Første store sværdslag om plastikkens fremtid skal bane vej for aftale

Der er blandt verdens lande bred enighed om, at plastikforurening skal bekæmpes for at give bedre forhold for natur og dyr som fuglen her i Tyskland. Men landene er uenige om, hvilke tiltag der skal på bordet i en global aftale. (Arkivfoto). Foto: Wolfram Steinberg/Ritzau Scanpix

Der er lagt op til ophedede forhandlinger, når FN's medlemslande hele ugen skal drøfte, hvordan en global aftale for at bekæmpe plastikforurening skal se ud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu skal der ske noget.

I årevis har der været fokus på problemet med verdens plastikforurening, men der er ikke kommet nogle konkrete, bindende mål for, hvad der egentlig skal gøres.

Men det er på vej. Mandag mødes repræsentanter fra 175 lande i Nairobi, Kenya, hvor de for første gang skal forhandle om, hvilke konkrete tiltag der skal være i en global og bindende traktat om at stoppe plastikforurening.

Nogle lande er i årenes løb gået solo med for eksempel forbud mod engangsplastik. Men der skal en global indsats til for at redde havene og naturen fra plastikforurening.

Sidste år blev FN-landene enige om, at verdens første FN-traktat i kampen mod plastikforurening skal ligge klar senest ved udgangen af 2024.

Forhandlerne har allerede mødtes to gange. Men når de mødes til en hel uges drøftelser i Nairobi, er det første gang, at de får muligheden for at debattere udkastet til en aftale, som blev offentliggjort i september.

Der er bred enighed om, at der er brug for at bekæmpe problemet med forurening fra klodens enorme mængder plastik. Men der er stor uenighed om, hvad der skal indgå i traktaten.

- Det er den store kamp, som vi kommer til at se nu, siger Eirik Lindebjerg fra Verdensnaturfonden (WWF).

Han er en af de mange tusinder deltagere, som vil forsøge at trække traktaten i en specifik retning ved drøftelserne i Nairobi.

En række lande og miljøgrupper ønsker, at traktaten skal indeholde et forbud mod engangsplastik og strenge regler for, hvor meget ny plastik der må produceres.

Industrier og lande med stor plastikproduktion foretrækker tiltag, som fokuserer på at forbedre håndteringen af plastikaffald og øge genbruget af plastik.

Der er lagt op til, at der i den endelige traktat skal være både bindende krav og frivillige tilgange til problemet. Der skal desuden tages hensyn til "nationale omstændigheder og evner", hedder det.

Der er lagt op til ophedede forhandlinger, fordi der er skarpe og markante holdninger på begge sider af bordet.

Det kan gå i to retninger, forudså Peter Thomson, FN's særlige udsending med fokus på havmiljøet, i sidste måned.

Det kan enten blive til en traktat, som beskytter naturen, eller en "behagelig sovepude for plastikindustrien".

Om traktaten bliver en succes eller ej, afhænger af, hvor restriktiv den bliver. Det mener Graham Forbes fra miljøorganisation Greenpeace.

- Man kan ikke forhindre et badekar i et løbe over uden at slukke for hanen, siger han.

Kina, USA og Saudi-Arabien - aktører med stor indflydelse - er blandt landene, der tøver med at gå med til at mindske plastikproduktionen. De har alle store industrier, der vil lide under det.

Ugens drøftelser er tredje af fem såkaldte sessioner, som har til formål at sikre, at forhandlingerne munder ud i en endelig aftale i løbet af næste år, så traktaten kan implementeres fra midten af 2025.

Ifølge Eirik Lindebjerg fra WWF er der alvorligt brug for, at forhandlingerne skrider fremad.

- Hvis ikke de gør fremskridt nu, så bliver det et meget intenst 2024, hvis de skal nå frem til en betydningsfuld traktat.

En skildpadde sidder fast i en plastikpose. Plastikforureningen af havene er et velkendt problem, men der foreligger endnu ikke en FN-aftale til at bekæmpe den. (Arkivfoto). Foto: David Salvatori/Ritzau Scanpix

/ritzau/AFP

Kort om plastikforurening

* Plastikforurening giver problemer for både have og naturen, mens bittesmå stykker af mikroplastik dukker op i fødevarer og kan findes i både dyr og mennesker.

* Plastik bidrager også til den globale opvarmning og stod ifølge de seneste tal fra 2019 for 3,4 procent af de globale udledninger af drivhusgasser.

* Trods stigende fokus på problemet eksploderer produktionen af ny plastik. Den årlige produktion har kurs mod en tredobling inden for fire årtier, og mindre end ti procent af plastikaffaldet bliver genbrugt.

Kilde: AFP. 

/ritzau/

En meget lille del af verdens plastik bliver rent faktisk genbrugt. Derfor er miljøforkæmpere foruroligede over, at plastikproduktionen bare fortsætter med at stige. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu