Frankrigs regering og folkevalgte fra Korsika laver aftale om autonomi

Går det hele som planlagt, indføres der i overskuelig fremtid selvstyre på den franske ø Korsika, der ligger i Middelhavet.

Det er en ø, der historisk ofte har gjort oprør og vist trods mod udefrakommende, som vil bestemme.

I dag er der en nationalistisk bevægelse på Korsika, og der har også i nyere tid været bombeattentater i kampen for at få Frankrig ud.

Men for et halvt år siden gav Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sin egen regering og de 63 folkevalgte i lokalforsamlingen i Ajaccio, Korsikas hovedstad, netop et halvt år til at blive enige om "en form for autonomi" på Korsika.

Nu er der, som avisen Corse Matin på Korsika skriver, steget hvid røg op som et signal om "ægte" autonomi for øen og de 350.000 indbyggere.

Korsikanerne har ved forhandlingsbordet forsøgt at få mere at skulle have sagt over deres egne skæbner og liv.

De har ønsket en officiel status for deres lokale sprog, og de har ønsket en juridisk beskyttelse imod opkøb af land fra personer uden for øen.

Det er to spørgsmål, som regeringen i den franske hovedstad, Paris, har været noget tøvende over for.

Frankrigs indenrigsminister, Gerald Darmanin, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at hans regering og korsikanerne er blevet enige om en tekst, der skal indføjes i den franske forfatning for at sikre autonomi.

- Forfatningsteksten taler om anerkendelse af, at Korsika får autonomistatus inden for den franske republik. Den tager hensyn til Korsikas egne interesser, herunder historie, sprog og kultur, siger han.

Indenrigsministeren tilføjer, at begge sider er enige om, at "love og regler" kan tilpasses øen.

- Vi har taget skridt mod autonomi, men der bliver ingen adskillelse mellem Korsika og republikken, siger han.

Darmanin tilføjer, at der ikke i teksten er nævnt noget om, at korsikansk bliver officielt sprog på middelhavsøen.

Sproget læner sig op af italiensk. Det minder om lokale dialekter, der tales i Toscana.

FN's kulturorganisation, Unesco, regner sproget for truet. Det tales ifølge AFP af omkring 150.000 korsikanere.

Korsika ledes af et råd på syv personer, hvis formand er Gilles Simeoni. Han er fortaler for autonomi og regner aftalen for et "afgørende skridt".

Men han siger også, at det endnu ikke er aftalt, hvordan et selvstyreparlament i Korsika skal fungere.

- Vi har nået semifinalen. Vi skal stadig vinde semifinalen og også finalen, siger han.

Når den endelige aftale er klar, og en forfatningsændring skal vedtages, skal den først godkendes af lokalforsamlingen på Korsika.

Derefter skal den ifølge AFP vedtages af Nationalforsamlingen i Paris. Det er parlamentets underhus.

Også parlamentets overhus, Senatet, skal vedtage den.

Derefter skal der være en afstemning for begge kamre. Skal Korsika så have autonomi, skal tre femtedele af Nationalforsamlingen og Senatet stemme ja.

Det er ikke givet, at autonomi er nok til at dæmpe nationalistiske korsikaneres bestræbelser på at blive herrer i eget hus.

Separatistgruppen FLNC, Korsikas Nationale Befrielsesfront, har krævet uafhængighed, ikke autonomi.

FLNC dukkede op i 1976 og har igennem årene foretaget flere bombeattentater.

Men gruppen har været plaget af intern uenighed, og den er flere gange blevet splittet i mindre grupper.

I 2014 meddelte FLNC, at den nedlægger sine våben.

Men AFP noterer, at der siden da ofte har været sporadiske uroligheder på Korsika, der i øvrigt er en populær turistdestination.

Øen har et areal på 8722 kvadratkilometer. Det er lidt større end Sjælland, hvis areal er godt 7000 kvadratkilometer.

/ritzau/