Donald Trumps trusler mod Canada har fyret op under vælgerne

Premierminister Mark Carney udskrev valget i utide, og han ligger til at vinde mandagens parlamentsvalg - men kun knebent. Her er han under et vælgermøde i Kitchener, Ontario. Foto: Blair Gable/Reuters

Canadiernes interesse for deres valg er usædvanlig stor. Trump og hans trusler om at gøre Canada til en stat i USA kan få rekordmange til at stemme mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Canada holder parlamentsvalg mandag, men det har reelt været i gang længe.

Der blev åbnet for at stemme den 18. april, og det har været et tilløbsstykke. I de første fire dage stemte 7,3 millioner af de 28,9 millioner vælgere.

Det var 25 procent flere end i samme periode ved parlamentsvalget i 2021.

AFP skriver, at også her har USA's præsident, Donald Trump, en finger med i spillet. For han har vakt vrede blandt mange canadiere med sin toldkrig og sine udtalelser om at gøre Canada til USA's delstat nummer 51.

Det har skærpet valginteressen.

Situationen har delvist vendt op og ned på den politiske situation i Canada. For næste ordinære parlamentsvalg skulle først holdes til efteråret, men tidligere i år var der vagtskifte på premierministerposten.

Justin Trudeau meddelte den 6. januar, at han går af som premierminister. Han havde været regeringschef siden 2015 og så mere og mere træt ud i meningsmålingerne.

Derfor holdt Trudeaus Det Liberale Parti formandsvalg.

Og mens det stod på, begyndte Trumps trusler mod Canada og Mexico. Han hævede tolden på varer fra de to lande og beskyldte dem for at oversvømme USA med migranter og fentanyl.

Så begyndte canadierne at stimle sammen om deres regering, og Det Liberale Parti steg gradvist i meningsmålingerne.

I marts stod det klart, at Mark Carney skulle være ny partiformand, og han overtog også automatisk premierministerposten. Han udskrev valget i utide. Det skulle give ham et folkeligt mandat, sagde han.

Det Liberale Parti fører nu knebent i meningsmålingerne over Det Konservative Parti, der længe lignede den helt indlysende vinder.

45-årige Pierre Poilievre, leder af de konservative, var storfavorit til at blive næste regeringsleder. Han skulle bare ikke begå fejl, så var taburetten hans.

- I lang tid kunne Pierre Poilievre klare sig ved ikke at være Justin Trudeau, som Dan Arnold fra tænketanken Pollara siger til CTV.

Pierre Poilievre (til venstre) er leder af Det Konservative Parti, mens Mark Carney er premierminister og leder af Det Liberale Parti. De kæmper om at vinde regeringsmagten ved mandagens valg. Billedet er fra en tv-duel den 17. april. Foto: Christopher Katsarov/Ritzau Scanpix

Poilievre gav Trudeau skylden for inflation og dyre priser, og det lå i kortene, at det skulle være tema i næste valgkamp.

Men det er gået anderledes. Pludselig står Poilievre over for den 60-årige Mark Carney, der i den nuværende situation har gode kort.

Canada er i handelskrig med USA, og der skal træffes de helt rigtige beslutninger for statens økonomi.

75 procent af Canadas eksport går til USA. Storebror mod lillebror. USA har 330 millioner indbyggere, Canada 41 millioner.

Carney har aldrig stillet op til et valg før, men til gengæld har han været nationalbankdirektør. Ikke alene i Canada, men også i Storbritannien.

Carney siger til sine vælgermøder, at Trump har "bragt kaos ind i vore liv".

- Det er en tragedie, men også en realitet. Det vigtige spørgsmål er, hvem der er den bedste til at imødegå præsident Trump.

Den konservative Pierre Poilievre går til valg på forandringer efter ti år med Det Liberale Parti i regeringskontorerne. Her er han i valgkamp i Vaughan i Ontario. Foto: Arlyn Mcadorey/Reuters

Poilievre er fuldblodspolitiker. Han blev første gang valgt til parlamentet i 2004, da han var 25 år. Han er en dreven og dygtig debattør.

Han siger, at det er Det Liberale Partis skyld, at Trump er efter Canada.

De mange år med Trudeau har efterladt Canada sårbar over for USA's protektionisme, siger Poilievre ifølge AFP.

- Dette valg handler om forandring. Efter et tabt årti med de liberale, hvor omkostningerne er steget, kriminaliteten er steget, og hvor økonomien svigter, fortjener de liberale ikke en fjerde periode ved magten.

I det afgående parlament er der fem partier med de liberale og de konservative som de største.

De liberale har 153 af de 337 pladser, de konservative 120.

Meningsmålingerne siger, at de to store partier også vil dominere det nye parlament. Men intet parti får flertal alene.

En lastbil med biler på vej over Blue Water Bridge fra Ontario i Canada til USA. USA har pålagt ekstra told på canadiske varer, herunder 25 procent på biler. Tolden er et af de store emner i den canadiske valgkamp. Foto: Geoff Robins/Ritzau Scanpix

/ritzau/

Tæt løb om regeringsmagten

* Der er stor spænding om udfaldet af parlamentsvalget i Canada mandag den 28. april. Meningsmålingerne siger, at forskellen indsnævres mellem de to store dominerende partier, Det Liberale Parti og Det Konservative Parti.

* Parlamentet i Canadas hovedstad, Ottawa, har 337 medlemmer. Det Liberale Parti har regeringsmagten med en mindretalsregering og sidder på 153 mandater.

* En måling fra tv-stationen CTV og avisen Globe and Mail, indsamlet over tre dage, viste torsdag, at forskellen nu kun er 3,6 procentpoint i de liberales favør. Dagen før målingen blev lavet, var forskellen 5,6 procentpoint til fordel for de liberale.

* Målingen siger, at de liberale ligger til 42,9 procent, de konservative til 39,3 procent.

* En sammenregning af flere meningsmålinger giver ifølge tv-stationen CBC torsdag følgende resultat:

De liberale: 42,2 procent, de konservative: 38,5 procent, De Nye Demokrater: 8,8 procent, Bloc Québécois: 6 procent, De Grønne: 2.3 procent.

Kilder: Reuters og CBC.

/ritzau/

Donald Trump er præsident i USA, men det er ham og hans ambitioner om Canada og hans øgede toldsatser, som er topemnet i valgkampen i Canada. Billedet er fra torsdag, da Trump var på vej til en golfbane i Sterling, Virginia. Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu