Charlie Hebdo er klar med hån af Gud på blodig årsdag for attentat

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo udsender en særlig udgave for at markere ti-årsdagen for, at militante muslimer gennemførte et blodigt angreb på magasinet i den franske hovedstad, Paris.

Det skete den 7. januar 2015. Det blev også indledningen på en række voldsomme, islamiske attentater, der endte med at dræbe hundredvis af mennesker i Europa i de følgende år.

Det var de to franskfødte, algeriske brødre Saïd og Chérif Kouachi, der angreb Charlie Hebdo på Rue Nicolas-Appert nummer ti.

De sagde, at de var en del af den militante islamiske al-Qaeda-gruppe.

Det endte med, at otte mennesker blev dræbt hos Charlie Hebdo. Fire andre blev dræbt af brødrene ved bygningen eller under deres flugt, der endte med, at de blev skudt af politiet.

Brødrene angreb ytringsfriheden. Charlie Hebdo havde da i flere omgange trykt tegninger, der gjorde grin med islams profet Muhammed.

Charlie Hebdo identificerer sig som ateistisk, og det er magasinet stadig.

Nyhedsbureauet AFP har talt med chefredaktør Gerard Biard.

- De dræbte ikke Charlie Hebdo. Vi ønsker, at det skal holde i tusind år, siger han.

Den særlige udgave i anledning af ti-årsdagen bliver ifølge AFP en udgave, der er særligt hånende over for Gud.

Det er resultatet af en konkurrence, som magasinet udskrev i november. Her lød opgaven, at man skulle tegne "den sjoveste og ondeste" tegning af Gud.

- Den er beregnet for alle, der har fået nok af at leve i et samfund, som styres af Gud og religion. Alle, der har fået nok af det såkaldte gode og onde. Alle, der har fået nok af religiøse ledere, som dikterer vores liv, lyder det om konkurrencen.

Der er planlagt mindehøjtideligheder på stedet, hvor angrebet fandt sted.

Det samme er der lige i nærheden ved et jødisk supermarked, hvor en mand kort efter Charlie Hebdo-angrebet tog gidsler. Han dræbte fire gidsler, inden han selv blev dræbt.

Både præsident Emmanuel Macron og Anne Hidalgo, borgmester i Paris, ventes til mindehøjtidelighederne.

Attentatet rystede Frankrig og store dele af Europa.

Det væltede ind med sympatierklæringer, og vendingen "Je Suis Charlie" (Jeg er Charlie, red.) bredte sig i solidaritet med ofrene, herunder de berømte karrikaturtegnere Cabu, Honore, Tignous og Wolinski.

Men det åbnede også en debat om Charlie Hebdos bevidst krænkende tegninger. De havde og har humor, og de har ofte bid, og de er en del af en mangeårig tradition i Frankrig.

Magasinet så dagens lys i 1970. Siden har det jævnligt testet, hvor grænserne går inden for fransk lovgivning.

Lovene beskytter minoriteter, men de tillader også blasfemi og at gøre grin med religion.

Forsvarere af lovene regner det for en fundamental ret at kunne latterliggøre religion. Det skal ses i lyset af en flere hundrede år lang kamp for at slippe ud af den katolske kirkes greb.

Attentatet på Charlie Hebdo gjorde med et ugemagasinet kendt verden over. Det væltede ind med 200.000 nye abonnenter.

Nu er tallet gået tilbage til 30.000 abonnenter. Desuden sælges 20.000 i løssalg.

I øjeblikket har magasinet 12 satiretegnere ansat, skriver AFP. De arbejder på et hemmeligt sted, der er skarpt bevogtet.

Efter attentatet i 2015 fulgte der en bølge af islamiske attentater i Frankrig og andre lande.

En del blev forpurret af myndighederne, men der var også nogle meget blodige angreb.

Det gælder attentatet i Paris den 13. november 2015, da caféer, et koncertsted og den nationale fodboldarena blev angrebet.

131 blev dræbt.

På Bastilledagen den 14. juli 2016 kørte en tuneser med vilje en lastbil ind i en menneskemængde i Nice og dræbte 86.

/ritzau/