Berlin holder festival for at fejre luftbroen og Kennedys berømte tale

Lørdag klokken 17 begynder Berlin at fejre sig selv og det mangeårige tysk-amerikanske venskab, der tog fart i de første år efter Anden Verdenskrig.

Der bliver holdt taler i bydelen Schöneberg i den tyske hovedstad. Der er musik, der er mad og drikke.

Netavisen Berliner-Woche skriver, at arrangørerne vil prøve at skabe en atmosfære, som der var i Vestberlin i 1960'erne.

Det hele sker på John F. Kennedy-pladsen, som pladsen foran rådhuset i Schöneberg hedder.

Den er opkaldt efter John F. Kennedy, USA's præsident, der blev skudt i Dallas, Texas, i november 1963. Få måneder før sin død var han i Berlin.

Og netop på rådhuset i Schöneberg - Rathaus Schöneberg, hvor Berlins daværende overborgmester, Willy Brandt, regerede - holdt Kennedy sin berømte tale den 26. juni 1963.

Det er 60 år siden mandag.

Talen er gået over i historien, og det skyldes specielt en sætning på fire tyske ord:

- Ich bin ein Berliner.

Da han holdt talen, var der kold krig. Forholdet mellem Vesten og den kommunistiske østblok, styret af Sovjetunionen, var i kulkælderen.

Der gik et jerntæppe ned igennem Europa, og Tyskland var delt.

Det var Berlin også. Det var dengang, der var en mur. Vestberlin var en del af Vesttyskland og lå som en ø midt i det kommunistiske DDR.

Kennedy besøgte Vestberlin i anledning af 15-året for den begivenhed, der sikrede, at Vestberlin blev holdt ude af det sovjetiske greb.

Sejrsmagterne delte efter Anden Verdenskrig Berlin i fire zoner: en sovjetisk, en britisk, en fransk og en amerikansk.

De tre vestlige dele blev til Vestberlin.

I 1948 besluttede den daværende sovjetdiktator, Josef Stalin, at han ville presse Vesten ud af Berlin, så han kunne sætte sig på hele byen.

Tidligt den 24. juni 1948 - 75 år siden lørdag - blev strømforsyningen til Vestberlin lukket. Veje til byen blev blokeret.

Vestberlin med 2,2 millioner indbyggere og tusindvis af vestlige soldater var isoleret og kunne ikke få forsyninger. Det ville Vesten ikke se på uden at gøre noget.

På det tidspunkt var Vestberlin blevet et symbol på frihed. En demokratisk ø midt i Stalins kommunisme.

Så den 26. juni 1948 indledte de vestallierede en luftbro til Vestberlin.

Alt blev fløjet ind. Mad, medicin, tøj, brændstof, slik til børnene.

Byen skulle dagligt bruge 4000 ton forsyninger, og de blev fløjet ind af først og fremmest amerikanske og britiske fly.

Luftbroen brød blokaden. I lufthavnen Tempelhof lettede og landede fly i perioder hvert andet minut.

En dag erkendte Sovjetunionen, at blokaden ikke virkede. Da det blev maj 1949, tillod Stalin igen forsyninger til Vestberlin via jernbaner og veje. Den 12. maj trillede det første tog med forsyninger ind i Vestberlin.

Indbyggerne havde dermed vist deres trods, standhaftighed og vilje til at stå imod Østblokkens kommunisme.

Og det var det, som Kennedy med "Ich bin ein Berliner" ville rose og symbolisere.

Netsiden Berlin.de skriver, at arrangementet lørdag netop holdes under overskriften "Ich bin ein Berliner".

På talerlisten er blandt andre Berlins overborgmester, Kai Wegner, bydelen Schönebergs borgmester, Jörn Oltmann, og Amy Gutmann, USA's ambassadør i Tyskland.

Borgmester Oltmann siger til nyhedsbureauet dpa, at da Kennedy var i den dengang delte by i 1963, sendte han et klart signal om, at Vestberlin kunne regne med, at bydelen var en del af Vesten.

- Han sagde "Ich bin ein Berliner" for at gøre det klart, at han stod side om side med Vestberlin.

Oltmand tilføjer, at han venter, at pladsen foran Rathaus Schöneberg bliver fyldt ved arrangementet lørdag.

/ritzau/