Annonce

Fransk-tysk EU-motor truer med at gå i stå kort før Trumps indsættelse

Donald Trump bliver 20. januar indsat som præsident i USA. EU-landenes ledere erkender, at det vil presse Europa til at betale mere for eget forsvar og mere for Ukraines sikkerhed. Men hvor pengene skal komme fra, er et åbent spørgsmål - både Tyskland og Frankrig har store økonomiske udfordringer. (Arkivfoto). Foto: Brian Snyder/Reuters

Olaf Scholz er svækket på vej ud i tysk valgkamp, og Frankrigs Macron møder slet ikke op. EU-handlingslammelse truer før topmøde om Ukraine, Syrien og Trump.

Ritzau Ritzau Christian Braad Petersen, Ritzau/ritzau/

Offentliggjort 18.12.2024 - 15:45 Sidst opdateret 18.12.2024 - 15:45

EU's stats- og regeringschefer møder i stærkt svækket opstilling, når de onsdag og torsdag samles i Bruxelles for blandt andet at diskutere Ukraine, Syrien og Trump.

Læs mere her:

* Hvordan er dagsformen i EU?

Av. Av. Av. Før topmødet ligner EU's stats- og regeringschefer et skadesplaget superligahold, der vil få store problemer i det kommende Champions League-gruppespil.

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, blev mandag mødt med et mistillidsvotum og skal nu ud i nyvalg til februar.

Annonce

Så den tyske appetit på vidtrækkende EU-beslutninger kan ligge på et meget lille sted.

Den anden halvdel af EU-motoren, Frankrig, møder slet ikke op.

While the old Syria is gone, the new one isn’t born yet.

The coming weeks and months will be crucial to shape it.

Europe will play its role.

Providing humanitarian aid, contributing to recovery and reconstruction ?
https://t.co/kKlgYkGA9k
— Ursula von der Leyen (@vonderleyen) December 18, 2024

Emmanuel Macron, den franske præsident, er i forvejen dybt presset af Frankrigs enorme budgetproblemer.

Med et offentligt underskud på over seks procent og en statsgæld på 112 procent af bruttonationalproduktet kan Macrons højstemte retorik ikke skjule den kedelige sandhed: Frankrig er flad.

For to uger siden fældede det bitre budgetopgør Macrons premierminister, Michel Barnier, ved en tillidsafstemning.

Det er dog ikke budgetproblemerne, men oppositionens kritik af, at regeringen ikke har gjort mere for at hjælpe Frankrigs cyklonhærgede oversøiske territorium Mayotte, der er årsag til Macrons afbud.

Mens EU-lederne mødes, tager Macron den lange flyvetur til den katastroferamte ø i Det Indiske Ocean.

* Er der slet ingen lyspunkter i holdopstillingen på topmødet?

Jo - EU's nye præsident, Antonio Costa. Den 63-årige joviale portugiser har nu afløst den ofte udskældte belgier Charles Michel.

Statsminister Mette Frederiksen har sammen med Italien og Holland igen inviteret EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til et formøde om migration. Der er enighed om, at afviste asylansøgere skal sendes hjem, men vejen dertil er usikker, før EU-Kommissionen i begyndelsen af næste år præsenterer et udspil på området (Arkivfoto). Foto: Johanna Geron/Reuters

Håbet blandt EU-lederne er, at Costa - frem for at puste sig op som præsident for EU's forenede stater, som Michel indimellem blev beskyldt for - i stedet mere ydmygt kan søge kompromisser og lede topmøderne effektivt.

Annonce

Costa vil fokusere topmøderne på de store linjer frem for de indimellem timelange diskussioner om enkelte ord i konklusionerne under Michel.

Den tidligere portugisiske premierminister vil også forkorte de ofte tænder-udtrækkende lange EU-topmøder fra to dage præget af natteroderi til kun én dag.

* Hvordan vil EU-lederne forholde sig til, at Trump 20. januar bliver indsat som præsident?

Som EU-præsident er det Antonio Costa, der indkalder og leder EU-topmøderne.

En af Costas nyskabelser bliver en åben diskussion om, hvordan EU skal agere i verden, når Trump bliver præsident.

Costa mener, at EU bør række ud til det globale syd. Det vil sige lande som Brasilien, Indien og Indonesien. Og det skal ske med en ny tilgang.

Forholdet mellem Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er anstrengt. Men nu er de to i samme båd. Begge er ramt af politisk krise i hjemlandet og dybe økonomiske problemer, der begrænser deres muligheder for at agere på EU-plan. (Arkivfoto). Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

I stedet for at belære om demokrati og menneskerettigheder skal EU i Costas vision - ligesom Trump - skrue ned for moralprædikenerne og op for klassisk noget-for-noget-udenrigspolitik.

Samhandlen skal op, og EU skal gå efter adgang til råmaterialer.

Første skridt er den såkaldte Mercosur-handelsaftale med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, som von der Leyen underskrev i denne måned.

* Hvordan vil EU hjælpe Ukraine under Trump?

Annonce

Alle holder vejret. Kan Trump levere en våbenhvile i Ukraine, som han har lovet? Eller vil krigen fortsætte?

Europa skal under alle omstændigheder betale mere for eget forsvar og mere for Ukraines sikkerhed, er erkendelsen. Men handlingslammelse truer.

Ungarn vil ikke være med til at betale over EU-budgettet. Frankrig er flad, og Tyskland har lagt sig selv i benlås med snarligt valg og Merkels gældsbremse, der indsnævrer det økonomiske manøvrerum.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, er ved at skabe en alliance med blandt andre Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om stramninger i EU's asyl- og migrationspolitik. Også Polen, der 1. januar overtager formandskabet for EU, mener, at EU bør gå længere end den ellers nyligt vedtagne asyl- og migrationspagt for at dæmme op for antallet af migranter. (Arkivfoto). Foto: Bernadett Szabo/Reuters

Derfor vil diskussionen fortsætte på et andet af Costas nyskabelser: Et for pressen lukket møde for EU's stats- og regeringsledere 3. februar - kort efter Trumps indsættelse som præsident.

Dermed må Zelenskyj formentlig rejse tomhændet hjem fra EU-topmødet.

* Hvordan vil EU forholde sig til situationen i Syrien?

EU-landenes udenrigsministre nikkede mandag til, at EU optager dialogen med HTS-styret i Syrien, som ellers har været betegnet som en terrororganisation.

Håbet er, at det kan stabilisere landet og på sigt åbne for tilbagesendelser af flygtninge.

Så EU-lederne holder fast i håbet, når det gælder Ukraine, Syrien og verden under Trump, men handlingslammelsen truer før topmødet.

/ritzau/

Det skal EU-ledere også tale om på topmøde

- Ukraine, Syrien og Trump er de store punkter på denne uges EU-topmøde. Men der er også andre emner på dagsordenen:

* Migration:

Danmark, Italien og Holland har igen inviteret en række EU-lande og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til et formøde med fokus på at bremse migration.

EU-Kommissionen vil i første kvartal fremsætte et forslag, der skal sikre flere hjemsendelser af afviste asylansøgere. Danmark og Østrig er blandt de lande, der kæmper for at få justeret europæisk ret, så flere kan sendes hjem.

Formødet vil sende et signal om, at en stor gruppe af EU-lande ønsker nye og "innovative" løsninger på udfordringen med migration. Og det skal ske så hurtigt som muligt.

* Hybride trusler og naturkatastrofer:

EU skal bedre kunne imødegå klimaskabte naturkatastrofer og hybride trusler fra eksempelvis Rusland og Kina, der mistænkes for at ødelægge undersøiske kabler og rør. Det ventes at blive fastslået på topmødet, mens de konkrete beslutninger kommer senere.

/ritzau/