Europæiske Nato-lande ventes samlet set at indfri Nato-målsætning i år

De europæiske lande er for alvor i gang med at skrue op for deres forsvar. I 2024 ventes de europæiske lande i Nato samlet set for første gang at indfri målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, der torsdag fremlagde Natos årsrapport for 2023. Foto: Yves Herman/Reuters

For første gang ventes de europæiske lande i Nato i 2024 samlet set at bruge to procent på forsvar.

Offentliggjort Sidst opdateret

De europæiske lande er i højt tempo ved at styrke deres forsvar. På den baggrund forventer Nato, at de europæiske lande i år for første gang samlet set vil bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

- De europæiske allierede vil samlet set bruge 470 milliarder dollar på forsvar i 2024, siger Jens Stoltenberg.

Tallet svarer til omkring 3200 milliarder kroner.

Stoltenberg understreger dog, at der indtil videre er tale om en fremskrivning. Tallene ventes at blive bekræftet frem mod Natos kommende topmøde i juli i Washington, siger Jens Stoltenberg.

- Tallene baserer sig både på, hvor mange penge landene bruger på forsvar, og på et skøn over, hvor stort bruttonationalproduktet vil være i 2024. Vi forventer at få mere konsoliderede tal frem mod topmødet, siger Jens Stoltenberg.

Han peger på, at flere Nato-lande fortsat er i gang med at øge forsvarsbudgetterne for 2024.

Udmeldingen kommer på et pressemøde i Bruxelles i forbindelse med offentliggørelsen af Natos årsrapport. Årsrapporten indeholder tallene for 2023.

Nato valgte usædvanligt at offentliggøre tal for landenes forbrug allerede i februar. Før årsrapporten blev fremlagt.

Det skete som et modsvar til Donald Trumps udmelding om, at USA med ham som præsident ikke vil forvare europæiske lande, der ikke bruger mindst to procent af bnp på forsvar.

Trump har kritiseret de europæiske lande for alt for længe at have forladt sig på, at USA vil betale for deres forsvar.

Nato-målsætningen blev opstillet på Natos topmøde i Wales i 2014, men siden har de fleste europæiske lande skyndt sig langsomt med at opfylde den.

I lyset af krigen i Ukraine har flere lande dog skruet op for deres forbrug på forsvar.

Danmark er også blandt de lande, der har sendt så meget militært udstyr til Ukraine, at Danmark i 2023 endte med at bruge 2,0 procent af bnp på forsvar.

Efter Trumps udmelding offentliggjorde Nato i februar, at 18 ud af de dengang 31 Nato-lande ville opfylde målsætningen. Det var et forsøg på at berolige den iltre præsidentkandidat, der ifølge flere meningsmålinger har mulighed for at blive USA's næste præsident.

Siden den melding er Sverige kommet til som nyt medlem af Nato.

Sverige opfylder allerede ved tiltrædelsen Nato-målet. Det fastslog Jens Stoltenberg, da Sveriges optagelse i Nato mandag blev fejret med en flagceremoni foran Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Samlet set er der siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2024 sket en markant stigning i forbruget på forsvar.

- I 2024 vil to tredjedele af de allierede bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

- Det var kun tre lande, der opfyldte målet, da målsætningen blev opstillet i 2014, siger Jens Stoltenberg.

/ritzau/