Frankrigs venstrefløj har øjnene rettet mod premierministerposten

Medlemmer af venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront (NPF) ankommer fredag morgen til møde med præsident Emmanuel Macron i Élysée-palæet i Paris. I midten er det den 37-årige økonom Lucie Castets, som alliancen vil have som ny premierminister. Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Præsident Macron har fredag taget hul på møder for at finde en ny premierminister efter en rekordlang periode uden. Venstrefløjen kræver indflydelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Syv uger efter det franske valg, der gav et mudret resultat, har præsident Emmanuel Macron endnu ikke fået en ny premierminister.

Frankrig har i nyere tid ikke oplevet en så lang periode uden en regeringsleder efter et valg.

Macron har udskudt opgaven, indtil de olympiske lege i Paris var slut 11. august.

Det har medført kritik fra både højre, venstre og i hans egen midterkoalition.

Senator Yannick Jadot fra partiet De Grønne har beskyldt præsidenten for at "fornægte demokratiet".

Fredag åbnede Macron ballet med at tale med venstrefløjsalliancen Den Nye Folkefront, NFP, som står fast på et krav om at gøre den 37-årige økonom Lucie Castets til premierminister.

NFP blev størst af de tre store blokke ved anden og afgørende runde af valget til det franske underhus, Nationalforsamlingen, 7. juli.

- Vi er kommet her for at minde præsidenten om, hvor vigtigt det er at respektere valgresultatet og at trække landet ud af paralyseringen, sagde Castets, da hun fredag morgen ankom til Élysée-palæet.

Hun tilføjede, at hun og hendes allierede er villige til at gå på "kompromis, i og med at ingen har absolut flertal", og hun lover at arbejde for "stabilitet".

En mere kompromisløs tone lød fra partiet Det Ukuelige Frankrig (LFI), der indgår i NPF. Partiet tilhører den yderste venstrefløj.

- Vi vil fortælle ham, at der ikke er noget alternativ til udnævnelsen af Lucie Castet, sagde LFI-koordinator Manuel Bompard forud for mødet med præsident Macron.

Foreløbig er der tale om sonderinger, ikke egentlige forhandlinger.

Macrons partifæller og allierede, som efter det mudrede valgresultat i juli fastholdt, at "ingen vandt" valget, hævder, at venstrefløjsalliancen ikke er stærk nok til at få premierministerposten.

I stedet håber Macron at kunne samle et flertal omkring en centrum-kandidat.

Venstrefløjsalliancen Den Nye Folkefront, der blev størst ved valget i juli, peger på den 37-årige økonom Lucie Castets som ny fransk premierminister. Fredag var der møder og sonderinger i retning af at få dannet en ny regering - syv uger efter valget. Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix

Da Lucie Castet fredag forlod Élysée-palæet, sagde hun til de forsamlede journalister, at hun havde fornemmet, at Macron er "fristet af at danne sin egen regering".

De Grønne, som også er en del af NPF, sagde ifølge nyhedsbureauet dpa, at mødet havde budt på "gode nyheder".

Præsidenten sagde under fredagens møder, at alle partier, der er imod den yderste højrefløj, er "fuldt ud legitime til at regere". Det fortalte Socialistpartiets leder, Olivier Faure, efter samtalen med Macron.

Foreløbig er den afgående premierminister, Gabriel Attal, blevet siddende som regeringsleder i en overgangsperiode.

Når hans afløser er fundet, vil vedkommendes første større opgave blive at fremlægge finanslov for det kommende år i Nationalforsamlingen. Det skal ske senest 1. oktober.

/ritzau/AFP

Frankrigs splittede parlament

* Macron og hans midterkoalition, Ensemble, mistede sit relative flertal i det franske underhus af parlamentet, Nationalforsamlingen, ved valget 7. juli.

* Resultatet af anden og afgærende valgrunde gjorde venstrefløjsalliancen Den Nye Folkefront (NFP), til den største alliance. Den fik 180 pladser i Nationalforsamlingen.

* NPF består af partierne Det Ukuelige Frankrig (LFI), Socialistpartiet, Kommunisterne og De Grønne.

* Ensemble blev næststørst med 159 pladser.

* Det nationalistiske parti National Samling og dets allierede blev tredjestørst med 142 pladser.

* Det konservative parti, Republikanerne, fik 39 pladser.

* Der skal 289 pladser til at have flertal i Nationalforsamlingen.

Kilde: Ritzau

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu