Efter klimatopmøde skal Patricia igen hjem til katastroferne

En pige går gennem mudderet efter en oversvømmelse i byen Marikina efter en tyfon i juli. Ifølge IPCC kan global opvarmning gøre tyfoner mere intense, men det er usikkert, hvad det gør ved hyppigheden af dem. Foto: Lisa Marie David/Reuters

Mens verdens lande har forhandlet om et mål for klimahjælp, er Filippinerne blevet ramt af flere tyfoner. Flere penge er ifølge nødhjælpsarbejder nødvendigt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var næsten høsttid. Men nu er der ikke noget tilbage at høste i Bicol-regionen sydøst for den filippinske hovedstad Manila.

Flere voldsomme tyfoner har ramt landet, og landmændene har mistet håbet.

- De har måttet tage lån for at kunne plante afgrøder. Nu har de mistet dem, så de ved ikke, hvordan de skal betale tilbage, siger Patricia Mungcal.

Hun arbejder med nødhjælp i Filippinerne, men er rejst over 7000 kilometer fra katastroferne til FN's klimatopmøde i Baku, Aserbajdsjan.

Her er hun som en del af den Act Alliance, der samler flere end 140 kirker og humanitære organisationer, for at kræve mere klimahjælp.

- Det skal være i form af tilskud og ikke lån med betingelser, som holder os i fattigdom og gør os endnu mere forgældede, siger hun.

De stigende temperaturer på grund af vores udledning af drivhusgasser er ifølge FN's Klimapanel med til at gøre stormene mere intense.

Patricia (til højre i sort T-shirt) har været med i flere aktioner under COP29. For eksempel her, hvor klovne - de rige lande - forsøger at slukke en brændende jordklode og give de ramte lande småpenge. Foto: Aziz Karimov/Reuters

Det efterlader de samfund, som rammes, med store regninger.

På årets klimatopmøde har verdens lande skullet nå til enighed om et nyt mål for klimafinansiering til de fattigere landes klimakamp.

Både til at få udledningerne ned, men også til at tilpasse samfundene til storme, oversvømmelser og tørke, som allerede er der.

Hidtil har målet været 100 milliarder dollar om året, men det udløber i år.

Et nyt skal derfor på plads, men det var ikke sket ved Ritzaus deadline, der var efter mødets officielle sluttidspunkt, som dog sjældent nås.

Fredag havde værtslandet, Aserbajdsjan, spillet ud med en aftaletekst, som ville forhøje klimahjælpen til 250 milliarder dollar om året i 2035.

Pengene skal både komme i tilskud fra de rige lande, men også fra andre kilder - for eksempel pensionskasser - som Vesten har haft som mål.

Patricia Mungcal er en del af Act Alliance, der samler flere end 140 kirker og humanitære organisationer, for at kræve mere klimahjælp ved COP29. Foto: Oliver Sønderbye Therp/Free

Alle landene opfordredes samtidig til at arbejde for, at det samlede beløb kunne ende på mindst 1300 milliarder dollar i 2035.

Det var det beløb, som de afrikanske lande havde krævet fra næste år, og der var da heller ikke umiddelbart tilfredshed med udkastet.

- Det foreslåede mål om at mobilisere 250 milliarder dollar om året inden 2035 er helt uacceptabelt og utilstrækkeligt til at opfylde Paris-aftalen, lød det fra Aly Mohamed ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han er formand for den afrikanske forhandlingsgruppe og henviste til den store klimaaftale, som er ledestjernen i global klimapolitik.

Her sigtes efter at begrænse stigningen i de globale temperaturer til 1,5-2,0 grader sidst i århundredet i forhold til før industrialiseringen.

Aktuelt er temperaturen allerede steget 1,3 grader, og ifølge forskere fører stigningen flere vejrekstremer - og store regninger - med sig.

Så er det store spørgsmål, hvordan det ender i Aserbajdsjan.

For Patricia Mungcal ændrer det dog ikke på, hvad hun skal lave, når hun igen vender hjem til Filippinerne.

- Her på klimatopmødet taler jeg om nødsituationen derhjemme, og når jeg tager hjem, så skal jeg reagere på den.

- Vi skal levere nødhjælp. Og når vi har leveret den, der redder flest liv, så skal vi ud i samfundene og opbygge kapaciteten til katastrofer, siger hun.

/ritzau/

Klimahjælp kan koste i statsbudgettet

* De rige lande har forpligtet sig til at give 100 milliarder dollar i klimafinansiering til u-landene årligt i perioden 2020-2025.

* Det har dog vist sig at være svært at leve op til. Først i 2022 blev målet nået, da der blev mobiliseret 116 milliarder dollar.

* Ifølge aftalen skulle pengene være "nye" - ikke bare eksisterende ulandshjælp, som flyttes rundt. Det er dog ofte tilfældet.

* Samtidig er en stor del af klimafinansieringen lån, som u-landene skal betale renter af - og derfor belaster statsbudgetterne.

* I Baku har verdens lande skullet nå til enighed om et mål for de næste år. Det var ved Ritzaus deadline ikke lykkedes.

Kilder: Ritzau, OEDC, CAN Europa.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu