FAKTA: Man kan godt få færrest stemmer og blive præsident i USA

Den, der får flest af vælgernes stemmer i en stat, får alle statens valgmænd. Og i sidste ende er det den præsidentkandidat, der har fået flest valgmandsstemmer på landsplan, som vinder præsidentvalget. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix

I USA er det valgmandskollegiet, der formelt vælger præsidenten. Her kan du læse om det særlige valgsystem.

Offentliggjort Sidst opdateret

Da Hillary Clinton tabte til Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg i 2016, skyldtes det ikke, at flest amerikanere havde stemt på Trump.

Faktisk havde Clinton fået næsten 2,9 millioner flere stemmer end sin modstander. Men kun 227 valgmænd pegede på Clinton, mens 304 pegede på Trump, og så blev Trump blev præsident.

Her kan du læse, hvordan det amerikanske valgmandssystem fungerer:

* Når vælgerne stemmer ved præsidentvalg, går deres stemmer ikke direkte til den ene eller anden kandidat. Derimod stemmer de rent teknisk på valgmænd, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat.

* På tværs af USA er der i alt 538 valgmænd.

* Valgmændene er fordelt mellem USA's 50 delstater samt District of Columbia, hvor Washington D.C. ligger.

* 17. december træder valgmændene sammen for at afgive deres stemmer og dermed vælge præsidenten.

* For at blive valgt som præsident, skal en kandidat have opbakning fra mindst halvdelen af valgmændene plus én - altså 270.

* I 48 ud af USA's 50 delstater får den præsidentkandidat, der får flest stemmer fra vælgerne, alle valgmændene i den enkelte stat. Dette princip kendes som "winner takes all" - altså vinderen tager det hele.

* Det er dette princip, der kan skabe et misforhold, mellem hvor mange vælgere der har stemt på en præsidentkandidat, og hvor mange valgmænd der i sidste ende peger på kandidaten.

* Således går samtlige valgmænd i en given delstat til den kandidat, der har fået flest stemmer, uanset om der har været tæt løb mellem kandidaterne, eller om den ene har fået langt flere stemmer end den anden.

* Nebraska og Maine er de eneste delstater, der ikke følger "winner takes all"-princippet, når de fordeler valgmænd.

* Her får den overordnede vinder i staten to valgmænd. Derudover gives en valgmand til den kandidat, der får flest stemmer i hver af de valgkredse, som bruges til at finde medlemmerne til Repræsentanternes Hus.

* Hver delstat har en valgmand for hver repræsentant, delstaten har i Kongressen i Washington D.C.

* Hver delstat har to senatorer i Senatet, der er det ene af Kongressens to kamre. Derudover har hver delstat et antal medlemmer i Repræsentanternes Hus. Dette antal er afstemt efter, hvor mange der bor i den enkelte stat.

* Ved præsidentvalget i år er fokus rettet mod syv svingstater, hvor valgmændene kan komme til at spille en meget vigtig rolle.

* Det drejer sig om Arizona (11 valgmænd), Georgia (16 valgmænd), Michigan (15 valgmænd), Nevada (6 valgmænd), North Carolina (16 valgmænd), Pennsylvania (19 valgmænd) og Wisconsin (10 valgmænd).

* Det er sket fire gange i historien, at en kandidat har vundet et præsidentvalg i USA uden at få flest stemmer. Senest da færre vælgere stemte på Donald Trump end på Hillary Clinton i 2016, og da George W. Bush blev præsident, selv om flere vælgere stemte på Al Gore i 2000.

Kilder: The U.S. National Archives and Records Administration, Britannica, Federal Election Commission.

/ritzau/