FN-domstol: Armeniere skal kunne vende retur til Nagorno-Karabakh

Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, overvåger en militærparade tidligere i november i den omstridte region Nagorno-Karabakh, som Aserbajdsjan tog kontrol med i en lynoffensiv i september. Foto: -/Ritzau Scanpix

Aserbajdsjan skal på sikker vis sørge for, at armensk mindretal kan vende hjem til omstridt region, afgør ICJ.

Offentliggjort Sidst opdateret

FN's øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), har fredag afgjort, at Aserbajdsjan skal lade etniske armeniere vende tilbage til den omstridte region Nagorno-Karabakh på sikker vis.

I kendelsen fra ICJ lyder det, at Aserbajdsjan skal lade enhver, der ønsker at vendte tilbage til Nagorno-Karabakh, gøre det på "sikker, uhindret og hurtig vis".

Flertallet af de omkring 120.000 etniske armeniere flygtede fra regionen og videre til Armenien efter en aserbajdsjansk lynoffensiv i september.

Offensiven, der varede én enkelt dag, gav Aserbajdsjan total kontrol over Nagorno-Karabakh for første gang i over 30 år.

FN-domstolen har også pålagt Aserbajdsjan at lade enhver, der ønsker at forlade regionen, gøre det. Og de indbyggere, der bliver boende, skal være "fri for anvendelse af vold eller trusler".

Det er Armenien, der er gået til ICJ for at bede domstolen om at sikre, at Aserbajdsjan ikke tager skridt i retning af "at fordrive de tilbageværende etniske armeniere fra Nagorno-Karabakh".

- På trods af at de i årtusinder har udgjort langt størstedelen af indbyggerne i Nagorno-Karabakh, er der i dag næsten ingen etniske armeniere tilbage i Nagorno-Karabakh, sagde Armeniens repræsentant ved ICJ, Yeghishe Kirakosyan, ved en høring i oktober.

- Hvis det ikke er etnisk udrensning, ved jeg ikke, hvad der er.

Aserbajdsjan har protesteret over Armeniens anklager om etnisk udrensning.

- Aserbajdsjan har ikke udøvet og vil ikke udøve etnisk udrensning eller nogen form for angreb mod civilbefolkningen i Karabakh, siger landets repræsentant ved ICJ, Elnur Mammadov.

FN-domstolens rolle er at afgøre uenigheder mellem stater. Domstolens afgørelser er juridisk bindende, men den har ikke mandat til at håndhæve dem.

/ritzau/AFP