Erdogans Nato-aftale med nordiske lande hyldes som sejr i hjemlandet

Præsident Erdogan har sejret i Madrid.

Så kort kan Tyrkiets Nato-aftale med Sverige og Finland opsummeres, hvis man kaster et blik på overskrifterne hos de regeringsvenlige medier i Erdogans eget hjemland.

Faktisk får man det indtryk, at Recep Tayyip Erdogan har fået lige præcis det, han ønskede, ud af sine forhandlinger med Sverige og Finland om de to landes kommende optagelse i Nato.

- Erdogans beslutsomhed og ledelsesmæssige visioner førte til, at alle Tyrkiets argumenter i kampen mod terror blev accepteret, skriver avisen Sabah under overskriften "Præsident Erdogans sejr i Madrid".

Samme tilfredshed kommer til udtryk i avisen Yeni Akit.

- To terrorhøjborge i Europa er faldet.

- Sverige og Finland har accepteret Tyrkiets krav, skriver det regeringsvenlige, tyrkiske medie.

Efter i ugevis at have blokeret for Sverige og Finlands optagelse i det nordatlantiske forsvarssamarbejde har præsidenten sænket paraderne og budt dem velkommen i forbindelse med Natos topmøde i Madrid.

Men på visse afgørende betingelser.

Sverige og Finland skal bidrage til Tyrkiets kamp mod terror. Og det indebærer et formelt brud med kurdiske grupper, hvis medlemmer Tyrkiet anser for at være terrorister.

Den store befolkning af kurdere i Sverige, der tæller over 100.000, samt svensk støtte til kurderne har i længere tid ført til tyrkiske frustrationer.

Det er uvist, hvor mange af dem, der har forbindelse til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK). Men i aftalen har Sverige og Finland i hvert fald skrevet under på, at bevægelsen er en terrororganisation.

Sverige og Finland har endvidere måttet gøre indrømmelser med hensyn til støtten til kurdiske grupper i det krigsramte Syrien.

Finland og Sverige har således afsagt sig støtten til PKK's søsterparti i Syrien, PYD, og dets væbnede fløj, YPG. YPG har spillet en nøglerolle og været allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Ifølge aftaleteksten skal de to lande desuden "adressere" Tyrkiets krav om udlevering af personer fra Sverige og Finland. Og de vil med aftalen ophæve et eksisterende forbud mod salg af våben til Tyrkiet.

- Tyrkiet har fået, hvad det ville have, lyder det i den tyrkiske avis Milliyet.

Aftalen om optagelsen af Sverige og Finland blev underskrevet af parterne sent tirsdag aften. Allerede et halvt døgn senere meddelte den tyrkiske regering, at den vil anmode om konkrete udleveringer.

Helt nøjagtigt vil Tyrkiet have 33 såkaldte terrormistænkte udleveret fra Sverige og Finland til retsforfølgelse i Tyrkiet.

Det drejer sig om medlemmer af PKK og medlemmer af et netværk, der støtter Fethullah Gülen. Han beskyldes af Tyrkiet for at have orkestreret kupforsøget i landet tilbage i 2016.

Et modsvar kom prompte fra Sverige.

Ifølge statsminister Magdalena Andersson vil alle sager om udlevering af personer fra Sverige fortsat ske i overensstemmelse med svensk og international lov.

Hvorvidt der vil ske en stigning i antallet af udleveringer, "afhænger af, hvilke informationer vi får fra Tyrkiet på dette område," lyder det fra Andersson.

/ritzau/Reuters