FAKTA: USA overvejer at sende kontroversielt våben til Ukraine

Klyngebomber er blevet brugt siden Anden Verdenskrig af lande som USA, Rusland, Frankrig og Israel. (Arkivfoto). Foto: Mohammed Zaatari/Ritzau Scanpix

123 stater har underskrevet en konvention mod klyngebomber, der udløser eksplosiver over et bredt område.

Offentliggjort Sidst opdateret

USA overvejer at forsyne det krigsplagede land Ukraine med klyngebomber, der er bandlyst i over 120 lande.

Det skrev The New York Times torsdag med henvisning til en uidentificeret højtstående kilde i Joe Bidens administration ifølge Reuters.

Siden har Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, meddelt, at det er op til de enkelte Nato-lande at beslutte, hvilke typer af ammunition de vil sende til Ukraine, der ønsker klyngebomber for at sætte gang i modoffensiven.

Læs her om klyngebombers funktion, og hvorfor mange lande er imod brugen af våbnet:

* Klyngebomber er våben, der skiller sig ad i luften og udløser adskillige eksplosiver over et bredt område. De kan afleveres via fly, artilleri og missiler.

* Eksplosiverne er designet til at detonere, når de rammer jorden, hvormed de kan forventes at dræbe eller alvorligt såre personerne i det berørte område.

* Op mod 40 procent af eksplosiverne har i nylige konflikter slået fejl. Af den grund anses klyngebomber - i stil med landminer - for at udgøre en risiko for civile, længe efter de er blevet brugt.

* Våbnene er blevet brugt siden Anden Verdenskrig af lande som USA, Rusland, Frankrig og Israel.

* 123 stater, herunder Danmark, har underskrevet en konvention, der forbyder brugen og produktionen af klyngebomber.

* Aftalen, der desuden forpligter de tilsluttede lande at støtte ofrene for klyngebomber og hjælpe ramte områder, blev indgået i Irlands hovedstad, Dublin, i 2008. Aftalen trådte officielt i kraft i august 2010.

* USA er ikke selv en del af aftalen.

* Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, sagde fredag ifølge Reuters, at klyngebomber "ikke er en mulighed" for landet, der selv har underskrevet konventionen.

* Menneskerettighedsgrupper har kritiseret både Rusland og Ukraine for at have brugt klyngebomber under krigen.

* Ifølge FN's regionale informationscenter er bomberne blev anvendt i områder som Afghanistan, Tchad, Eritrea, Etiopien, Irak og Kosovo i løbet af de seneste 30 år. Resterne fortsætter med at "hærge" områderne og er "til stor skade" for beboerne i flere samfund.

* Børn er særligt udsatte ofre, da de "bliver nysgerrige og tiltrækkes af de "legetøjslignende former og farver, som bomben har".

Kilder: Ritzau, Reuters og clusterconvention.org og FN's regionale informationscenter.

/ritzau/