EU har svært ved at finde modtræk til Orbáns veto mod Ukraine-midler

Der er lagt op til en bitter stirrekonkurrence, når EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag samles i Bruxelles.

Her truer Ungarns premierminister, Viktor Orbán, igen med at bruge sin mulighed for at nedlægge veto mod hjælp til Ukraine.

Denne gang mod EU-Kommissionens forslag om at give Ukraine 50 milliarder euro over fire år. Det svarer til omkring 370 milliarder danske kroner.

De 26 øvrige EU-lande er allerede enige om afsætte pengene. Så Orbán vil komme under et enormt pres for at give sig på torsdagens ekstraordinære topmøde.

Problemet er, at Orbán i teorien kan holde fast i sit veto-kort, mens de øvrige 26 EU-lande ikke ser ud til at have mange trumfer på hånden forud for mødet.

Læs mere om konflikten her:

* Hvad er der på spil for Ukraine og EU?

Mange har prøvet at mangle penge sidst på måneden, men det er intet imod den situation, Ukraine snart kan stå i. EU udbetalte i december de sidste af de afsatte midler til Ukraine.

I Bruxelles er forventningen, at Ukraine fra slutningen af februar vil mangle penge, som er nødvendige for blandt andet at kunne holde skoler og hospitaler åbne.

For EU vil det være et enormt tab af troværdighed, hvis man ikke kan finde pengene efter gentagne løfter om at hjælpe Ukraine, så længe det behøves.

Situationen er samtidig en ubehagelig påmindelse om, at EU-landenes enighed gennem det første krigsår er ved at smuldre.

Slovakiet har meddelt, at man indstiller den militære støtte til Ukraine. Og nu truer Orbán den civile støtte få uger for to-årsdagen for den russiske invasion den 24. februar 2022.

Det sker, mens der er tiltagende bekymring for, at USA også vil begrænse sin støtte i et valgår, hvor Donald Trump måske kan blive ny præsident.

* Kan Orbán overbevises med pisk eller gulerod?

Det vakte forargelse i EU-Parlamentet, da EU-Kommissionen dagen før det seneste EU-topmøde i december valgte at frigive 10 milliarder euro til Ungarn. Det skete ifølge EU-Kommissionen, fordi Orbán havde gennemført de nødvendige reformer.

I EU-Parlamentet blev det dog set som tegn på bestikkelse af Orbán, der dengang truede med et veto mod at give Ukraine adgang til optagelsesforhandlinger med EU.

Den vej tør EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, formentlig ikke betræde igen i et år, hvor hun forventes at genopstille til posten som EU-Kommissionens formand.

Så posen med gulerødder ser tom ud før topmødet. Og truslerne mod Orbán ser tilsvarende tomme ud.

Nogle EU-lande har nævnt EU-traktens artikel syv som en vej til at fratage Orbán stemmeretten. Men den kan alene bruges, hvis Ungarn ikke lever op til eksempelvis EU's retsstatsprincipper - ikke fordi Orbán er politisk uenig.

Et lækket dokument, der ifølge Financial Times lægger op til, at Bruxelles vil forsøge at skade Ungarns økonomi, hvis Orbán ikke makker ret, har også fået kritik.

Ud over at skade den samlede økonomi på det indre marked kunne den slags hårdhændede metoder ende med at underbygge Orbáns kritik af EU for at tryne nationalstaterne.

Dermed står de 26 EU-lande i en svær forhandlingssituation, hvor de risikerer at møde op med tomme trusler og tomme lommer.

* Hvad bliver løsningen?

EU-landene bliver nødt til at finde pengene til Ukraine. Ellers vil EU efterlade landet i en uholdbar situation, hvor Europa med rette kan beskyldes for at svigte løfterne om hjælp "så længe det er nødvendigt".

Så hvis Orbán holder fast, vil de 26 resterende lande formentlig træffe en beslutning uden Ungarn.

Grundlæggende er der to muligheder på bordet. Enten en flerårig finansiering, som vil kræve en usikker godkendelse i flere landes parlamenter. Det vil blandt andre Italien undgå af frygt for et nej.

Eller en ét-årig nødfinansiering, som kan vedtages med kvalificeret flertal på topmødet. Det kan dog kun gøres én gang. Dermed vil EU-landene igen være afhængig af Orbán næste år.

Eller sagt med andre ord: Orbán kan formentlig isoleret set vinde torsdagens armlægning om en flerårig finansiering, hvis han holder fast i sit veto.

Spørgsmålet er, om presset fra de 26 EU-lande alligevel bliver for stort.

/ritzau/