Andriy er ene tilbage i sin sikre kælder med minder og bånd for livet

Der er stille nu i Andriy Plesjans store beskyttelsesrum under jorden.

Han er den eneste tilbage i kælderen, som under den månedlange russiske besættelse af byen Izjum i det østlige Ukraine ellers husede 60 mennesker på en gang.

Han åbnede sin kælder for de lokale borgere, så de kunne gemme sig for russerne, indtil ukrainske styrker befriede byen i september.

Samme kælder, som er 70 kvadratmeter stor og udsmykket med religiøse symboler og billeder, blev brugt som beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig.

Den klarede opgaven igen denne gang.

Og trods grusomhederne uden for kælderens beskyttende vægge husker 60-årige Andriy Plesjan tilbage på tiden med en form for nostalgi. For det var gode mennesker, der søgte tilflugt hos ham.

Under de første måneder af krigen turde folk knap at forlade kælderen, fordi det var for farligt. Men i beskyttelsesrummet blev der knyttet bånd for livet.

Andriy husker særligt Nyka. En baby på to måneder, der sammen med sine forældre ankom til beskyttelsesrummet få dage efter krigens udbrud.

Hun var den yngste i kælderen, og Andriy blev ven med hendes forældre.

- Jeg blev hendes gudfar, siger han stolt.

Han var den eneste, der kunne berolige hende, mens det buldrede og bragede fra eksplosioner oven over dem.

I beskyttelsesrummet levede i de frygt, selv om de var i nogenlunde sikkerhed fra bombardementerne, fortæller han.

For russerne kendte til rummet. Og de kom med jævne mellemrum på visit for at tjekke, om nogle havde nationalistiske tatoveringer.

- Vi kunne være blevet dræbt når som helst, siger Andriy, mens han skænker sig et glas hjemmebrændt alkohol.

- Lidelsen bandt os sammen.

I dag er kun Andriy tilbage i kælderen sammen med sine hunde og katte. De andre, der gemte sig med ham, er spredt rundt omkring i landet eller flygtet udenlands.

Han savner Nyka og hendes forældre, som boede i kælderen i to måneder, før de flygtede.

- Forældrene frygtede for den lille, som aldrig så dagslys, siger Andriy Plesjan og tilføjer, at de bor sammen med familie nu.

Han har talt i telefon med dem.

- Jeg sagde, at jeg ville se dem igen snart, og de lovede, at de vil komme tilbage til foråret.

Izjum er der ikke meget ved længere. Selv om byen er befriet, er den præget af de hårde kampe, der fandt sted. Den er fyldt med ødelagte og sortnede bygninger.

- Før levede vi et godt liv i Izjum. Det var en flot by, hvor vi jagede, fiskede og samlede svampe.

- Nu, hver gang der er en uventet lyd, bekymrer vi os om, hvad der sker. Mænd, børn og dyr - alle er bange.

/ritzau/AFP