En aldrende befolkning sætter stopklods for Kinas økonomiske fremgang

Det er ikke første gang i de senere år, at Kinas økonomiske tilbagegang er kommet på den internationale dagsorden.

Og Kinas økonomiske nedgang vil sandsynligvis fortsætte i de kommende år.

Den asiatiske gigant kæmper med både faldende produktivitet og en hurtigt aldrende befolkning.

Fredag viste en ny rapport fra den Internationale Valutafond (IMF), at Kinas økonomiske vækst vil falde til 4,6 procent i 2024 og vil falde yderligere med vækst omkring 3,5 procent i 2028. Det skriver Reuters.

Kina, som er verdens næststørste økonomi, oplevede sidste år den langsomste vækst i årtier.

Det store land i øst har oplevet gældskrise i ejendomssektoren, geopolitiske spændinger og svækkelse af den globale efterspørgsel.

Mette Thunø er lektor ved Kinastudier på Aarhus Universitet. Hun peger også på den store aldrende befolkningsgruppe, der ikke længere kan være en del af den kinesiske arbejdsstyrke, som en af årsagerne til problemet.

- Hvis Kinas økonomi skal op i gear igen, så er der brug for på længere sigt at få suppleret den kinesiske arbejdsstyrke, siger hun.

Men det er noget af en udfordring, og det er der flere årsager til.

En del af det skyldes etbarnspolitikken.

- Til trods for at den blev modificeret i 2016, bliver der langt fra født nok børn, der kan overtage den ældre generations rolle på arbejdsmarkedet, når de går på pension, siger Mette Thunø.

Derudover er der en tendens - særligt i de meget store byer i Kina - til at mange kvinder ikke længere er så interesseret i stifte familie og få børn.

- Særligt kvinderne har nogle andre prioriteter. Og det skyldes en meget høj grad af diskrimination mod kvinder generelt i det kinesiske samfund, forklarer Mette Thunø.

Men det kan næppe komme bag på Kina, at udfordringen nu rammer økonomien.

Via fremskrivninger har man kunnet forudse, at der vil komme et problem, der ligner det, som andre lande i Østasien også har oplevet.

Det gælder ifølge Mette Thunø flere af de såkaldte tigerøkonomier som Japan, Taiwan og Sydkorea.

- Man er begyndt at diskutere det i Kina i begyndelsen af 00’erne, og så har man sat ind ved at ophæve etbarnspolitikken i 2016.

- Man har også forsøgt med en hel masse incitamenter som for eksempel børnepenge for at få kvinder og familier til at få flere børn. Men det virker tilsyneladende ikke efter hensigten, siger hun.

Endnu en årsag til den faldende arbejdsstyrke er, at Kina har en meget restriktiv immigrationspolitik. Migranter på for eksempel arbejdsvisum fra andre lande er generelt ikke ønskede i Kina, siger Mette Thunø.

- Det ser man derimod, at de andre tigerøkonomier er begyndt på. Der henter man arbejdskraft ind fra for eksempel Malaysia, Indonesien og Filippinerne. Men det er meget begrænset i Kina endnu, siger hun.

Kina har i langt højere grad valgt at fokusere på at opbygge økonomien omkring intern migration i Kina.

Man har på de kinesiske fabrikker ansat kinesere, som bor i fattige områder i Kina, til at tage østpå i landet for at arbejde.

- Det har betydet, at den kinesiske økonomi blev lagt an på produktionen af billige produkter. Og det er det, vi har nydt godt af blandt andet i Danmark, siger Mette Thunø.

Men nu da Kinas økonomi i stigende grad er baseret på højteknologiske produkter som for eksempel mobiltelefoner, er den billige arbejdsstyrke mindre vigtig.

- Og endelig er kineserne i tiltagende grad begyndt at emigrere bort fra det repressive styre i landet. En del middelklassekinesere flytter til Australien og til Europa, hvor de ønsker, at deres børn skal vokse op i et mindre konkurrencefyldt uddannelsessystem, siger Mette Thunø.

/ritzau/

Fødselstallet faldet - så kapløbet om arbejdskraft er i gang