EU-lande gør et nyt forsøg på at enes om våbenhvile i Gaza

EU-landene gør torsdag et nyt forsøg på at enes om en holdning til situationen i Gaza, efter at landene på flere forudgående topmøder har opgivet.

I det udkast til mødekonklusioner, som embedsmændene har gjort klar før et topmøde i Bruxelles torsdag, lægges op til et treleddet budskab:

- Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringschefer, red.) opfordrer til en øjeblikkelig humanitær pause, der fører til en bæredygtig våbenhvile, en betingelsesløs løsladelse af gidsler og levering af humanitær bistand.

På et topmøde 15. december 2023 forsøgte EU-landene at blive enige om en tekst med et på mange måder lignende indhold, men det måtte de opgive.

Også på et ekstraordinært topmøde 1. februar blev sagen drøftet, men ingen enighed blev noteret i konklusionerne fra mødet.

Et pres i EU for "en pause" i bombningerne og for "humanitære korridorer" var ellers i slutningen af oktober med til at skabe det pres, der førte til en aftale om våbenstilstand i en uges tid.

Israel fortsætter krigen i Gaza efter Hamas' angreb på Israel 7. oktober sidste år, da 1160 israelere blev dræbt, mens 250 blevet taget til fange af Hamas. 130 gidsler er ifølge Israel fortsat tilbageholdt i Gaza.

I omfattende og vedvarende angreb på Hamas har Israel ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder dræbt flere end 30.000 palæstinensere. Herunder rigtig mange børn.

- Det er ikke en humanitær krise. Det er et svigt af menneskeheden. Det er ikke et jordskælv, det er ikke en oversvømmelse. Det er en bombning, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, før topmødet.

FN's generalsekretær, António Guterres, deltog i første del af EU-mødet, og han appellerede til, at Europa ikke agerer hyklerisk med fordømmelser af Ruslands drab i Ukraine, mens man tier, når Israel dræber civile i Gaza.

- Vi har en situation med straffrihed, hvor ethvert land og enhver væbnet gruppe tror, at de kan gøre, hvad de vil, fordi der ikke er nogen, der tager ansvar, lød kritikken fra Guterres.

En række stats- og regeringschefer kommenterede torsdag situationen i Gaza, hvor de israelske angreb med undtagelse af en kort pause i slutningen af november har stået på siden begyndelsen af oktober 2023.

Danmark støtter ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) alle initiativer, der kan hjælpe den nødlidende befolkning i Gaza.

- Det er indiskutabelt, at Israel har ret til at forsvare sig selv. Men det er lige så indiskutabelt, at man skal beskytte de civile, og det, vi ser lige nu i Gaza, er en katastrofe. Det udspiller sig for øjnene af os alle sammen, siger hun under topmødet.

Efter Hamas' angreb 7. oktober 2023 har Israel folkeretligt ret til selvforsvar, der imidlertid skal være proportionalt. Det vil sige, at angrebet ikke må overskride, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå et legitimt mål i selvforsvaret.

I et svar til Folketinget 12. marts skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at Hamas' angreb må opfattes som led i en allerede eksisterende konflikt med Israel.

Den konflikt kan ifølge Udenrigsministeriet betragtes som en "ikke-international væbnet konflikt". Det vil sige en konflikt mellem en stat på den ene side og med en ikkestatslig aktør på den anden.

/ritzau/