Europas nye rumraket Ariane 6 tager på jomfruflyvning

Kort efter klokken 21.00 dansk tid er den nyudviklede europæiske raket Ariane 6 lettet fra rumbasen i Kourou i Fransk Guyana til sin jomfruflyvning, viser tv-billeder fra ESA.

Dermed melder det europæiske rumagentur ESA sig igen ind i det globale rumkapløb.

Raketten vejer 540 ton og var ved opsendelsen 56 meter høj. Den har kostet fire milliarder euro (30 milliarder kroner) at udvikle.

Ariane 6' første flyvning vil vare knap tre timer, og undervejs skal 17 satellitter sættes i kredsløb.

Produktionen af Ariana 6 har været forsinket, og det har skabt et problem for ESA, efter den mangeårige europæiske arbejdshest Arianne 5 blev pensioneret sidste år. I mellemtiden har ESA af nød været nødt til at samarbejde med Elon Musks SpaceX og andre operatører.

Mange på basen i Kourou fulgte nervøst opsendelsen af Ariane 6-raketten. For det har handlet om at bringe Europa tilbage på verdenskortet, når det gælder missioner ud i Rummet.

Europæerne har i mellemtiden været afhængige af Elon Musks raket SpaceX og andre operatører, når satellitter skullet bringes i kredsløb.

Indien, Japan og ikke mindst Kina deltager i det stadig mere skærpede kapløb om at udforske Rummet. Derfor var dagens opsendelse vigtig for det europæiske rumprojekt.

Med de historiske briller på har opsendelsen med en helt ny raket slået fejl i næsten halvdelen af tilfældene, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det gjaldt også for Ariane 5, der ved debuten eksplodere kort efter lift off i 1996. Men ud af de 117 opsendelser der fulgte over næsten 20 år slog kun én fejl.

Tony de Santos er ESA's tekniske chef på rumbasen i Kourou. Han siger, at man først kan tillade sig at puste ud, når de første satellitter om bord bliver sat i kredsløb 66 minutter efter, at Ariane 6 har sluppet Jorden.

Det er en mere alsidig raket, som ESA kommer til at råde over. Og formentlig billigere i drift end forgængeren Ariane 5. Det gælder navnlig det genanvendelige øvre dæk, som skal styre satellitterne mod deres mål.

Det vil ske i flere tempi, når raketten når op i 580 kilometers højde.

Går det som planlagt, så løsnes det øverste dæk og falder ned i Stillehavet. Her vil det blive samlet op til genanvendelse.

/ritzau/