Europa lover Trump mere forsvar men enorm regning kan splitte EU

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var usædvanlig afdæmpet, da han torsdag talte ved det europæiske topmøde i Budapest.

Et møde, han selv var vært for.

Den ungarske leder har ellers tonet rent flag som Trump-støtte og talt for en hurtig afslutning på krigen i Ukraine.

Trods den klare valgsejr til Trump undlod Orbán dog at hovere over for de øvrige 45 europæiske landes ledere, mens de én for én afdæmpet varslede en omstilling af Europas sikkerhedspolitik.

Omstillingen skal imødekomme Donald Trumps krav om, at Europa skal betale mere for egen sikkerhed.

Orbán havde værtsrollen, men holdt måske også igen i lyset af, hvad der venter.

Oprustningen for at indfri Natos målsætning om, at lande bruger to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar, har allerede kostet milliarder af skattekroner.

Men sådan bør det fortsætte.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der erklærer sig "helt enig" i Trumps krav om, at Europa skal gøre mere selv.

- Jeg er ikke villig til at acceptere, at Europa ikke kan forsvare sig selv. Og det er der, vi er nu, siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at Rusland allerede har overskredet én rød linje ved at gå ind i Ukraine.

Samtidig bliver det militære samarbejde mellem Rusland, Kina, Iran og Nordkorea stadig tættere. I en grad, så nordkoreanske soldater nu kæmper på Ruslands side mod Ukraine.

- Der kan være alle mulige spændende diskussioner om gældslofter og alt muligt andet. Men hvis Europa ikke kan forsvare sig selv, er der ikke noget Europa. Så vi bliver nødt til at vende det om, siger Mette Frederiksen.

Hun vil lade de militære hensyn tage forrang for økonomien. Noget som ellers kan udfordre EU's budgetregler og Tysklands gældsbremse.

- I stedet for at diskutere procentsatser og almindelige finanspolitiske logikker, må vi vende den rundt og spørge, hvad skal der til for, at vi kan forsvare sig selv. Det bliver vi nødt til at få på plads.

- Og så må vi tage de økonomiske diskussioner bagefter. Og de bliver svære, siger Mette Frederiksen.

Hun afviser ikke, at EU måske må tage et skridt, som Danmark ellers traditionelt er imod: At udstede fælles gæld.

- Jeg vil ikke afvise noget.

- Hvis Rusland overskrider den næste røde linje med et angreb på et af de andre lande, som er medlem af EU eller Nato, skal Europa så meddele, at vi ikke kan forsvare os selv? Det må ikke ske, siger Mette Frederiksen.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, talte på topmødet for, at "Europa tager ansvaret i vores egne hænder", mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fastslog, at Europa "ikke til evig tid kan uddelegere ansvaret for sin sikkerhed til USA".

Natos generalsekretær, Mark Rutte, fastslog på sin side, at den nuværende Nato-målsætning på to procent af bruttonationalproduktet til forsvar "slet ikke" er nok.

- Det skal være mere end to procent. Det har Trump fuldstændig ret i, siger Mark Rutte.

Trumps valgsejr er dermed ved at udløse en chokeffekt, der måske kan få pengekasserne i Europa til at åbne sig helt op.

Men det kan også ende med at gå den modsatte vej og øge splittelsen i Europa.

Den tyske regering styrer allerede mod et mistillidsvotum efter et opgør, der blandt andet handler om den tyske bremse på, hvor meget gæld landet må optage for at kunne investere i eksempelvis forsvar.

Frankrigs årlige underskud og offentlige gæld har samtidig nået et så højt niveau, at landet har fået en reprimande fra EU-Kommissionen for at være på kant med EU's budgetregler.

Trumps sejr kan måske også give ny styrke til Orbán i Ungarn, Le Pen i Frankrig og partier som Alternative für Deutschland, der ønsker at bruge pengene på egne borgere frem for militært udstyr til Ukraine og mere forsvar.

- Jeg kan godt forstå, at Orbán hellere vil bruge penge i Ungarn. Hvis jeg kunne vælge, er der også mange andre ting, jeg hellere vil bruge pengene på end på forsvar. Men en gang imellem har man ikke valget.

- Der er man nødt til at skrive under på konklusionen. Og det er, at vi skal kunne forsvare os selv, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/