Efter mere end 50 år vil Nasa endnu en gang sætte fodaftryk på Månen

Den amerikanske rumadministration, Nasa, er klar med et rumprogram, der endnu en gang skal sende bemandede rumfartøjer tilbage til Månen.

Artemis, som rumprogrammet er blevet døbt, er en serie af opsendelser, hvor den første skal teste nye rumfartøjer.

Går alt efter planen, lander mennesket på Månen igen i 2025.

Denne gang en kvinde og en person med anden etnisk baggrund end hvid.

Den sidste månemission fra Apollo-programmet var i 1972.

En af årsagerne til, at det stoppede, var Den Kolde Krig, siger astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space Michael Linden-Vørnle.

- Apollo-programmet var før sin tid. Det skyldes, at måneræset var en af slagmarkerne i Den Kolde Krig. Det gjorde, at man måske forcerede en udvikling, der først skulle være sket mange år senere, siger han til Ritzau.

Siden har USA flere gange ønsket at genaktivere rumprogrammet.

Artemis-programmet har været ti år undervejs. Det er således på mange måder et signal til omverdenen om, at når det kommer til rumfart, så er det stadig USA, som har bukserne på, fortsætter han.

Rumprogrammets første mission, Artemis-1, opsender mandag klokken 14.33 dansk tid raketten Space Launch System, SLS. Oven på raketten er den nyudviklede besætningskapsel, Orion, placeret.

SLS-raketten er 92 meter høj og er den kraftigste, Nasa har bygget.

Missionen bliver teknologiens ilddåb, og formålet er at teste udstyret forud for en bemandet mission.

Den 42 dage lange mission starter fra Kennedy Space Center i Florida. Orion-rumkapslen skal sendes i kredsløb om Månen, hvorefter den skal vende tilbage til Jorden.

Ved dens tilbagevenden til Jordens atmosfære kommer den afgørende test af kapslens varmeskjold. Med en diameter på fem meter er skjoldet det største, der nogensinde er bygget.

Det skal kunne klare en fart på cirka 40.233 kilometer i timen og en temperatur på svimlende 2750 grader.

Programmet har to missioner mere. Artemis-2 i 2024 skal have astronauter med i kredsløb om Månen.

I 2025 skal Artemis-3 lande astronauter på Månen.

Rumfartøjerne er ikke udviklet af Nasa alene. Det har krævet private og internationale samarbejdsaftaler, påpeger Michael Linden-Vørnle.

Herunder med Den Europæiske Rumorganisation, som har bygget servicemodulet til Orion-kapslen.

Elon Musks rumfirma, SpaceX, skal levere det landingsfartøj, der i 2025 skal lande Orion-kapslen på Månen.

Artemis-programmet er første led i en plan om at bygge en permanent base for mennesker på Månen.

Der er også planer om, at en ny rumstation ved navn Gateway sættes i kredsløb om Månen.

Den skal være springbræt til længere missioner ud i rummet.

- Artemis betyder, at der for alvor foretages længere rejser i rummet. Månen er et naturligt første stop, da den er nemmest at komme til. Men ambitionerne er jo også at komme videre ud i solsystemet.

- For eksempel besøge asteroider og på længere sigt fortage missioner til Mars, siger Michael Linden-Vørnle.

Men missionen er ikke uden risiko.

- Vi forsøger at gøre noget, som er utroligt svært, og som derfor indebærer store risici, siger Mike Sarafin, leder af Artemis-1-missionen, til AFP.

En anden ting, som Michael Linden-Vørnle hæfter sig ved, er, at SLS-raketten i virkeligheden er forældet.

- Den bygger på gammel teknologi, som er opgraderet. Men det er stadig det gamle koncept om, at det meste af fartøjet smides væk under farten, og kun Orion-kapslen er genanvendelig.

- Elon Musks og Jeff Bezos' rumfirmaer har mere moderne koncepter om 100 procent genanvendelige rumfartøjer, siger han.

Det er USA's Kongres, der har krævet, at Nasa skal bruge SLS-raketten.

/ritzau/