Forventet EU-ja til Ukraine kommer med sværere betingelser

Først fik Ukraine nej til Nato-medlemskab. Så fik landet nej til en flyveforbudszone. Men torsdag ventes det krigshærgede land at tage et symbolsk skridt i retning af drømmen om EU-medlemskab.

Det kan ske, hvis EU's stats- og regeringsledere på et topmøde i Bruxelles godkender Ukraines status som kandidatland.

EU-Kommissionen anbefalede fredag i sidste uge at give Ukraine den ønskede status. Det sker med forventning om yderligere reformer på otte områder. Herunder styrkelse af retsstaten og bekæmpelse af korruption.

På forhånd har de tre store EU-lande Tyskland, Frankrig og Italien stillet sig bag anbefalingen. Dermed tyder meget på, at vejen bliver banet for Ukraine.

Beslutningen kræver dog enstemmighed blandt de 27 EU-lande. I de sidste timer før topmødet går i gang torsdag eftermiddag arbejdes der nu på også at overbevise Østrig.

Østrig er ikke imod, at Ukraine bliver EU-kandidat. Men Østrig ønsker, at Bosnien også får tildelt kandidatstatus, hvis Ukraine gør det.

Det sker med henvisning til, at Ukraine i kraft af sympatien for landets heroiske krigsindsats måske lidt overraskende får lov at smutte foran i køen i forhold til landene på Vestbalkan.

Når Ukraine på symbolsk vis kan få tildelt kandidatstatus, så bør Bosnien også kunne det, lyder det fra Østrig.

Forventningen i Bruxelles er dog, at det vil lykkes at få Østrig med om bord. Dermed kan EU-lederne måske allerede torsdag eftermiddag melde ud, at Ukraine nu er kandidatland.

Den nye status vil dog i givet fald komme med svære betingelser.

I det foreløbige udkast til tekst fra topmødet lægges der op til, at Ukraine ligesom andre kandidatlande skal opfylde Københavnskriterierne. Det er i sig selv ikke overraskende, da de er en betingelse for at kunne være EU-medlem.

Men måske lidt ildevarslende for Ukraine understreges det specifikt i udkastet til topmødeteksten, at Ukraine også skal leve op til det såkaldte absorbtionskriterium. Det skal sikre, at EU ikke optager lande, som man ikke er klar til at integrere.

For Ukraine er det dårligt nyt. For jo større et land er, jo fattigere det er, jo mere involveret det er i en væbnet konflikt, jo sværere vil det have ved at leve op til kriteriet. Det vil ganske enkelt stille for store krav til EU at gabe over Ukraine.

Ukraine er et af Europas fattigste lande. En status, der kun er blevet forværret af krigens ødelæggelser. Samtidig vil Ukraine med sine normalt 44 millioner indbyggere blive det femte største land i EU efter Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien.

Dermed vil Ukraine som eventuelt nyt EU-medlem både få stor politisk indflydelse og lægge beslag på en stor del af landbrugsstøtten og de regionale midler på bekostning af andre EU-lande.

Blandt andre de baltiske lande er dog skuffede over, at EU-landene dermed selv formentlig kommer til at puste lysene i kagen ud, inden Ukraine har nået at fejre sin nye status som kandidatland.

Til gengæld er lande som Tyskland, Holland og Danmark glade for, at det understreges, at både Ukraine og EU skal være klar, før Ukraine kan blive medlem.

/ritzau/