FAKTA: USA overvejer at sende kontroversielt våben til Ukraine
Klyngebomber er blevet brugt siden Anden Verdenskrig af lande som USA, Rusland, Frankrig og Israel. (Arkivfoto). Foto: Mohammed Zaatari/Ritzau Scanpix
123 stater har underskrevet en konvention mod klyngebomber, der udløser eksplosiver over et bredt område.
USA overvejer at forsyne det krigsplagede land Ukraine med klyngebomber, der er bandlyst i over 120 lande.
Det skrev The New York Times torsdag med henvisning til en uidentificeret højtstående kilde i Joe Bidens administration ifølge Reuters.
Siden har Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, meddelt, at det er op til de enkelte Nato-lande at beslutte, hvilke typer af ammunition de vil sende til Ukraine, der ønsker klyngebomber for at sætte gang i modoffensiven.
Læs her om klyngebombers funktion, og hvorfor mange lande er imod brugen af våbnet:
* Klyngebomber er våben, der skiller sig ad i luften og udløser adskillige eksplosiver over et bredt område. De kan afleveres via fly, artilleri og missiler.
* Eksplosiverne er designet til at detonere, når de rammer jorden, hvormed de kan forventes at dræbe eller alvorligt såre personerne i det berørte område.
* Op mod 40 procent af eksplosiverne har i nylige konflikter slået fejl. Af den grund anses klyngebomber - i stil med landminer - for at udgøre en risiko for civile, længe efter de er blevet brugt.
* Våbnene er blevet brugt siden Anden Verdenskrig af lande som USA, Rusland, Frankrig og Israel.
* 123 stater, herunder Danmark, har underskrevet en konvention, der forbyder brugen og produktionen af klyngebomber.
* Aftalen, der desuden forpligter de tilsluttede lande at støtte ofrene for klyngebomber og hjælpe ramte områder, blev indgået i Irlands hovedstad, Dublin, i 2008. Aftalen trådte officielt i kraft i august 2010.
* USA er ikke selv en del af aftalen.
* Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, sagde fredag ifølge Reuters, at klyngebomber "ikke er en mulighed" for landet, der selv har underskrevet konventionen.
* Menneskerettighedsgrupper har kritiseret både Rusland og Ukraine for at have brugt klyngebomber under krigen.
* Ifølge FN's regionale informationscenter er bomberne blev anvendt i områder som Afghanistan, Tchad, Eritrea, Etiopien, Irak og Kosovo i løbet af de seneste 30 år. Resterne fortsætter med at "hærge" områderne og er "til stor skade" for beboerne i flere samfund.
* Børn er særligt udsatte ofre, da de "bliver nysgerrige og tiltrækkes af de "legetøjslignende former og farver, som bomben har".
Kilder: Ritzau, Reuters og clusterconvention.org og FN's regionale informationscenter.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker