Et sidste opkald fra den coronaramte Joe Biden satte skub i udvekslingen

Tiderne skifter, også når det gælder udveksling af fanger mellem regimet i Kreml og Vesten.

I gamle dage under Den Kolde Krig trillede sorte limousiner fra Vestberlin og Østberlin fra hver side af Berlinmuren frem mod krydset mellem Friedrichstrasse, Zimmerstrasse og Mauerstrasse.

Her lå grænseovergangen Checkpoint Charlie mellem Øst og Vest.

Ud af limousinerne sprang bevæbnede mænd og de to personer, der skulle udveksles. De blev så sendt over grænseovergangen fra hver side.

Ind i limousinerne, der kørte væk igen, og så kunne Den Kolde Krig fortsætte.

Da den største fangeudveksling efter Den Kolde Krig fandt sted ud på eftermiddagen torsdag, skete det langt fra Berlin, nemlig i Esenboga-lufthavnen i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

Det var ikke limousiner, der transporterede fangerne, men det var stadig Øst og Vest, som var involveret.

Øst er ikke længere repræsenteret af Sovjetunionen. Nu har Rusland overtaget rollen, men opgøret med Vesten styres stadig fra de gamle kontorer og haller i Kreml i den russiske hovedstad, Moskva.

Der var i alt involveret otte lande i fangeudvekslingen, inklusive Tyrkiet, der har haft en central rolle som mægler.

Og flere års langsommelige forhandlinger kulminerede så, da syv jetmaskiner nogenlunde samtidig landede i Esenboga.

De landede fra USA, Norge, Tyskland, Polen, Slovenien, Rusland og Belarus.

Der blev udvekslet fanger, og så kunne flyene gå i luften igen.

Den tyrkiske efterretningstjeneste MIT siger ifølge Die Welt i en erklæring, at det var den, der etablerede "de historiske kanaler", der førte til udvekslingen.

Den tyske avis har også talt med Yörük Isik, som er ekspert i forholdet mellem Tyrkiet og Rusland.

Han siger, at Ruslands efterretningschef, Sergej Narysjkin, i sidste uge var i Ankara.

- Formentlig kom aftalen endeligt på plads denne aften, siger han.

Han påpeger også, at Tyrkiet er et af de få lande, der kan indtage sådan en mæglerrolle. Tyrkiet er Nato-land, men samtidig er Tyrkiet på talefod med både Rusland og Ukraine.

CNN skriver, at de første træk for at få en fangeudveksling blev taget tilbage i 2018, da den amerikanske marinesoldat Paul Whelan blev anholdt i Rusland. Han blev idømt 16 års fængsel for spionage.

Men der skete ikke rigtig noget.

I januar 2023 mødtes amerikanske og russiske efterretningsfolk igen om sagen. Russerne fik tilbudt at få to russere udleveret, hvis Whelan blev sendt hjem.

Rusland sagde nej

I marts 2023 blev den amerikanske journalist Evan Gershkovich anholdt og også idømt 16 års fængsel for spionage. Så blev indsatsen pludselig større.

I november samme år tilbød CIA at sende fire russiske fanger fra Norge, Polen og Slovenien til Rusland for at få Whelan og Gerschkovich.

Forgæves.

Det stod nu klart, at prisen, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, ville have, var morderen Vadim Krasikov. Han sad fængslet i Tyskland på livstid for at have myrdet en tjetjensk systemkritiker i Berlin.

Krasikov er ifølge Reuters oberst i Ruslands efterretningstjeneste FSB.

USA havde tidligere forsøgt at overtale Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, til at involvere ham i en udveksling.

Scholz sagde nej. Men under telefonopkald mellem Scholz og USA's præsident, Joe Biden, og et møde i Det Hvide Hus i vinter, gav Scholz sig, skriver CNN.

I juni præsenterede CIA et forslag for FSB, og det er det, der nu er trillet i mål.

Men der var nogle problemer til det sidste.

En amerikansk talsmand siger ifølge AFP, at Biden måtte foretage et sidste opkald for at få aftalen på plads. Det var den 21. juli, og han ringede da til Sloveniens premierminister, Robert Golob.

Det var på det tidspunkt, hvor Biden sad med coronavirus i sit hjem i Delaware. Han var dengang under stort pres for at opgive sit kandidatur som præsidentkandidat.

- Jeg finder ikke på det her, siger den unavngivne talsmand.

- En time før han kom med sin erklæring (om at droppe kandidaturet, red.), var han i telefonen med Sloveniens premierminister og opfordrede til at ordne de sidste ting.

Slovenien har løsladt to russere, der var dømt fængselsstraf for spionage.

/ritzau/