Ekssoldat slipper for retsforfølgelse for rolle i Bloody Sunday

En tidligere britisk soldat, som er tiltalt for drab på Bloody Sunday i 1972, vil ikke blive retsforfulgt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En tidligere britisk soldat, der som den eneste blev tiltalt for drab i forbindelse med Bloody Sunday i Nordirland i 1972, vil ikke blive retsforfulgt.

Det oplyser advokater for ofrenes familier.

Under hændelsen åbnede britiske soldater ild mod en uautoriseret protestmarch ledet af katolske demonstranter. Soldaterne dræbte 13 og sårede 14 andre. En af de sårede døde senere.

Den unavngivne soldat, der er blevet kaldt "Soldat F", blev i 2019 anklaget for drab på to mænd og drabsforsøg på fem andre. Der var utilstrækkeligt med bevismateriale til at rejse sag mod 16 andre tidligere soldater.

Den tidligere soldat var en af 17 britiske soldater, der er blevet undersøgt i forhold til strafansvar.

Advokaterne opgiver sagen på grund af problemer med beviserne, siger John Kelly, som mistede sin bror, Michael Kelly, på dagen.

Bloody Sunday var afgørende i eskaleringen af konflikten mellem Storbritannien og den katolske befolkning i Nordirland, der ønskede at slå landet sammen med Irland.

Storbritannien havde i årtier udstationeret militær for at hjælpe det lokale politi i kampen mod de irske republikanere.

Bloody Sunday har været genstand for en stribe officielle undersøgelser, da myndighederne længe påstod, at demonstrationen havde været voldelig og skuddene berettigede.

En undersøgelse kort efter episoden fritog de britiske soldater for ansvar. I 1998 - samtidig med fredsaftalen - mellem parterne kaldet Langfredagsaftalen - blev en ny undersøgelse dog påbegyndt.

I 2010 fandt den, at ingen af de dræbte havde været bevæbnede, og at soldaterne efterfølgende løj om forløbet for at dække over sig selv.

Det har siden 1972 været et stort stridspunkt mellem unionister og republikanere i Nordirland.

Konflikten mellem Irland og Storbritannien er flere århundreder gammel. I moderne tid var det optøjer i netop Londonderry, der udløste det, der er kendt som "The Troubles".

Her kæmpede irske nationalister og nordirske unionister fra slutningen af 1960'erne til Langfredagsaftalen i 1998 en langstrakt væbnet kamp, der kostede over 3000 mennesker livet og sårede over 40.000.