Fra et natligt angreb på Ukraine til truslen om Tredje Verdenskrig

Er det psykologisk krigsførelse, som den gamle spion Vladimir Putin bruger mod Vesten?

Er det tomme trusler?

Eller er den russiske præsident faktisk klar til at bruge atomvåben i krigen i Ukraine og måske udløse Tredje Verdenskrig?

Det tygger eksperter og kender af Rusland i øjeblikket på, efter at Putin i onsdags foreslog, at Rusland ændrer sin atomdoktrin.

Hidtil har doktrinen sagt, at Rusland kan bruge atomvåben, hvis "statens eksistens trues".

Putin foreslår nu, at Rusland skal være klar til at bruge atomvåben, hvis landet bliver angrebet med konventionelle våben, som "er en kritisk trussel mod vor suverænitet".

Dmitrij Peskov, talsmand for Kreml, blev torsdag spurgt, om ændringen skal regnes som en besked til Vesten.

- Det her bør ses som en afgørende besked. Det er et signal, som advarer disse lande om konsekvenserne, hvis de deltager i et angreb på vort land med forskellige midler, og det er ikke nødvendigvis atomare midler, sagde han ifølge Reuters.

Meldingerne fra Kreml kommer samtidig med, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, presser på for at få lov af de vestlige donorlande til at bruge deres langtrækkende våben mod russisk territorium.

Altså for eksempel at skyde et langtrækkende vestligt missil mod et ammunitionslager dybt inde i Rusland.

Russiske talsmænd har advaret om, at Rusland i givet fald vil betragte det som om, at Nato er med i angrebet.

Hvis Rusland så svarer igen med atomvåben mod Ukraine eller et Nato-land, kan svaret fra Nato være atomvåben mod Rusland.

Så kan det hele eksplodere i den ødelæggende Tredje Verdenskrig.

Det er noget, alle har frygtet siden Den Kolde Krigs begyndelse for 75 år siden.

Reuters og AFP har talt med en række eksperter på området for at vurdere, om truslerne fra Kreml er reelle.

Der er delte meninger.

- Det var en meget klar besked. "Begå ikke en fejltagelse - alle de her ting kan betyde atomkrig", siger Nikolaj Sokov, der har været diplomat fra såvel Sovjetunionen som Rusland.

Bahram Ghiassee, atomanalytiker i tænketanken Henry Jackson i den britiske hovedstad, London, mener, at det er en reaktion på Ukraines lobbyisme for at få lov at bruge langtrækkende våben mod Rusland.

Hidtil har Vesten sat betingelser for den militære støtte til Ukraine, som Rusland angreb om natten den 22. februar 2022. De vestlige våben skal bruges mod russerne i Ukraine, ikke i Rusland.

Det er en praksis, som Rusland ikke vil have ændret på.

- Putin siger: I skal bare stoppe lige nu, siger Ghiassee.

Ruslands invasion blev ikke den hurtige erobring, som russerne havde håbet, og i over to år nu har Putin og hans talsmænd flere gange truet med atomvåben.

Vesten har kaldt det sabelraslen, som man ikke skal give efter for.

AFP citerer en unavngiven højtstående militærperson i Europa for at sige, at Putin her to og et halvt år inde i krigen ikke har så mange kort på hånden.

- Da Rusland invaderede, gik Putin ind med det hele. Hans muligheder for at eskalere er derfor få, siger kilden, der nævner tre muligheder:

Brug af atomretorik, brug af atomvåben eller hybrid krigsførelse.

Andreas Umland, analytiker på Sveriges Institut for Internationale Anliggender, beskylder Putin for at lave spin.

- Det er en psykologisk PR-operation uden ret meget substans. Det skal skræmme ledere og vælgere i lande, der støtter Ukraine.

Mark Galeotti, britisk sikkerhedsekspert på Rusland, siger:

- Det er let at snakke, og det har politisk virkning. Men beviser på en villighed til at bruge atomvåben er der ikke, og det er noget, vi vil opdage, hvis de er der.

/ritzau/