Finland - og måske også Sverige - bryder endelig med neutraliteten

Der blev skrevet historie i Helsinki torsdag.

Præcis klokken ti sendte Finlands præsident og premierminister et fælles budskab: Finland bør søge om at blive fuldt medlem af den vestlige militæralliance Nato "uden forsinkelse".

Deres besked var ventet, men sendte alligevel rystelser ud gennem Norden og resten af verden.

Læs her om reaktionen på den finske melding og vejen frem herfra:

* Beslutning inden for en uge:

At melde sig ind i Nato er ikke et valg, man træffer hurtigt.

Især ikke når man som Finland har været neutral siden Anden Verdenskrig. I øvrigt efter et smerteligt nederlag til Sovjetunionen.

Men der har været ført en offentlig debat om spørgsmålet, lige siden Finlands nabo Rusland invaderede Ukraine den 24. februar.

I mellemtiden er støtten til et Nato-medlemskab i den finske befolkning steget støt. Nu er det tre fjerdedele, der siger ja til det spørgsmål ifølge tv-stationen Yle. Tidligere var det hver fjerde.

Derfor mener præsident Sauli Niinistö og premierminister Sanna Marin, at beslutningen er den rigtige.

Der mangler stadig et par formelle skridt: Spørgsmålet skal op at vende i forskellige udvalg og i parlamentet, rigsdagen. Men det kan ske allerede næste uge.

* Glæde i Nato - og i Ukraine:

Udsigten til, at Finland nok snart dropper sin neutralitet og bliver en del af det vestlige forsvarsfællesskab vækker glæde.

Blandt andet i Nato selv, hvor generalsekretær Jens Stoltenberg erklærer, at finnerne "vil være varmt velkomne" og kan få en "glat og hurtig" optagelsesproces, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, reagerede også positivt efter at have talt direkte med Sauli Niinistö torsdag.

- Roste Finlands parathed til at ansøge om medlemskab af Nato, skrev Zelenskyj på Twitter.

Mange andre regeringschefer, herunder Mette Frederiksen, var også ude med opbakning til Finland.

* Vrede i Moskva:

Nyheden blev til gengæld taget dårligt imod i Moskva.

Den finske præsident har ellers understreget, at Finlands mulige Nato-medlemskab er et rent defensivt træk, som ikke truer Ruslands sikkerhed.

Men sådan ser man ikke på det i Kreml.

- Der er helt klart tale om en trussel mod Rusland, siger Vladimir Putins talsmand Dmitrij Peskov ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Finland tager del i EU's uvenlige skridt mod vores land. Det kan ikke undgå at vække vores ærgrelse, og det er en grund til tilsvarende symmetriske svar fra vores side, tilføjer Peskov - uden at uddybe de "svar".

Ruslands udenrigsministerium varsler også "gengældelsesskridt" af både "militærteknisk" og "anden" natur.

* Hvad med Sverige?

Ligesom i Finland har der i nabolandet og den tætte samarbejdspartner Sverige været talt meget om at lægge sine neutrale dage bag sig og komme ind i Nato-varmen.

For Sverige er der godt nok en endnu længere historisk med neutralitet, og opbakningen i befolkningen er ikke lige så stor.

Alligevel forventer mange, at svenskerne følger trop, hvis Finland tager springet.

Deriblandt Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier:

- Det land, der står tilbage på perronen, vil nok føle sig lidt isoleret og ensomt. Man kan godt forestille sig, at finnernes medlemskab kan blive tungen på vægtskålen for Sverige, siger Mikkel Runge Olesen.

Nato-chef Jens Stoltenberg har også tidligere sagt, at døren står åben for en hurtig optagelse af Sverige - ligesom den gør for Finland.

Torsdag forlød det ifølge den svenske avis Expressen, at Sverige har tænkt sig at sende sin ansøgning mandag efter et ekstraordinært regeringsmøde.

Så bliver der måske igen skrevet Nato-historie i Norden.

/ritzau/