EU-Kommissionen pillede krav til landbruget ud af nyt klimamål

EU-kommissær for klima, Wopke Hoekstra, forsøgte at lægge forsonende toner ned over EU-Kommissionens forslag til et nyt klimamål for 2040. Der er tale om et oplæg til dialog, lød det fra EU-kommissæren, der havde fjernet et konkret krav til landbruget fra forslaget efter omfattende protester i flere EU-lande. Foto: Ronald Wittek/Ritzau Scanpix

EU-Kommissionen foreslår et klimamål om 90 procents reduktion af udslip i 2040. Ambitiøst, siger minister, mens DF forventer, at landbrugsprotester tager til.

Offentliggjort Sidst opdateret

1000 traktorer blokerede torsdag i sidste uge gaderne i Bruxelles.

Der blev tændt bål, kastet med kanonslag, og en statue blev brændt af foran EU-Parlamentet, mens utilfredse landmænd protesterede over det, de opfatter som kvælende klimaregler, der truer med at aflive europæiske landbrug.

Blandt de protesterende landmænd den dag var Géry van Isacker, der har et landbrug uden for den belgiske by Nivelles i den fransktalende region Vallonien.

- Vi har ganske enkelt fået nok. Vi arbejder hele tiden. Også i weekenderne. Alligevel har vi næsten ingen penge tilbage, sagde Géry van Isacker til Ritzau, mens kanonslagene bragede mellem traktorerne på Place Luxembourg.

Géry van Isacker havde dog ikke stor tiltro til, at protesterne ville virke. Men det har de tilsyneladende gjort.

I hvert fald valgte EU-Kommissionen tirsdag at pille et konkret forslag om, at landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent inden 2040 ud af forslaget om et nyt EU-klimamål.

Også i Tyskland, Frankrig og flere andre EU-lande har landmændene været på gaderne.

EU-Kommissionens forslag om at reducere udslip med 90 procent er "urealistisk" i en situation, hvor EU ikke engang ser ud til at kunne leve op til 2030-målene, mener Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen. Han tror, at EU-Kommissionens udspil vil puste til landbrugsprotesterne i flere EU-lande. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det har sammen med et højreskred i meningsmålinger forud for valget til EU-Parlamentet i juni skabt bekymring i EU-toppen for, om man er ved at gå for langt.

Derfor understregede EU-kommissær for klima, Wopke Hoekstra, tirsdag, at metoderne til at indfri det nye klimamål ikke er hugget i sten:

- I dag indleder vi en dialog om vejen til 2040. Og lad mig understrege, at der er tale om en dialog, sagde Wopke Hoekstra.

Det nye mål kommer på baggrund af anbefalinger fra EU's klimaråd, der er bekymret for, at EU ikke vil nå at indfri klimamålsætningerne.

EU-Kommissionen foreslår konkret, at EU skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 90 procent i 2040.

Forslaget er ment som et skridt på vejen til at indfri det lovfæstede mål om, at EU skal være klimaneutralt i 2050.

Klimaminister Lars Aagaard (M) glæder sig over, at EU-Kommissionen trods landbrugsprotester og vigende europæisk opbakning til den grønne omstilling har modet til at opstille et nyt ambitiøst klimamål.

Klima- energi og forsyningsminister, Lars Aagaard (V), mener, at Danmark står godt rustet til at bidrage til EU-Kommissionens forslag om at reducere udledningerne med 90 procent i 2040. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Vi står midt i en kamp for klimaet i EU. Vi ser demonstrationer i europæiske hovedstæder og regeringer, der skruer ned for ambitionerne.

- Det sker i lande, som ellers traditionelt har været ambitiøse på klimadagsordenen. Men vi må ikke tabe kampen. Derfor er jeg tilfreds med, at kommissionen følger Danmarks indstilling til at sætte et ambitiøst mål, siger han.

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen, mener til gengæld, at målet i bedste fald er nytteløst. For EU har i forvejen svært ved at indfri 2030-målet om 55 procents reduktion i udslippet af drivhusgasser, siger han.

- Det er fuldstændig urealistisk, set i lyset af at EU's egne eksperter har dumpet 2030-målet allerede.

- Og i en situation, hvor vi har landbrugsprotester alle steder fra Berlin til Warszawa, er det vanvittigt at opstille vidtløftige målsætninger, som der tydeligvis ikke er nogen politisk vilje til at gennemføre.

Spørgsmål: EU's klimaråd, som skal give den videnskabelige vejledning til EU på klimaområdet, vurderer, at målsætningen for 2040 er nødvendig. Skal man ikke lytte til det?

- Det er også dem, der siger, at EU ikke er i nærheden af 2030-målet. Den politiske virkelighed i EU er, at man har lavet en politik, der er alt for dyr. Den er alt for inflationsdrivende, og den har ikke opbakning i befolkningen.

Belgiske landmænd brændte halmballer og dæk af foran EU-Parlamentet, da der i sidste uge var omfattende protester mod EU''s regler på klima- og miljøområdet. Det slår landbruget i EU ihjel, lød det. Foto: Thomas Padilla/Ritzau Scanpix

- Så jeg tror ikke, man kommer videre med bare at sætte endnu et mål, siger Anders Vistisen.

SF's medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, er omvendt lettet over, at 2040-målet blev foreslået på trods af protesterne i flere EU-lande.

Men hun forventer en hård politisk klimakamp frem mod valget til EU-Parlamentet:

- Valget til juni bliver et valg om at arbejde videre på Europas klima- og naturpolitik eller helt at afvikle EU's green deal, siger Kira Marie Peter-Hansen.

EU-Kommissionens forslag skal nu diskuteres frem mod valget.

Først efter valget skal det nye EU-Parlament og den nye EU-Kommission konkretisere forslaget.

/ritzau/

EU-Kommissionen foreslår nyt 2040-klimamål

* EU-Kommissionen fremlagde tirsdag et forslag om et nyt EU-klimamål i 2040.

* Forslaget lyder på, at EU skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 90 procent i 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

* Hvis det lykkes, vil EU være godt på vej til at indfri målet om at være klimaneutralt i 2050.

* EU har i forvejen et mål om at reducere udslippet med 55 procent inden 2030.

* Til sammenligning har Danmark et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu