Niger 15 dage til at trække sig

15 dage.

Så lang tid får Nigers militær til at "vende tilbage til kasernerne og genoprette den konstitutionelle autoritet" i landet.

Sådan lød den klare melding fra 53 afrikanske lande, som er samlet i Den Afrikanske Union, lørdag.

Beskeden kom, efter at Nigers præsident, Mohamed Bazoum, onsdag blev væltet ved et kup.

Han blev sent om aftenen taget til fange på sit eget kontor af landets nationalgarde. Kort før midnat samme aften meddelte garden på landsdækkende tv, at den havde smidt den 63-årige præsident på porten.

Militæret meddelte ifølge nyhedsbureauet Reuters, at forfatningen i landet er blevet suspenderet, ligesom "alle tidligere institutioner er blevet opløst".

Lørdag fordømmer Den Afrikanske Union "på det kraftigste", at den valgte regering er blevet væltet.

Dermed tilslutter unionen sig et internationalt kor af kritiske røster.

USA har med udenrigsminister Anthony Blinken i spidsen erklæret sig parat til at arbejde for at få genoprettet den forfatningsmæssige orden i Niger.

Blinken tilbød fredag Mohamed Bazoum sin "utrættelige støtte".

Lørdag slog EU's udenrigschef, Josep Borrell, fast, at EU ikke kommer til at anerkende den nye militære ledelse i Niger.

Borrell sagde desuden, at Bazoum er den "eneste retmæssige præsident i Niger". Han må og skal løslades, lød det.

- Al samarbejde på sikkerhedsområdet er suspenderet på ubestemt tid med øjeblikkelig virkning, lød det.

Det samme gælder økonomisk støtte fra EU til Niger.

Niger modtager meget vestlig bistand, ligesom landet er en vigtig partner for EU i forhold til at begrænse irregulær migration fra dele af Afrika syd for Sahara.

Niger har kæmpet med politisk uro, siden det opnåede selvstændighed fra Frankrig i 1960. Siden da har der ifølge den britiske avis The Guardian været fire kup i landet.

Bazoum blev i 2021 den første demokratisk valgte præsident i Niger.

Han overtog posten fra tidligere præsident Mahamadou Issoufou, der i 2011 udpegede general Abdourahamane Tchiani som leder af landets nationalgarde.

Da Bazoum kom til magten for to år siden, beholdt han Tchiani på posten som chef for nationalgarden.

Men forholdet mellem dem er de seneste måneder blevet gradvist værre. Det oplyser kilder tæt på Bazoum til AFP.

Det forlyder, at Bazoum har overvejet at udskifte generalen. Samtidig har Tchiani i stigende grad undgået præsidentens officielle arrangementer.

To dage efter onsdagens kup erklærede generalen sig så selv for Nigers nye leder.

Begivenhederne i Niger er det seneste i rækken af militærkup i Sahel-regionen. Siden 2020 er der blevet begået kup i nabolandene Mali og Burkina Faso.

De har været drevet af vrede over manglende håndtering af jihadistiske oprør.

I Niger mener nationalgarden heller ikke, at præsident Bazoum har håndteret truslen fra et jihadistisk oprør, der begyndte i Mali i 2012 og har spredt sig over grænsen til Niger, godt nok.

Samarbejdsorganisation for vestafrikanske lande Ecowas - Economic Community of West African States - mødes søndag i Nigerias hovedstad, Abuja, for at diskutere situationen.

/ritzau/AFP