Briterne har efter fem år fortrudt brexit og døjer med dårlig økonomi

Det er ikke vores skyld, siger tilhængerne af brexit.

De kunne bare have gjort, som vi sagde.

Fredag er det fem år siden, at Storbritanniens tidligere premierminister Boris Johnson fik "brexit done", som han havde talt om, lige siden briterne ved en folkeafstemning i 2016 stemte ja til at forlade EU.

Boris Johnson var en af lederne af kampagnen for at komme ud af EU, og 31. januar 2020 kom den endelige, formelle skilsmisse.

Nu var tiden kommet, hvor alle løfterne fra Boris Johnson og hans ligesindede skulle indfris.

Ned med antallet af migranter, flere penge til sundhedsvæsnet, nu da Storbritannien ikke skal betale til EU mere. Lukrative handelsaftaler med lande som USA.

Nu fem år senere er det hele kikset, men det har Jacob Rees-Mogg, en af de såkaldte brexiteers og allieret med Boris Johnson, en forklaring på.

Brexitfløjen er blevet svigtet.

Han har været minister ad flere omgange, men ved parlamentsvalget i juli 2024 gik det ham, som det gik mange andre af hans konservative partifæller:

Han blev stemt ud, da partiet led et historisk nederlag.

De konservative havde haft regeringsmagten siden 2010. Partiet havde gennemtrumfet folkeafstemningen den 23. juni 2016, hvor 51,9 procent af stemmerne sagde ja til at forlade EU.

Siden kom den formelle udtræden, men brexitløfterne er aldrig indfriet.

Det skyldes ifølge Rees-Mogg, at Storbritannien ikke har løsrevet sig fra alle EU-regler og den grønne dagsorden, sådan som han anbefalede.

Det skriver han i en kronik i avisen Daily Express op til fem-årsdagen.

Han råder briterne til at se på USA's nye præsident, Donald Trump.

- I sine første timer forlod han Paris-aftalen, der gør energi dyrere og mennesker koldere og fattigere, skriver Rees-Mogg om klimaaftalen fra Paris.

- Storbritannien har haft fem år til at gøre det, siden vi forlod EU, men vi har ikke engang kradset overfladen.

Han skriver videre, at alt for mange EU-regler stadig koster på den britiske vækst. Han havde som minister en plan for at få reglerne væk, men tidligere premierminister Rishi Sunak fik ifølge Rees-Mogg kolde fødder.

Man skal skrotte den grønne dagsorden, skriver han videre. Dyr energi skader britisk industri. Stålindustrien lukker, bilindustrien undermineres.

I stedet skal briterne hente gas op fra sin undergrund og så ellers derudaf og høste frugterne fra brexit.

Rees-Mogg har ikke befolkningen med sig.

Meningsmålinger har længe vist, at et flertal fortryder at have forladt EU.

Seks målinger i december og januar siger, hvis man regner tallene sammen, at 56 procent ville stemme ja til EU og 44 procent ville stemme nej, hvis der var folkeafstemning nu.

Men det er der ikke. Keir Starmer, premierminister fra Labour, taler om et nyt forhold til EU, ikke en folkeafstemning.

En YouGov-måling onsdag sagde, at blot 30 procent mener, at det var rigtigt at forlade EU.

75 procent af de unge voksne, som ikke kunne stemme i 2016, er blandt de utilfredse.

Et brexitargument var, at Storbritannien ville klare sig bedre, hvis landet fik mere kontrol over egen skæbne.

Det var EU's skyld, at der kom så mange legale og illegale migranter. Britiske skatteydere sendte milliarder af pund til EU uden at få noget igen.

Boris Johnson havde en bus, hvor der stod "350 millioner pund" på siden. Det var, sagde han, det beløb, som briterne hver uge sendte til EU. De penge kunne i stedet gå til NHS, sundhedsvæsnet.

Beløbet var et bruttobeløb. EU's penge til Storbritannien var ikke trukket fra.

Under alle omstændigheder mangler NHS stadig penge, og det blev klart for alle under covid-19-epidemien.

Samtidig plages briterne af dyr energi og inflation, som fører til blandt andet dyr husleje.

Sådan er det også i mange andre lande, men briterne har fået færre penge efter brexit. Samhandlen med omverdenen er faldet med 12 milliarder pund - 107 milliarder kroner.

Faldet i udenlandske investeringer er på 17 milliarder pund, 151 milliarder kroner.

Brexitfløjens løfter om at standse indvandringen er heller ikke holdt. Der kommer stadig flere både legale og illegale indvandrere.

/ritzau/

Brian Mikkelsen: Vi skal have tættere bånd til UK