EU vil slutte fred med Orbán om Ukraine og enes om linjen i Mellemøsten

Bitre opgør med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har præget de to seneste EU-topmøder.

Denne gang ser EU-landene dog ud til at kunne mødes om en fælles linje for konflikten i Mellemøsten og et ønske om at styrke forsvarsindustrien i EU for at kunne hjælpe Ukraine.

Læs her om de vigtigste emner på topmødet:

* Vil der komme en opfordring til våbenhvile i Gaza?:

Ved de seneste to EU-topmøder har landene været så uenige, at man har opgivet at komme frem til konklusioner om situationen i Gaza.

Lande som Irland og Spanien har ønsket størst mulige hensyn til palæstinensernes sikkerhed og adgang til nødhjælp, mens Tyskland har forsvaret Israels mulighed for militært at forfølge Hamas.

For første gang siden EU-topmødet i oktober er forventningen dog, at EU-landene denne gang samles om en fælles linje.

Ifølge et udkast til konklusionerne fra topmødet, som Ritzau har set, vil EU-landene opfordre til en "øjeblikkelig humanitær pause", der kan føre til en "holdbar våbenhvile".

EU-landene undlader med andre ord at gå direkte til at bede om "permanent våbenhvile". Dermed vil der fortsat blive taget hensyn til Israels erklærede ønske om at "udslette Hamas".

Forud for topmødet er lande som Ungarn, Østrig og Tjekkiet dog skeptiske over for rækkefølgen i teksten.

De ønsker, at konklusionen om Mellemøsten frem for at indlede med opfordring til "øjeblikkelig humanitær pause" skal indledes med en kritik af Hamas' "brutale og vilkårlige terrorangreb i Israel", som det hedder i udkastet til konklusioner.

Det vurderes dog at være en mindre sproglig øvelse. Derfor er forhåbningen, at EU kommer ud af topmødet med en fælles linje.

* Vil EU-landene samle sig om at styrke forsvarsindustrien for at hjælpe Ukraine?

Ukraine ventes endnu engang at få et løfte fra EU-landene om, at støtten vil fortsætte "så længe det er nødvendigt".

I praksis har EU dog ikke helt levet op til de flotte ord. Det lykkedes eksempelvis ikke at levere den lovede én million artillerigranater til Ukraine i marts. Og Ungarn blokerer forsat for den ottende udbetaling af militære støttemidler fra Den Europæiske Fredsfacilitet.

Forud for topmødet har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, dog for alvor kastet sig ind i arbejdet med at mobilisere støtte til Ukraine.

EU-præsident Charles Michel går desuden langt i sin invitation til topmødet. Her siger Michel, at EU's økonomi bør sættes på "krigsfod". Det skal ifølge Michel ske ved at øge de fælles forsvarsudgifter og indkøb.

Rusland har allerede indført krigsøkonomi, hvilket har betydet, at landet ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, producerer mere ammunition, end Vesten kan levere til Ukraine.

I udkastet til konklusioner bliver der dog ikke talt om en "krigsøkonomi" i EU. Men der lægges op til øge investeringerne i den europæiske forsvarsindustri og gøre brug af flere fælles indkøb.

Her kan der ligge et muligt opgør omkring, hvordan regningen skal betales.

Nogle EU-lande ønsker at optage fælles lån for at betale en del af forsvarsregningen. Det er lande som Tyskland og Danmark dog imod.

De nordeuropæiske lande ønsker i stedet, at landene selv betaler. Det kan ske gennem den enorme oprustning, der er i gang for at nå Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret.

* Får Bosnien-Hercegovina ja til optagelsesforhandlinger med EU?:

Det tyder meget på.

Viktor Orbán har tidligere truet med et veto mod optagelsesforhandlinger til Ukraine. Til gengæld ser han meget gerne, at lande fra Vestbalkan som Bosnien-Hercegovina bliver medlemmer af EU.

Derfor kunne EU-landene have brugt topmødet til at presse på for en dato for optagelsesforhandlinger til Ukraine, mod at Bosnien-Hercegovina fik grønt lys.

Det ser dog ud til, at de 26 EU-lande allerede før topmødet er klar til at kaste håndklædet i ringen for at få fred med Orbán forud for valget til EU-Parlamentet i juni.

I udkastet til konklusioner lægges der op til at give grønt lys til Bosnien-Hercegovina. Men til skuffelse for nogle EU-lande indeholder teksten ikke en dato til Ukraine.

/ritzau/