Demokraterne undgik ventet kæberasler - i stedet får Biden et pusterum

Midtvejsvalget i USA endte med at gå markant bedre for Demokraterne end ventet og blev samtidig et valg, der svækker Trump internt hos Republikanerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var noget af en overraskelse, både USA og resten af verden vågnede op til, dagen efter at midtvejsvalget var afviklet.

For hvor målingerne længe havde vist, at midtvejsvalget ville blive en kolossal republikansk triumf og en tilsvarende kæberasler til Demokraterne og præsident Biden, så skete det stik modsatte.

Eller rettere, det blev i hvert fald hverken den republikanske storsejr eller tilsvarende demokratiske afklapsning, der havde været tale om.

Ganske vist endte Republikanerne med at tilbageerobre flertallet i Repræsentanternes Hus. Men nogen magtdemonstration var der bestemt ikke tale om.

Således bliver det flertal, som den kommende formand for Huset, Kevin McCarthy, skal stå i spidsen for, ganske knebent. Og så tæller det i øvrigt medlemmer, som det bliver mere end vanskeligt for McCarthy at holde styr på.

Og ja, selvfølgelig er et knebent, besværligt flertal bedre end intet flertal. Men helt let bliver det ikke at være Kevin McCarthy, selv om han om kort tid overtager hammeren fra demokraten Nancy Pelosi.

Nogen republikansk magtdemonstration blev der heller ikke just tale om i Senatet.

Her havde målinger ellers vist, at Republikanerne kunne se frem til at vinde flertallet og endda gøre det ret klart.

Sådan gik det heller ikke. Tværtimod endte Demokraterne med at flippe den vigtige senatsplads i svingstaten Pennsylvania. De kan med en sejr ved anden valgrunde i Georgia den 6. december ende med fortsat at have et spinkelt flertal i Senatet.

Derfor kunne præsident Joe Biden da heller ikke lade være med at smile skævt, da han mødte pressen dagen efter midtvejsvalget.

For set i det lys, at hans parti havde udsigt til en syngende vælgerlussing, så endte resultatet med at være langt bedre, end Biden kunne håbe på. Et udgangspunkt, der i sagens natur giver den ellers så trængte præsident et tiltrængt pusterum.

For var den republikanske bølge skyllet ind over Capitol Hill som en anden tsunami, så ville presset på en i forvejen presset Biden have været yderligere forøget.

Nu er situationen den modsatte.

Dermed ikke sagt, at det får snakken om, hvorvidt Biden bør genopstille i 2024 eller ej til at forstumme, for det gør den ikke. Men resultatet gør, at der ikke er den samme følelse af panik internt i Det Demokratiske Parti, som der ellers ville have været. Og det er til Bidens fordel.

En præsident, der til gengæld ikke havde nogen særlig god midtvejsvalgdag, var Bidens forgænger, Donald Trump.

Flere af de kandidater, Trump havde støttet, endte med at tabe. Blandt andre tv-lægen Mehmet Oz, der knebent tabte senatsvalget i Pennsylvania til John Fetterman.

Trump har aktivt støttet Oz, og derfor bliver nederlaget til Oz også set som et nederlag til Trump.

Og da Oz ikke var den eneste Trump-støttede kandidat, der led nederlag, giver det anledning til intern kritik af Trump.

Det gør samtidig, at der i dele af det republikanske bagland er en stigende grad af bekymring. Er Trumps linje for højredrejet, og gør det, at man taber valg, man måske ikke ville have tabt med en mere klassisk republikansk kurs?

Det i sig selv er dårligt nyt for Trump. Men det stopper ikke her.

For manden, der må betegnes som værende den største trussel mod Trumps muligheder for at vinde den republikanske nominering til præsidentvalget i 2024, Ron DeSantis, havde karrierens til dato bedste dag i tirsdags.

DeSantis knuste sin demokratiske modstander, Charlie Crist, og blev genvalgt på overbevisende vis som guvernør i Florida.

DeSantis’ stjerne har længe været stigende hos Republikanerne. Og med genvalgstriumfen er antallet af republikanske græsrødder, der gerne ser DeSantis gå efter præsidentmagten i 2024, markant forøget.

Status efter et på flere måder overraskende midtvejsvalg i USA er således, at Biden og Demokraterne slap bedre fra det end forventet.

Mens det republikanske styrkeforhold mellem Ron DeSantis og Donald Trump ændrede sig. Og bestemt ikke på en måde, som er til Trumps fordel. Snarere tværtimod, hvilket passer ekspræsidenten utrolig dårligt.

/ritzau/

FAKTA NYT GYSERVALG I GEORGIA

I begyndelsen af januar 2021 blev de to senatsvalg i Georgia afgørende for, at Demokraterne knebent sikrede sig flertallet i Senatet. Det samme ser nu ud til at blive tilfældet i kølvandet på midtvejsvalget i 2022.

For hverken demokraten Raphael Warnock eller republikaneren Herschel Walker fik de 50 procent eller mere af stemmerne, der kræves for at vinde i Georgia.

Det betyder at de to skal ud i en anden valgrunde den 6. december. Det bliver et valg, som efter alt at dømme bliver afgørende for, om flertallet i Senatet tipper eller ej.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu