DNA-teknologi genåbner årtier gamle drabssager på stribe i USA

Amerikanske efterforskere gennemgik hundredvis af spor, da de forsøgte at opklare drabet på 23-årige Laura Kempton i 1981. Men det førte ingen vegne.

Det blev en "cold case" - en kold sag - som det kaldes i USA, når der ikke er flere spor at følge.

Men mere end 40 år senere i 2023 kunne myndigheder oplyse, at en formodet gerningsmand var fundet.

Ved hjælp af DNA-spor fra den 23-åriges krop kunne man nu genåbne den gamle sag.

Sagen er en af hundredvis af gamle forbrydelser, som man over de senere år i USA har kastet nyt lys over ved brug af DNA-spor.

Nærmere bestemt er det brugen af genetisk slægtsforskning, der anvendes.

Slægtsforskning er et efterforskningsværktøj, som sammenligner uidentificeret DNA såsom fra gerningssteder med DNA i store internationale, kommercielle databaser.

Dermed kan man med DNA-spor identificere fjerne slægtninge og indsnævre antallet af mistænkte.

Det minder om, men er lige skridtet videre i forhold til slægtskabssøgning, der i Danmark har ført til, at en 53-årig mand nu er anholdt og sigtet for drabet på 23-årige Hanne With på Nørrebro natten til 1. januar 1990.

I den sag er DNA-spor fra den formodede gerningsmand sammenlignet med eksisterende materiale i politiets DNA-register.

Man har altså ikke inddraget internationale, kommercielle DNA-databaser.

Slægtsforskning som metode bliver foreløbig ikke brugt af dansk politi, men et lovforslag om at bruge metoden til opklaring af særlig grov kriminalitet er under udarbejdelse, så man kan gøre som i for eksempel USA.

I USA vakte det international opmærksomhed, da metoden for første gang blev brugt i en kriminalsag.

Efter mere end 40 års jagt blev en af USA's mest berygtede seriemordere fanget i 2018 ved hjælp af slægtsforskning.

Fra 1974 til 1986 begik den tidligere betjent Joseph DeAngelo - bedre kendt som The Golden State Killer - en serie af drab og voldtægter i Californien, USA.

Men først i 2018 ved hjælp af genetisk slægtsforskning fandt man frem til manden, som erkendte sine forbrydelser.

Siden er det blevet et populært redskab til efterforskninger af kolde sager i USA. Også i nabolandet Canada bliver det brugt.

Et nyligt eksempel er fra januar i år.

Her kunne politiet meddele, at man efter mere end tre årtier endelig havde fundet svaret på, hvem der i 1988 havde dræbt læreren Bryan Howard Carr.

- Genetisk slægtsforskning er en gamechanger for politiet, når vi efterforsker alvorlige forbrydelser, lød det i den forbindelse fra politichef Brad MacConnell.

Også i Sverige er metoden blevet brugt.

Inspireret af USA kunne politiet for et par år siden ved hjælp af en slægtsforsker efter 16 års efterforskning endelig opklare et dobbeltdrab.

Det var første gang, at slægtsforskning blev brugt i europæisk sammenhæng. Siden sagde svenske myndigheder, at metoden er ulovlig i henhold til regler for svensk persondata.

Derfor er metoden foreløbig kun blevet brugt en gang i Sverige, selv om politi i andre sager har ønsket at benytte den.

I Danmark nægter den 53-årige sigtede sig skyldig i drabet for 34 år siden.

/ritzau/

Snak i byen: Lokale slagtere er spændt på, hvem der er anholdt for det 34 år gamle drab: - Måske er det én, vi kender