Europa trækker langsomt vindebroen op for at bremse nye migranter

- Jeg kan huske, da jeg rejste til Bruxelles og første gang rejste denne dagsorden. Der var det lidt som at råbe i en tom håndboldhal i Jylland.

Sådan lyder statsminister Mette Frederiksens (S) egen beskrivelse af modtagelsen i Bruxelles, da hun som den eneste socialdemokratiske regeringsleder i Europa meldte sig på strammerholdet i asyl- og migrationsdebatten.

EU-topmødet i denne uge var dog et vendepunkt, mener flere EU-lande.

- For mig personligt har dette EU-topmøde stor betydning. Det markerer paradigmeskiftet i den europæiske migrationspolitik, lød det fra Østrigs kansler, Karl Nehammer.

Det kom til udtryk i den entydige opbakning til Polen, der midlertidigt har suspenderet retten til asyl.

Polen ville tidligere have fået international kritik for at overtræde menneskerettighederne og potentielt fået bøder fra EU-Kommissionen. Men denne gang var tonen helt anderledes.

De øvrige EU-lande accepterede Polens beslutning. Det skete i lyset af Ruslands hybridkrig mod Europa. Her skubber Rusland ifølge Polen bevidst migranter ind over landets grænse med Belarus.

Derudover ønsker et flertal på 18 ud af de 27 EU-lande ifølge Nehammer at øge antallet af tilbagesendelser og finde nye veje til at bremse migrationen mod Europa.

Og de står ikke alene. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mødte selv op, da Danmark, Italien og Holland var medværter ved et møde for EU-lande, der ønsker opstramninger.

EU-Kommissionen har længe forsvaret asylrettigheder og blandt andet afvist, at et modtagecenter uden for EU vil være i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Men det er slut nu.

I Bruxelles er vurderingen, at von der Leyen selv er gået over på strammerholdet.

I lyset af problemerne i flere EU-lande, herunder hendes eget hjemland, Tyskland, har hun åbnet for både hjemsendelser og modtagecentre i tredjelande.

Og når hendes anden EU-Kommission ventes at tiltræde 1. december, vil det ske med et mål om at bremse migration.

Det har von der Leyen selv skrevet ind i den opgavebeskrivelse, som venter den nye kommissær for indre anliggender og migration.

Her er vægten lagt på at finde "innovative" løsninger for at imødegå "irregulær migration".

- Du skal udvikle en fælles tilgang til tilbagesendelse af irregulære migranter med nye, moderne regler for at fremskynde og forenkle processen, skriver von der Leyen i opgavebeskrivelsen.

Samtidig venter der et stort skifte på kommissærposten.

Mens den svenske kommissær, Ylva Johansson, har forsvaret den "gamle" EU-linje, så ventes den nye østrigske kandidat til kommissærposten, Magnus Brunner, at stramme markant op.

Brunner skal dog først igennem høringerne i EU-Parlamentet sammen med de øvrige EU-kommissærer, før han kan indtage sin post.

Netop EU-Parlamentet kan vise sig at blive den største stopklods for EU-landenes ønske om stramninger.

Parlamentet er medlovgiver i EU sammen med ministerrådet. Derfor skal den borgerlige EPP-gruppe, som von der Leyen høre hjemme i, samle flertal i parlamentet for stramninger.

Det kan blive svært, fordi de borgerlige ikke vil kunne regne med opbakning fra den socialdemokratiske S&D-gruppe, hvor Mette Frederiksen og delvist Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, står ret alene med ønsket om stramninger.

Men Danmark og de øvrige strammerlande vil bide sig fast i haserne på EU-Kommissionen.

Planen er, at der forud for EU-topmøderne fast skal holdes formøder om migrationsstramninger. Forventningen er, at hjemsendelser af afviste asylansøgere vil komme først.

Det taler Scholz for, og i Italien vil premierminister Giorgia Meloni have mere fokus på, at flygtede syrere nu er begyndt at vende hjem fra Libanon.

Dermed burde Europa også kunne sende syrere hjem, lyder det.

EU-lande som Spanien, Portugal og Irland er dog skeptiske. Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, var dog ene om at kalde migration for et "positivt fænomen" på mødet.

- Vil vi have et velstående og derfor åbent Europa, eller vil vi have et fattigt og derfor lukket Europa?, spurgte Sánchez.

Meget tyder på, at flertallet har valgt: De vil lukke vindebroen for migranter.

/ritzau/