Fijis klima-unge kæmper for at kunne fortælle deres historie videre

Universitetscampusset i Suva, Fiji er omgivet af palmer. Temperaturen er som man forventer. Det er varmt og paradisagtigt.

En gruppe af studerende skal her møde Danmarks minister for udviklingsarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), og kronprinsesse Mary, som i disse dage besøger Fiji for med egne øjne at se, hvordan klimaforandringer allerede præger Stillehavsregionen.

Unge, vedholdende klimaaktivister kæmper i Fiji – ligesom så mange andre steder i verden - for at råbe den politiske verden op, fordi de ønsker klimahandling hurtigere.

Forskellen på de fijianske og dem, man kender fra den del af verden, der ligger tættere på Danmark, er blot, at de i Fiji længe har mærket det på egen krop.

Midt i Stillehavet kæmper de for, at de fisk, som de er vokset op med at finde i det krystalklare vand, er de samme fisk, som deres egne børn kommer til at dykke med i fremtiden.

Og de kæmper for, at historierne, som de er blevet fortalt af deres bedsteforældre, om naturen omkring dem også kan fortælles videre.

Det fortæller Coral Pasisi, som er ansvarlig for klimaforandringer og bæredygtighed i den lokale organisation Pacific Community (SPC).

Hun bliver berørt, da hun skal fortælle om det. For det handler ikke kun om de mange millioner, det koster at genoprette skader efter klimaforandringer på Fiji. Det handler ligeså meget om alt det, der ikke kan gøres op i penge.

- Det større mål er at fortælle resten af verden om, hvad der sker herude. Vi vil forklare, at det handler om både økonomiske tab, men også om tab, der ikke kan gøres op i penge. Kulturelle tab og tab af land, der ikke længere er beboeligt.

- Det er ting, du ikke kan få tilbage, fortæller Coral Pasisi.

Stigende vandstande har allerede tvunget landsbyer til at søge nye steder at bo. Mindst en håndfuld landsbyer er allerede blevet flyttet, og langt flere skal flyttes det næste årti.

Der bor næsten en million mennesker i Fiji. 20 procent af dem bor ifølge australske ABC nær vandet, og tusindvis af mennesker har derfor udsigt til at skulle finde et nyt hjem.

I Fiji betyder det også, at man må give afkald på sin spirituelle tilknytning til det land, man bor på.

Verdens lande blev ved klimamødet COP27 i efteråret enige om at etablere en fond, som skal hjælpe sårbare lande med at håndtere klimarelaterede tab og skader. Det har længe været efterspurgt af ønationer som eksempelvis Fiji.

Fonden indebærer, at rige lande skal hjælpe med at håndtere tab og skader, som for eksempel tørke, oversvømmelser og højere vandstande er årsag til. Hvordan det skal finansieres, er ikke fastlagt.

Coral Pasisi glæder sig over, at resten er verden efter hendes mening er blevet bedre til at lytte til historierne fra hendes del af verden.

- Jeg tror, at det handler om, at flere lande begynder at føle klimaforandringerne på egen krop. Vi mærkede det først, men nu begynder det også at ramme resten af verdenen – og moderne og udviklede byer.

- Det bliver meget mere personligt for flere, siger Coral Pasisi.

/ritzau/