EU forlænger våbenembargo mod Myanmar

Hundredtusinder af rohingya-muslimer er flygtet ud af Myanmar på grund af væbnede styrkers overgreb mod dem. Det fik for over et år siden EU til at indføre sanktioner mod Myanmars militær og 14 enkeltpersoner i sikkerhedsstyrkerne. (Arkivfoto) Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix

Våben og udstyr, der kan bruges til "intern undertrykkelse", må ikke sendes fra EU til Myanmar.

Offentliggjort Sidst opdateret

EU forlænger våbenembargoen mod Myanmar i yderligere et år frem til april 2020.

Det meddeler EU-Rådet i en pressemeddelelse mandag.

Det sker på grund af de alvorlige menneskeretskrænkelser, som landets militær står bag.

Embargoen omfatter blandt andet "våben og udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse", skriver rådet.

EU-landene vil heller ikke yde militær træning eller have anden form for samarbejde med Myanmar, så længe embargoen er i kraft.

EU indførte i første omgang sanktioner mod Myanmar i februar 2018. Det skete, efter at hundredtusinder af rohingya-muslimer var flygtet fra Myanmar til Bangladesh.

Flere rapporter har fastslået, at det religiøse mindretal har været udsat for drab, tortur, voldtægter og andre alvorlige overgreb.

FN's tidligere højkommissær for menneskerettigheder Zeid Raad al Hussein har betegnet forfølgelsen af rohingyaerne som et "skoleeksempel på etnisk udrensning".

FN's Menneskerettighedsråd har i en rapport konkluderet, at menneskerettighederne er blevet groft krænket i delstaterne Kachin, Rakhine og Shan.

Det er først og fremmest Myanmars væbnede styrker, der kaldes Tatmadaw, der står bag overgrebene, konkluderede rapporten.