FAKTA: Sveriges vej til Nato-medlemskab

Sverige og Finland meddelte i midten af maj sidste år, at de to lande ville søge om Nato-medlemskab.

I begyndelsen af april i år lykkedes det Finland at komme med i Nato, da Tyrkiet gav grønt lys.

Torsdag bekræftede Tyrkiets forsvarsminister, at landet vil stå ved løftet om et hurtigt ja til svensk medlemskab af Nato. Det er dog først, når det tyrkiske og ungarnske parlament har stemt, at Sverige rent faktisk bliver medlem.

Her er et overblik over processen frem mod en indlemmelse i Nato:

* Trin 1: Invitation.

Sverige og Finland blev på Nato-topmødet i Madrid sidste år inviteret til at blive medlemmer af Nato. De to lande deltog på dette tidspunkt som partnere på møderne, men havde ikke mulighed for at deltage på lige fod med Danmark og de øvrige Nato-lande.

* Trin 2: Direkte forhandlinger.

Efter de 30 Nato-lande godkendte, at optagelsesproceduren gik i gang, forhandlede de to lande hver for sig med Nato. De accepterede formelt vilkårene - herunder at gå ind for "musketereden": At et angreb på ét Nato-land kræver svar fra alle de andre.

* Trin 3: Endelig enstemmig godkendelse.

Når alle krav er forhandlet på plads, skal de 30 medlemslande igen godkende optagelsen. Det giver i første omgang Sverige og Finland observatørstatus ved Nato-møder. Det opnåede de to lande i juli sidste år efter et møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles.

Natos sikkerhedsgaranti gælder dog ikke fuldt ud i denne periode. Derfor har Sverige og Finland fået yderligere sikkerhedsløfter.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har sagt, at de to lande også i overgangsfasen vil få hjælp i tilfælde af eksempelvis et russisk angreb.

Med Finlands optagelse er landet nu formelt sikret bag Natos musketered, der garanterer hjælp fra alliancen i tilfælde af et angreb.

* Trin 4: De enkelte lande skal stadfæste beslutningen.

Det kræver som udgangspunkt parlamentarisk godkendelse, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger. Det er denne del af processen, som har voldt problemer for de to nordiske lande.

Det er især Tyrkiet, der har været skeptisk. Og det har primært været over for Sverige, som har et stort kurdisk mindretal.

Tyrkiet mener, at Sverige har faret for lempeligt over for Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er på EU's terrorliste. Derfor valgte Tyrkiet i første omgang kun at sige ja til Finland.

På Nato-topmødet i Vilnius i juli sagde Erdogan ja til, at Sveriges medlemskab også vil blive ratificeret.

Det sidste, der mangler, er nu at Tyrkiets og Ungarns parlamenter træder sammen og stemmer ja til Sverige.

Ungarn har ifølge Stoltenberg meldt ud, at de ikke vil være det sidste land, der ratificerer. Derfor forventer man nu, at Sverige vil blive medlem. Men der er endnu ikke sat konkret dato på, hvornår parlamenterne stemmer.

* Trin 5: Formel indtræden i Nato.

Afslutningsvis skal Sverige "deponere sine tiltrædelsesinstrumenter" hos USA's udenrigsministerium, hvilket officielt gør dem til Nato-lande.

Det var denne del, som Finland gennemførte den 4. april i år. Derefter blev afslutningen markeret ved, at man hejste det finske flag foran Natos hovedkvarter i Bruxelles. Måske kan det snart blive Sveriges tur.

Kilder: Reuters, Nato, TT, VG og BBC.

/ritzau/