Flasken og sort samvittighed fik ukrainsk desertør tilbage til fronten

En dag blev det for meget for Oleksandr.

Ved fronten i det østlige Ukraine så han i seks måneder sine soldaterkammerater blive pulveriseret af russiske granater.

Så blev de tilbageværende soldater beordret til modangreb.

Oleksandr havde siden krigens første dage kæmpet i den ukrainske hær mod russerne i Lugansk-regionen

Men da modangrebet blev beordret, blev det for meget for ham.

Han siger, at selv officeren tøvede med at sende sine soldater ind i det, der lignede den visse død.

Da den nu 45-årige Oleksandr, som ikke vil have sit efternavn frem, så sit snit til at komme væk, deserterede han.

- Vi ville leve. Vi havde ingen kamperfaring. Vi var bare almindelige mennesker fra landsbyerne, fortæller han.

Han er ikke ene om at desertere fra Ukraines væbnede styrker. Samtidig er det svært at rekruttere nye soldater.

Tilsammen giver det militæret kritiske problemer på et tidspunkt, hvor Ukraine mister territorie til Rusland i det højeste tempo siden den første tid af krigen, som begyndte den 24. februar 2022.

Der kom fuldt lys på problemet i september, da den 24-årige soldat Sergiy Gnezdilov skrev på sociale medier, at nu stopper han i militæret.

Årsagen var, at han ikke kunne få at vide, i hvor lang tid han skulle tjene.

- Fra i dag er jeg Awol, skrev han.

- Jeg har fem års upåklagelig tjeneste bag mig

Awol er den engelske forkortelse for Absent Without Official Leave (fraværende uden officiel orlov, red.).

Anklagemyndigheden betegnede hans erklæring som "umoralsk". Den gavner Rusland, hed det videre. Han er nu tilbageholdt og risikerer 12 års fængsel.

Ifølge officielle tal er der siden krigens begyndelse rejst over 90.000 sager om desertering. I det seneste år er antallet steget drastisk.

Oleksandr fortæller, at han kun husker lidt fra det år, han var hjemme i Lviv-regionen efter at være deserteret. Han giver en hjernerystelse i tjenesten skylden.

Han siger også, at han brugte det meste af tiden "på at drikke".

Han forsøgte at glemme frontens rædsler, men det liv kunne ikke fortsætte. Han fik også mere og mere dårlig samvittighed.

Han så unge ukrainere blive indkaldt. Han så sårede soldater vende tilbage for at slås mod russerne.

Så Oleksandr vendte også tilbage.

Hans familie ville have ham til at blive hjemme, men han drog afsted til fronten igen.

- De dræber dig. Jeg vil hellere komme med mad til dig i fængslet end komme med en blomst til din grav, sagde hans søster.

Det var også skyld, der fik den 29-årige desertør Buch til at vende tilbage.

Buch er hans øgenavn i militæret.

Han blev såret i slutningen af 2022 i Kherson, og derefter deserterede han.

- Man bliver mentalt skadet af konstant beskydning. Man bliver skør, skridt for skridt, siger han.

Men han fik også dårlig samvittighed og vendte tilbage.

I august i år besluttede Ukraines parlament, at førstegangs-desertører, der frivilligt vender tilbage til deres enheder, skal have amnesti.

Det skyldtes blandt andet mangel på soldater.

Men en officer, der identificeres som Siver og befalingsmand i kompagniet med kaldenavnet Da Vinci, siger, at antallet af desertører alligevel stiger.

Det skyldes delvist, at mange af de mest motiverede soldater nu er dræbt eller såret.

- Der er ikke mange mennesker, som er skabt til krig.

Han mener, at bedre psykologisk støtte til soldater for at forberede dem på det, der venter dem, måske kan hjælpe.

- Nogle mennesker tror, at det er som en film. Jeg skyder, jeg løber.

- Men det er anderledes. Man sidder i en skyttegrav i ugevis. Der kan være knæhøjt mudder. Det er koldt, man er sulten, siger han.

/ritzau/