Fire millioner børn kan ikke gå i skole et år efter jordskælv
Folk i Antakya i det sydlige Tyrkiet, der i 2024 bor i telte, fordi deres hjem blev påvirket af jordskælvene i 2023. Foto: Khalil Hamra/Ritzau Scanpix
Katastrofe i 2023 i Syrien og Tyrkiet har medført hjemløshed, arbejdsløshed og manglende skolegang.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tæt på 18 millioner mennesker blev påvirket, da voldsomme jordskælv for et år siden ramte Tyrkiet og Syrien.
Mere end 55.000 mennesker mistede livet og knap 130.000 blev såret.
Tirsdag - præcis et år efter katastrofen - oplever mange fortsat problemer i begge lande.
I de berørte provinser i Tyrkiet bor 479.000 mennesker således i regeringens nødlejre. Samtidig bor 355.000 i såkaldte spontane lejre, som består af telte, containere eller forladte bygninger.
Det skriver Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse.
Annonce
Mange vil sandsynligvis blive nødt til at blive boende i lejrene i flere år frem, lyder det.
- Katastrofen har haft en meget stor socioøkonomisk indvirkning i de berørte områder, hvor små virksomheder, lokale landmænd og arbejdere står over for betydelige udfordringer.
Børn på vej til skole i Jindires i Syriens Aleppo-provins et år efter katastrofale jordskælv. Ifølge Dansk Flygtningehjælp har jordskælvene forhindret adgang til uddannelse for cirka fire millioner børn. Foto: Bakr Alkasem/Ritzau Scanpix
Der er opstået en uheldig tendens til, at folk finder nye overlevelsesstrategier. Eksempelvis vælger de at tage særligt risikofyldte job, lyder det.
- Og så ser vi en bekymrende tendens til flere børneægteskaber, siger Nicolas Metri, programchef for Dansk Flygtningehjælp i Tyrkiet.
Jordskælvene har forhindret adgang til uddannelse for cirka fire millioner børn, oplyser organisationen.
Det første skælv ramte natten til 6. februar 2023 og var et af de kraftigste i regionen i over et århundrede.
Det blev målt til en størrelse på 7,8.
Skælvene ramte særligt det sydlige Tyrkiet omkring byen Gaziantep og det nordvestlige Syrien.
I Syrien fordrev jordskælvene knap 100.000 familier. Aleppo- og Idleb-provinserne var blandt de hårdest ramte.
Idleb-provinsen i Syrien, hvor folk i februar i år passerer bygninger, der blev ødelagt i jordskælvene i februar sidste år. Foto: Omar Albam/Ritzau Scanpix
Ud over de fysiske ødelæggelser er man her berørt af blandt andet arbejdsløshed og manglende adgang til sundhedspleje, vand og sanitet, oplyser Dansk Flygtningehjælp.
Annonce
- Vi intensiverer vores indsats i 2024 for at imødekomme de løbende behov og prioritere sårbare grupper som børn, ældre, handicappede og enlige mødre. Mediernes fokus har flyttet sig, men befolkningen i disse områder er stadig i nød, siger Sachitra Chitrakar, som er Dansk Flygtningehjælps landechef i Syrien.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker