Finland har fake news på skoleskemaet og førertrøjen i kritisk sans

- Hvem vidste allerede, hvad en "troll" er? spørger Saara Varmola.

Hænderne fra de 14- og 15-årige elever flyver op.

Hun er lærer på en skole i Finlands hovedstad, Helsinki. Der underviser hun eleverne i litteratur og finsk.

Og så skal hun også lære dem at være kritiske over for, hvad de møder på internettet.

- Hvem har produceret, det du ser?, hvad producerer du selv?, og har du selv et ansvar?

Det er blot nogle af de kritiske spørgsmål, Vermola prøver at få børnene til at stille sig selv, når de færdes på sociale medier, der i stigende grad præges af desinformation.

I Finland arbejder man på at gøre mediekendskab til en borgerlig kompetence.

Det betyder blandt andet, at "fake news" og vildledende information er kommet på skoleskemaet.

Og landet sætter sig igen og igen på førstepladsen, når det kommer til mediekompetencer og evnen til at spotte fup på nettet.

European Media Literacy Index er blevet udgivet hvert år siden 2017. Finland har haft førertrøjen alle årene.

Landet anses som frontløber på området, og det var også blandt de første lande i Europa til at udforme en national politik på medieområdet.

Politikken blev udformet i 2013. I 2019 blev den opdateret for at integrere mediekompetencer i skolefagene helt fra den tidlige barndom og op gennem gymnasiet.

Men det er ikke kun de unge, der skal lære at være modstandsdygtige på internettet.

Også de ældre generationer er i stadig højere grad brugere af digitale løsninger og sociale medier.

Og for at styrke færdighederne blandt voksne tilbyder biblioteker og frivillige organisationer kurser.

Ifølge den finske undervisningsminister, Anders Adlercreutz, er mediekendskab afgørende for at opbygge en samfundsmæssig modstandskraft.

- De traditionelle medier er ansvarlige for mindre og mindre af den information, vi modtager. Derfor er det vigtigt, at man er i stand til kritisk at vurdere, hvad man læser, siger han.

- Og det indså Finland ret hurtigt.

Han ser det som en fælles succes, at det er lykkedes at sprede budskabet blandt de knap seks millioner indbyggere.

- Det er ikke kun skolen. Det er medierne, aviserne, virksomhederne, bibliotekerne, museerne. Alle tager del i opgaven, lyder det fra Anders Adlercreutz.

Men det betyder ikke, at finnerne er immune over for falske nyheder og kampagner, siger undervisningsministeren.

Finland deler en over 1000 kilometer lang grænse med Rusland, og han tror ikke, at problemerne med desinformation har nået sit højdepunkt endnu.

Slet ikke efter gennembruddet for kunstig intelligens.

Finland har en lang tradition for at lægge vægt på mediekompetencer.

Den finske grundskole blev grundlagt i 1970'erne, og allerede dengang og i den allerførste pensumliste blev der henvist til uddannelse i massemedier.

Og mens undervisningen løbende er blevet udviklet og tilpasset til et nyt mediebillede og nye digitale teknologier, så er hovedformålet fortsat det samme:

At undervise i kritisk tænkning.

Eleverne mener selv, at de i skolen har fået færdighederne til at gennemskue mistænkelige informationer og profiler på sociale medier, som for eksempel TikTok, Instagram og Snapchat.

- Kan du blive vildledt af youtubere? Er sponsoreret indhold en måde at påvirke folk på? spørger læreren Saara Varmola.

- Ja, youtubere, streamere og folk på sociale medier kan gøre det, svarer Bruno Kerman, der går i ottende klasse.

Den største udfordring er nu at sørge for, at alle Finlands indbyggere holder mediekompetencerne ved lige, også den ældre del af befolkningen, der vokser sig større og større.

/ritzau/