Demokrater går rettens vej for at stoppe Trumps planer

USA's nye præsident, Donald Trump, havde en travl første dag tilbage i jobbet.

I løbet af sine første timer som præsident havde han underskrevet bunkevis af dekreter og tilbagerullet mange af sin forgænger Joe Bidens politikker.

Der skal ske noget, og det skal gå hurtigt, synes at være den nye præsidents tilgang.

Men underskrivelsen af de præsidentielle dekreter, som ikke skal godkendes af Kongressen, er ikke ensbetydende med, at Trumps ordrer bliver ført ud i livet, som han ønsker.

For flere af dekreterne vil blive udfordret ved domstolene. Dekreter skal holde sig inden for lovgivningen.

Og det er ikke tilfældet med blandt andet et af de mest kontroversielle af slagsen, mener 22 demokratiske delstater samt District of Columbia og storbyen San Francisco.

De og en række menneskerettighedsgrupper har rejst det foreløbig første søgsmål, der udfordrer et af Trumps dekreter.

Det drejer sig specifikt om, at Trump vil fjerne retten til amerikansk statsborgerskab, hvis man er født i USA.

Ifølge den amerikanske forfatning får alle, der er født i USA, automatisk amerikansk statsborgerskab.

Det gælder også børn af for eksempel illegale indvandrere. Den del vil Trump gøre en ende på som del af sin migrationspolitik.

Matt Platkin, justitsminister i delstaten New Jersey, kalder Trumps ordre for ulovlig.

- Præsidenter kan ikke underkende forfatningen og århundreders præcedens med et pennestrøg, skriver han på X.

- I mere end 150 år har vores land fulgt samme basale regel: Babyer, som er født i det her land, er amerikanske borgere.

Californiens justitsminister, Rob Bonta, kalder dekretet for "åbenlyst forfatningsstridigt og ærligt talt uamerikansk".

Trump mener ikke, at den 14. tilføjelse til forfatningen skal gælde, hvis moren er i USA ulovligt eller midlertidigt.

Tilføjelsen til forfatningen blev indført efter Den Amerikanske Borgerkrig for at sikre rettigheder for tidligere slaver og deres børn.

Sagen ender højst sandsynligt i højesteret, skriver AFP.

Højesteret har foreløbig ikke taget stilling til, om der skal skelnes mellem, om moren til det fødte barn er i USA lovligt eller ulovligt.

Trump havde regnet med modstand mod planen, men tror alligevel på, at den kan føres ud i livet.

Han udpegede under sin seneste præsidentperiode fra 2017 til 2021 flere af de nuværende ni højesteretsdommere, hvilket er medvirkende til, at der er et konservativt flertal i højesteret.

Seks af højesteretsdommerne anses for konservative i deres anskuelser af sager, mens de sidste tre ses som liberale.

Dekretet træder i kraft om 30 dage, såfremt det ikke bliver blokeret, som delstaterne går efter.

Også en lang række af andre søgsmål, der udfordrer Trumps dekreter, ventes at blive rejst den kommende tid, skriver Reuters.

Den potentielt største udfordring for Trumps mange planer er domstolene. Det siger politisk analytiker Gerard Filitti fra den juridiske tænketank The Lawfare Project til AFP.

- Den største hindring, som Trump står over for med implementeringen af sin vidtrækkende dagsorden, er det juridiske system.

/ritzau/