Der er mange bump på vejen for genopblomstringen af nattog i Europa

Der er mange udfordringer, der gør, at genopblomstringen af nattog går langsomt. For eksempel gør travle jernbanenetværk det svært at få plads til nattogene på skinnerne. (Arkivfoto). Foto: Bart Biesemans/Reuters

Der er rigeligt med udfordringer, som gør det svært for nattog at konkurrere med de billigere og hurtige flyruter, men selskaberne bag gør alligevel forsøget.

Offentliggjort Sidst opdateret

De ankommer over en time for sent.

Til gengæld er de godt udhvilede efter at have have kørt med Europas nyeste nattogselskab.

Sarah og Sonia er faktisk forbavsede over, hvor godt de har sovet på turen fra den belgiske hovedstad, Bruxelles, til Tysklands hovedstad, Berlin.

- Sengene så ikke særligt behagelige ud, siger den jordemoderstuderende Sarah, der efter turen melder sig helt klar til en weekend med sightseeing i Berlin.

De har rejst med European Sleeper. Et hollandsk-belgisk selskab, som kom frem i maj og er en del af renæssancen for rejser med nattog i Europa.

Ifølge selskabet er der stor efterspørgsel på rejser med nattog. Det er et mere klimavenligt alternativ til fly, og samtidig er det for nogle rejsende et romantisk gensyn med en ældre og mere rolig rejsemåde.

Men det er alligevel svært at få nattogbranchen til at køre på skinner. Der er mange udfordringer, der gør, at genopblomstringen går langsomt.

Der er hård konkurrence fra lavprisflyselskaber, der kan klare turene hurtigere og billigere. Og så er det svært at undgå forsinkelser på Europas aldrende og overfyldte jernbanenetværk.

De travle jernbanenetværk gør også, at det er svært at få plads til nattogene på skinnerne.

Medstifter af European Sleeper Chris Engelsman fortæller, at selskabet brugte evigheder på at aftale tidsplaner for ruten mellem Bruxelles og Berlin med nationale togselskaber.

- Det er meget bureaukratisk og kompliceret, siger han.

Selskabet måtte desuden bruge halvandet år på at lede efter gamle nattogvogne, der kunne lejes. Vognene fik siden en ordentlig overhaling, før de kunne tages i brug.

Selskabet håber at rejse 40-60 millioner euro til at købe nye vogne, hvor der ikke er samme risiko for, at toiletterne eller strømstikkene siger op på en tur.

Men det kræver ti gange flere penge, end selskabet hidtil har sikret fra investorer.

Det er meget bureaukratisk og kompliceret at få aftalt tidsplaner for nattog med nationale togselskaber, fortæller medstifter af European Sleeper Chris Engelsman. (Arkivfoto). Foto: Bart Biesemans/Reuters

Andre selskaber får støtte fra hjemlige regeringer, heriblandt Østrigs ÖBB, hvis nattog ofte er fuldt booket flere uger frem. Selskabet har to nye ruter på tapetet og har lige brugt 720 millioner euro på nye nattog.

Generelt bør der for selskaber med ambitioner om at etablere nattogforbindelser være mere hjælp at hente fra stater, mener fortalere for rejsemåden.

Der skal være hjælp til at gøre det billigere. Ellers får den mere klimavenlige rejsemåde aldrig for alvor luft under vingerne, når flyselskaber kan klare samme ture på under halvdelen af tiden og prisen.

Udregninger fra Norges regering understreger udfordringen. Sidste år lagde regeringen en dæmper på forhåbningerne om en rute mellem den norske hovedstad, Oslo, og København.

Ifølge regeringen ville den være nødt til at bruge 28 millioner kroner årligt i statsstøtte, hvis der skulle tilbydes billetter, som folk faktisk ville købe.

Om natten kæmper nattogene særligt med fragttog om pladsen, mens de om morgenen må kæmpe om pladsen på perronerne med de tog, der har pendlere med om bord.

Sarah og Sonias tog kørte ind på Berlins hovedbanegård klokken 07.57. En time og ni minutter for sent. Det gjorde dog ikke Sonia det store.

Fortalere for nattog fremhæver, at det er en hyggelig rejsemåde, som desuden er bedre for klimaet sammenlignet med de hurtigere flyrejser. (Arkivfoto). Foto: Eva Plevier/Ritzau Scanpix

- Så kunne vi sove lidt længere.

/ritzau/Reuters

Nattogets fald og genopstandelse

* Nattogene var for få år siden på kraftig retur, hvor mange statsbaner lukkede deres linjer.

* Det sidste danske nattog kørte i 2014. DSB stoppede linjen, fordi der var for store omkostninger og for få kunder.

* To år senere solgte det tyske togselskab Deutsche Bahn alle sine nattogvogne, og i 2017 lukkede det blå nattog imellem Paris og Nice.

* Det østrigske togselskab ÖBB købte 42 aflagte vogne fra Deutsche Bahn og startede deres nattog op i 2018. Med stigende passagertal har selskabet investeret i nye nattog.

* For tiden pibler det frem med nye nattog-linjer i Europa. Der er for eksempel svenske nattog, der kører via Danmark til Tyskland og Østrig.

* Frem mod 2024 er der planlagt mange nye linjer til og fra hovedstæder og storbyer.

* Det Europæiske Miljøagentur vurderer, at fly udleder 285 gram CO2 per passager per kilometer. Togpassagerer udleder 14 gram CO2 per kilometer. Det er 20 gange mindre.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu