Familiefar i Fiji graver diger for at sikre hus fra oversvømmelse

Fiji er kendt for lotusblomster og paradislignende strande, men stillehavsøernes lokalsamfund står også overfor store udfordringer i forbindelse med klimaforandringer. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I Fiji betaler de allerede nu en høj pris for klimaforandringer. I landsbyen Daku rammes indbyggerne af oversvømmelser, når lavvande bliver til højvande.

Offentliggjort Sidst opdateret

Viliame Koro peger på de render, der løber gennem græsplænen foran hans hus, hvor han bor med sin kone og fire børn i landsbyen Daku i Fiji. Han har selv gravet dem for at dræne området, fortæller ham.

Den lavtliggende landsby bliver oversvømmet, når lavvande blive til højvande. Vandet gør jorden så blød, at husene er begyndt at synke.

Alligevel er de i landsbyen blandt de heldige. Forskellige klimasikringsprojekter fra både den lokale regering og USA og Australien har forhindret byen i at blive ubeboelig. Desværre virker digerne ikke som de skal.

Derfor er høsten ikke, som den plejer. Mangoerne er mindre. Saltvandet ødelægger jordens frugtbarhed

- Hvis de her diger virkede perfekt, ville der ikke ligge vand her, siger Viliame Koro og kigger rundt på pøle omkring hans hjem.

- Vi har virkelig brug for hjælp.

Fiji er kendt for lotusblomster og paradislignende strande, der får de turister, der har råd til det, til at flyve ud midt i Stillehavet fra hele verden, men der er også en anden side af historien.

Klimaforandringer giver udfordringer for store dele af lokalbefolkningen i Fiji. I Nabavatu har indbyggerne boet i teltlejre siden en række cykloner ramte for to år siden. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Øgruppen er blandt de lande, der er hårdest ramt af de menneskeskabte klimaforandringer allerede, som primært de vestlige lande står bag. Men som verdens fattigste har udsigt til at betale højeste pris for.

Det regnestykke er de udmærket godt klar over i Daku. Sammen har de stiftet et landsbyudvalg, der står for klimasikring. For nylig købte de en computer, som nu står på det kontor, de næsten er færdig med at indrette. Her indsamler de dokumentation på oversvømmelser og fejlslået høst som et led i at råbe resten af verden op.

Hvis de endelig får besøg af regeringen eller NGO'er, "tager de billeder og går igen".

- De har aldrig fixet det, siger Viliame Koro.

Kører man ti minutter af en støvet grusvej, rammer man landsbyens anden gren. Her har de aldrig fået hjælp til klimasikring af hverken regeringen eller organisationer.

Før de selv samlede ind til det stendige, der skal holde vandet tilbage fra at oversvømme den lavtliggende landsby, gik de jævnligt i vand op til midt på benene.

Da en cyklon ramte gruppen af blikhuse midt i coronapandemien medførte regnskyllene, at det var svært at komme til evalueringscenteret. Nogle indbyggere blev i husene, andre kravlede op i palmerne, der skygger for den bagende sol.

Kronprinsesse Mary og minister for udviklingssamarbejde og globalklimapolitik, Dan Jørgensen (S), besøgte for nylig Fiji. Besøget havde fokus på de udfordringer, som stillehavsøers lokalsamfund står overfor i forbindelse med klimaforandringer. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ingen af landsbyindbyggerne ønsker at flytte. Heller ikke selv om det ellers er en del af Fijis regerings plan for at sikre de områder, der i fremtiden bliver ubeboelige.

I Fiji lever de afdøde generationerne videre. Dakus forfædre plantede palmerne med kokosnødder, som bliver til den olie, Viliame Koro og resten af landsbyen sælger for at finansiere deres hjemmelavede klimasikring. De generationer er begravet i landsbyen midt i mangroveskoven.

Nu ser Viliame Koro og resten af indbyggerne det som deres pligt at sikre, at deres børn kan føre landsbyen videre, siger han og vender hovedet ud mod landsbyskolen, hvor børnene holder frikvarter.

- Men det kommer til at koste millioner at sikre byen, og det kan vi ikke bare betale ud af egen lomme, siger han.

/ritzau/

Konsekvenserne af klimaforandringer

De menneskeskabte klimaforandringer påvirker allerede mange vejr- og klimaekstremer i alle regioner. Udsatte samfund, der historisk set har bidraget mindst til de nuværende klimaforandringer, bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt.

* Klimaforandringer bidrager til, at vandstanden stiger i havene, og i disse år stiger havniveauet med hidtil uset hastighed.

* Det er udledningerne i indeværende årti, der i høj grad afgør, om den globale opvarmning kan begrænses til 1,5 eller 2 grader.

* Hvis verdens energiforbrug i de næste 80 år primært baseres på fossile brændsler som kul, olie og gas, vil havniveauet i gennemsnit stige mellem 0,63 og 1,01 meter frem mod år 2100. 

* I 2150 vil vandstanden være steget med mellem 0,98 og 1,88 meter.

* Nogle konsekvenser er allerede uundgåelige og/eller irreversible. Det vil sige, at de ikke kan ændres.

Kilde: FN's klimapanel Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu