Aktivister forsøger at spore Ukraines forsvundne skæbner

26-årige Danylo Kuptsov forsvandt i marts i år i byen Tjernihiv i det nordlige Ukraine. På vej hjem til sin søster blev han stoppet af russiske soldater, der tog telefon, dokumenter og penge fra ham og anholdt ham.

Det er uvist, præcis hvor Danylo Kuptsov befinder sig nu. Men hans kone har ifølge den ukrainske ngo Media Initiative for Human Rights (MIHR) fået bekræftet fra russisk Røde Kors, at hendes mand sidder i et fængsel i Rusland.

- Selv mennesker, der blev taget til fange i marts, er stadig forsvundet. Vi ved ikke, hvor de er, siger Olga Reshetylova, stifter af MIHR.

- Vi ved fra folk, der har været tilbageholdt af russiske styrker, at fanger bliver udsat for tortur eller endda drab. Vi har beviser for, at mindst to personer fra Kherson er blevet tortureret ihjel, siger hun.

Hendes ngo indsamler dokumentation til et kommende retsopgør. Den samarbejder med ukrainske efterforskere og anklagere samt Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag om at dokumentere krigsforbrydelser i Ukraine.

Olga Reshetylova har en baggrund som journalist og er ikke uvant med at rejse ind bag frontlinjen.

- Vi tager til de besatte områder og forsøger at undersøge tingene. Ofte er vi mere effektive end det ukrainske politi, der ikke kan komme ind i de besatte områder, fortæller hun.

- Nogle gange formår vi at finde oplysninger om de forsvundne. Men det er meget vanskeligt, tilføjer hun.

I de dele af det østlige og sydlige Ukraine, hvor russiskvenlige myndigheder er indsat, må familier sætte deres lid til, at disse myndigheder vil give dem oplysninger om de forsvundnes skæbner.

- Nogle gange får familierne falske informationer. For eksempel får de at vide, at de savnede er tilbageholdt i ét fængsel eller et andet. Men reelt er de døde, siger Oleksii Tilnenko, der er bestyrelsesformand i ngo'en Crimea SOS.

Nogle af de forsvundne findes døde i floder eller skove med mærker på kroppen, der vidner om en voldsom død, fortæller Oleksii Tilnenko.

Han er oprindeligt fra Kherson i det sydlige Ukraine, men flygtede til hovedstaden Kyiv, efter at russiske styrker havde indtaget byen i marts.

- Besættelsesmyndighederne i Kherson har forbudt de lokale fiskere at fiske i floden, fordi de får fat i ligene af personer, der har været forsvundet, fortæller han på Crimea SOS' kontor i Kyiv.

- Jeg har selv bevidnet mange russiske forbrydelser i Kherson, blandt andet bortførelser.

Khersons borgmester, Ihor Kolykhajev, er blandt Ukraines tusinder af forsvundne. Han blev i juni bortført af russisk-loyale styrker.

- Ingen ved, hvor han er. Men der er rygter om, at han er bragt til Krim, siger Olga Reshetylova med henvisning til halvøen, som Rusland annekterede i 2014.

De forlydender stammer fra en anden fange, der efter sin løsladelse fortalte, at han havde hørt borgmesterens stemme – eller en stemme, der ligner borgmesterens – fra nabocellen.

- Den type information er ofte det eneste, vi har. Men vi kan ikke tjekke det. Området er under russisk militær administration, og det betyder i praksis, at de gør, hvad der passer dem, siger Oleksii Tilnenko.

Der kan være tre grunde til, at russiske styrker pågriber civile, mener Ievgenii Iaroshenko, analytiker hos Crimea SOS.

Dels handler det om at undertrykke modstand.

- Hvis folk ser bortførelser og tortur, tør de ikke andet end at tie stille, siger han.

En anden grund er, at de bortførte kan bruges i fangeudvekslinger. Og for det tredje presses de bortførte til at samarbejde og give informationer til russiske soldater, siger Iaroshenko.

- De og deres familier bliver ofte udsat for tortur og afpresning.

Ifølge Olga Reshetylova skelner russiske styrker ikke mellem soldater og civile – eller grænsen kan være udflydende, når russiske soldater eksempelvis anholder en ung mand i den værnepligtige alder.

- Der er også eksempler på, at de russiske styrker har præsenteret civile som krigere ved at give civile uniformer på, siger hun.

- Rusland har oplyst, at de har over 8000 ukrainske krigsfanger. Tallet er korrekt, men vi mener, at de medregner alle civile fanger. Det er i strid med folkeretten.

/ritzau/