Forbundsdagen i Berlin er klar med kold skulder til Scholz og nyvalg

Olaf Scholz er muligvis i gang med sine sidste dage som Tysklands forbundskansler. Hans mindretalsregering ventes at tabe tillidsafstemningen i Forbundsdagen mandag, og så bliver han fungerende forbundskansler, indtil en afløser er fundet efter valget. (Arkivfoto). Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Tyskerne går snart på juleferie, og det ligner en højtid, hvor valgkampen til et forbundsdagsvalg i utide er skudt i gang. Det hele begynder mandag klokken 13.

Offentliggjort Sidst opdateret

"Ordnung muss sein", og det gælder også, når tyskerne skal til valg i utide.

Det kommer ikke bare som en politisk bombe.

Valget er ikke udskrevet endnu, og der er klare regler for, hvordan det skal ske.

Der er stadig en regering i den tyske hovedstad, Berlin, og formelt er der ikke fastsat en valgdato.

Men alligevel står det klart for alle, at regeringen falder på mandag, og der udskrives valg til den 23. februar 2025.

Det næste ordinære valg skulle ellers først holdes den 28. september 2025.

* Hvad er der sket?

Sagen er den, at koalitionsregeringen under ledelse af forbundskansler Olaf Scholz er kollapset. Det lille parti De Frie Demokrater (FDP) fremsatte krav om besparelser, skattelettelser og udskydelse af klimamål under forhandlinger om finansloven.

Det kunne socialdemokraten Scholz og De Grønne ikke acceptere, så nu er der en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet (SPD) og De Grønne. Den kan ikke arbejde effektivt.

Når den ikke kan det, kan kansleren fremsætte en tillidsafstemning i parlamentet, og det er det, der sker mandag den 16. december.

Det regnes for givet, at regeringen stemmes ned.

Så opløser præsident Frank-Walter Steinmeier forbundsdagen og udskriver valg. De store partier har på forhånd peget på den 23. februar som en god valgdag, og Steinmeier har sagt, at han er enig.

* Kender vi præcise tidspunkter for begivenhederne?

Mere eller mindre.

Friedrich Merz (til højre) er formand for det konservative parti CDU, og han er ifølge tyske iagttagere favorit til at blive Tysklands næste forbundskansler. Billedet er fra den 9. december, da han var i Ukraines hovedstad, Kyiv, og mødtes med præsident Volodymyr Zelenskyj (til venstre). Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix

Mandag klokken 13 går Scholz på talerstolen og fortæller om den politiske situation. Hans regering kan ikke få sin politik igennem, vil han sige.

Der kommer en debat, skriver tv-stationen ZDF og nyhedsbureauet dpa.

Derefter skrider Forbundsdagen til tillidsafstemning. Et resultat kan være klar omkring klokken 15.30.

Hvis regeringen som ventet falder, opløser præsidenten forsamlingen.

* Hvad med valget?

Steinmeier oplyser valgdatoen i forbindelse med opløsningen af parlamentet. Valget skal afholdes senest 60 dage efter opløsningen.

Fra nu af er regeringen en fungerende regering, der sidder, indtil en ny kansler og en ny regering er på plads efter valget.

Frank-Walter Steinmeier er Tysklands præsident. Det er ham, der skal opløse Forbundsdagen og udskrive nyvalg, hvis - når - regeringen falder ved en tillidsafstemning mandag. Foto: Bernd Von Jutrczenka/Ritzau Scanpix

* Hvordan står partierne?

Den borgerlige opposition står bedst. De Kristelige Demokrater (CDU) og søsterpartiet CSU i Bayern ligger ifølge instituttet Insa til 31,5 procent af stemmerne, skriver Reuters.

Alternative für Deutschland (AfD) fra det yderste højre er stormet frem ved delstatsvalg og i meningsmålinger. Det ligger til at få 19 procent af stemmerne.

SPD ligger nummer tre med 17 procent, De Grønne med 11,5 procent, og venstrepartiet Sahra Wagenknecht Alliance (BSW) ligger til otte procent, nogle gange under fem procent.

FDP og det venstreorienterede Die Linke får i målingerne ikke nok stemmer til at klare spærregrænsen på fem procent.

Analytikere siger dog ifølge Reuters, at vælgerne er mindre loyale end før. Der kan pludselig ske forandringer i målingerne.

* Hvem er favorit til at blive ny kansler?

Lederen af CDU, Friedrich Merz, regnes for favorit, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Han og CDU's søsterparti, CSU, har i et stykke tid ført i meningsmålingerne.

/ritzau/

Valgkampens største temaer

* Økonomi

Både det offentlige, private og virksomheder har været afhængig af russisk gas. Ruslands angreb på Ukraine medførte, at Tyskland måtte skaffe energi andre steder. Det har ført til store omkostninger.

Tysklands vigtige bilindustri er presset af konkurrencen fra Kina.

De forskellige partier er i gang med at udvikle programmer for at få gang i økonomien.

* Krigen i Ukraine

De toneangivende partier vil hjælpe Ukraine med at afvise den russiske aggressor. AfD og BSW vil stoppe våbenhjælp til Ukraine.

På det seneste har kansler Scholz talt mere om diplomati.

De konservative partier, De Grønne og FDP er klar til at sende langtrækkende tyske Taurus-raketter til Ukraine.

* Migration.

AfD, der er kritisk over for migranter og islam, vil have Tysklands grænser lukket. Asylansøgere skal ikke have familiesammenføring.

De konservative partier og SPD har i de senere år indtaget en hårdere kurs.

* Energi

CDU, SPD og De Grønne vil have mere grøn energi, men er ikke enige om finansieringen.

CDU og AfD vil have atomkraft genindført.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu