Der er en måned tilbage af helt tæt valgkamp i USA: Dette bliver afgørende

Der er nu en måned til valgdagen tirsdag den 5. november.

Dermed tages der hul på den afsluttende måned i en valgkamp, der undervejs har taget flere uventede drejninger, og hvor der lige nu er dødt løb mellem demokraten Kamala Harris og republikaneren Donald Trump.

Det er omtrent så tæt, som det kan blive, hvilket et blik ned over de afgørende svingstater vidner om.

Det anerkendte amerikanske medie RealClearPolitics laver vægtede snit af de mange meningsmålinger, der kommer både nationalt og i svingstaterne.

Og det er især sidstnævnte, altså svingstaterne, der er værd at hæfte sig ved. For det er her, man for alvor kan se, hvor tæt kampen mellem Harris og Trump er.

I Arizona fører Trump med 1,7 procentpoint, i Nevada, Michigan og Wisconsin fører Harris med henholdsvis 1,1, 0,7 og 0,8.

I North Carolina og Georgia er Trump foran med 0,6 og 1,5 procentpoint, og endelig er der rustbæltestaten Pennsylvania, der var afgørende for udfaldet af præsidentvalgene i både 2016 og 2020.

Her står det ifølge RealClearPolitics' vægtede snit helt lige. Begge står således til en opbakning på 48,2 procent af stemmerne.

Derfor kommer både Harris og Trump til at køre svingstaterne tynde i den kommende måned i håbet om at vinde i de stater, der ender med at afgøre, hvem der til sidst står som vinder af præsidentvalg nummer 60 i USA’s historie.

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at hverken Harris eller Trump her i slutspurten kommer til at rykke langt fra modkandidaten i målingerne.

Tværtimod er det aktuelle billede det, der på lange stræk har været gældende i flere uger, og som tydeligt illustrerer, hvor splittet USA er forud for valget.

Ved tv-debatten for godt tre uger siden så vi både Harris og Trump forsøge at erobre initiativet for at definere de centrale emner i den afsluttende del af valgkampen.

Trump vil gerne have det hele til at handle om immigration, mens Harris gerne ser emner som retten til abort og sundhedspolitik være nogle af de centrale.

Og så er der økonomi. Et emne, der gang på gang har vist sig afgørende for udfaldet af amerikanske præsidentvalg, og som også må forventes at blive det i 2024.

Af samme grund er både Harris og Trump lige nu i offensiven for at forsøge at definere rammen for diskussionen om økonomi i valgkampens sidste måned.

For Trump er linjen klar: Han angriber konsekvent Harris for ikke at have en ansvarlig økonomisk politik.

Inflationen har ramt mange amerikaneres økonomi hårdt i de seneste år, og Trump kører derfor en linje, hvor han giver Harris og Joe Biden skylden for problemerne. Og for ikke at have håndteret dem bedre.

I tv-debatten så vi således Trump rette angreb mod Harris, der gik på, at hun muligvis havde planer for økonomien. Men hvorfor havde hun ikke gjort noget ved det i de seneste tre et halvt år som vicepræsident.

Harris' tilgang til den økonomiske debat er en noget anden end Trumps. Hun vender konsekvent tilbage til den overskrift, som hendes økonomiske plan har fået:

"Opportunity economy" - som på dansk kan kaldes mulighedsøkonomi - er således et udtryk, amerikanerne har hørt gentaget talrige gange i de seneste uger, og som Harris også vil slå på i den afsluttende måned af valgkampen.

Udfordringen for Harris er, at det fortsat er uklart for mange vælgere, hvad det reelt betyder, og hvad det vil få af positiv indflydelse på deres økonomi og hverdag.

I et tv-interview med MSNBC for nylig forsøgte Harris at kaste lys over netop sine økonomiske planer, men i løbet af de 25 minutter, interviewet varede, var det ikke den del, der handlede om økonomi, hvor Harris var bedst.

Det var i stedet, da hun hen mod slutningen blev spurgt til, hvornår hun sidst havde truffet en beslutning ud fra mavefornemmelse, og hvor hun som svar fortalte om valget af Tim Walz som vicepræsidentkandidat.

Med en måned tilbage af en valgkamp, der er utrolig tæt, bliver kampen om, hvem vælgerne - ikke mindst i svingstaterne - har mest tillid til, hvad angår den økonomiske politik, afgørende for, om det i sidste ende bliver Kamala Harris eller Donald Trump, der ender som vinder af præsidentvalget 2024.

/ritzau/