Analytikere tror Tyrkiet kan trækkes til truget i striden om Nato

Det skulle handle om Sverige og Finlands sikkerhed. Og om truslen fra naboen Rusland oven på dets angreb på Ukraine.

Men diskussionen om at udvide Nato med de to nordiske lande er nu drejet over til at handle om Tyrkiet, der har sat hælene i.

De Sverige og Finland onsdag morgen officielt indgav deres ansøgninger til Nato, gentog Tyrkiet nemlig sin kritik af de to lande.

Selve ansøgningsprocessen kunne derfor ikke gå i gang. Det kræver nemlig, at alle 30 nuværende Nato-lande giver grønt lys.

Men selv om Tyrkiet stiller sig på tværs lige nu, især over for Sverige, kan knuden godt løses.

Det spår flere analytikere over for nyhedsbureauet Reuters.

Paul Levin, der leder instituttet for tyrkiske studier på Stockholms Universitet, tror at, det kan løses ad forhandlingsvejen.

- I så vigtigt et strategisk spørgsmål kan det være, at Sverige giver nogle indrømmelser, og andre Nato-medlemmer bidrager måske også. Både ved at lægge pres på Tyrkiet og ved at stikke dem et bolsje, siger Paul Levin.

Tyrkiet er blandt andet utilfreds med, at Sverige og Finland ikke vil udlevere 33 personer, der af Tyrkiet anklages for at være terrorister.

Især Sverige har liberale love, så det er for eksempel ikke er ulovligt at være medlem af eller støtte den kurdiske organisation PKK, selv om den i EU regnes for at være en terrorgruppe.

- Så I vil ikke give os terrorister tilbage, men I beder om Nato-medlemskab? Nato er en sikkerhedsorganisation. Derfor kan vi ikke sige "ja" til, at denne sikkerhedsorganisation fratages sikkerhed, sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tidligere på ugen.

Den tyrkiske modstand kan dog være strategisk, påpeger flere analytikere.

Det kan både handle om at sikre modydelser og at fremstå som en stærk leder på hjemmefronten, lyder det.

- Erdogan er drevet af handler, når det kommer til Tyrkiets forhold til Vesten. Så jeg tror, han prøver at slå flere fluer med et smæk, siger Soner Cagaptay fra den amerikanske tænketank The Washington Institute.

Det kunne blandt andet være at få adgang til at købe amerikanske F16-jagerfly, siger han.

Man kan dog ikke helt udelukke, at Tyrkiet ikke lader sig formilde i PKK-sagen, siger Paul Levin fra Stockholms Universitet.

- Det er et meget vigtigt og følelsesladet emne for mange tyrkere, siger han til Reuters.

Oven på Tyrkiets modstand tog USA, der ofte spiller en stor rolle i Nato, onsdag initiativ til at sætte skub i sagerne.

- Vi har tillid til, at Finland og Sverige i sidste ende kan komme med i Nato, og at der kan blive taget hånd om Tyrkiets bekymringer, sagde Jake Sullivan, national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, mødtes desuden onsdag aften med sin tyrkiske modpart, Mevlüt Çavusoglu.

Deres samtale var "ekstremt positiv", sagde sidstnævnte bagefter til nyhedsbureauet AFP.

USA's præsident, Joe Biden, byder torsdag velkommen i Det Hvide Hus til Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinistö.

Her skal de diskutere netop Nato-ansøgningerne og europæisk sikkerhed.

/ritzau/

Tre grunde til at Erdogan spærrer vejen til Nato for Sverige og Finland