Falsk indhold frygtes at kunne manipulere de amerikanske vælgere

Formelt skal Kamala Harris først vælges som præsidentkandidat for Demokraterne senere på måneden, men hun har ingen modkandidater. Her ses hun i Atlanta i juli. (Arkivfoto). Foto: Dustin Chambers/Reuters

Falske videoer lavet med kunstig intelligens spredes. Det frygtes at kunne påvirke valget i USA til november. Ifølge organisation står vi ved afgørende punkt.

Offentliggjort Sidst opdateret

En smilende Kamala Harris toner frem bag en talerstol.

Til lyden af musik præsenterer hun sig selv, før der klippes til et vajende amerikansk flag, og hun fortæller, hvorfor hun blev præsidentkandidat.

- Fordi Joe Biden endelig afslørede sin senilitet i debatten.

- Tak, Joe, lyder det fra den nuværende vicepræsident.

Men det er slet ikke Harris, der taler, selv om det lyder som hende, og det fremstår som en professionel kampagnevideo.

Det er i stedet det seneste eksempel på AI-genereret politisk misinformation, som frygtes at kunne få konsekvenser for valget i USA.

Der har også floreret falske billeder af arrestationen af den republikanske præsidentkandidat, tidligere præsident Donald Trump.

- De seneste eksempler er stærkt repræsentative for, hvordan "deepfakes" (billeder og videoer manipuleret af kunstig intelligens, red.) vil blive brugt i politik fremover, siger Lucas Hansen til nyhedsbureauet AFP.

Han er medstifter af den amerikanske organisation CivAI, der arbejder for at udbrede viden om muligheder og potentielle farer ved AI.

- Selv om AI-drevet misinformation (som tekst, red.) bestemt er et problem, vil det mest sandsynlige være billeder og videoer fremstillet med formålet at fremprovokere vrede og forværre partipolitiske spændinger, lyder det.

Den falske kampagnevideo er lavet af en youtuber kendt som Mr. Reagan.

Mangemilliardæren Elon Musk delte i sidste uge et opslag med videoen på det sociale medie X, hvor han har over 190 millioner følgere.

Men hvor Mr. Reagan gør opmærksom på, at det er en parodi, skrev Musk blot: "Det her er fantastisk" efterfulgt af en smiley, der græder af grin.

I videoen fremstår det, som om Harris, der i snart fire år har været USA's vicepræsident, siger, at hun ikke "ved det mindste om at lede et land".

Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump (på billedet), har ifølge meningsmålinger sat det forspring, han havde, over styr flere steder i landet, efter at Joe Biden droppede at søge genvalg, og Kamala Harris i stedet kom til. (Arkivfoto). Foto: Matthew Hatcher/Ritzau Scanpix

En repræsentant for Harris' præsidentkampagne har over for flere medier, herunder NBC News, bekræftet, at videoen ikke er ægte.

- Vi tror, at det amerikanske folk ønsker den reelle frihed, de muligheder og den sikkerhed, som vicepræsident Harris tilbyder; ikke Elon Musk og Donald Trumps falske, manipulerede løgne, lød det i et skriftlig svar.

Spørgsmålet er så, om indholdet snyder nogen.

Ifølge Rob Weissman er svaret ja. Han er medformand for Public Citizen, der arbejder for, at AI skal reguleres.

Han siger til nyhedsbureauet AP, at den manipulerede video er den slags ting, som organisationen "har advaret om".

- Kvaliteten er ikke fantastisk, men den er god nok. Og netop fordi det bygger på allerede eksisterende temaer, som har cirkuleret omkring hende, vil de fleste mennesker tro, at det er ægte.

Flere techgiganter arbejder på systemer, der skal markere indhold lavet med AI.

Det sociale medie X har retningslinjer mod at dele manipuleret indhold, der kan vildlede eller føre til skade. Men der er ikke regler for deling af parodier, som den falske kampagnevideo med Kamala Harris er. (Arkivfoto). Foto: Dado Ruvic/Reuters

Ifølge organisationen Free Press har vi lige nu et "giftigt onlinemiljø", hvor løgnene flyder og "forvirrer vælgerne".

- Det her er et afgørende punkt i vores valg, siger seniorrådgiver Nora Benavidez til AFP.

- Platformschefer bør skynde sig at styrke og håndhæve deres politik mod "deepfakes" og andre problemer, lyder det.

Det amerikanske præsidentvalg finder sted 5. november.

/ritzau/

Hvad er kunstig intelligens?

* Kunstig intelligens, på engelsk kaldet "artificial intelligence" (AI), er computerprogrammer og maskiner, der efterligner flere aspekter af den menneskelige intelligens.

* De evner kan være analyse, problemløsning, mønstergenkendelse og sprogforståelse.

* Den populære chatbot ChatGPT benytter AI ved hjælp af en såkaldt sprogmodel, der gør, at den kan svare og skrive på en måde, der minder om menneskeskabt tekst.

* Maskinlæringen kan også bruges til at generere billeder ved blot at beskrive i en tekst, hvad det skal forestille.

Kilde: Den Store Danske.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu