Haitis bander gør sultende og desperate børn til soldater og spioner

Internt fordrevne i Haiti står i kø for at få udleveret mad. Over fem millioner - omkring halvdelen af landets 11 millioner indbyggere - oplever sult. (Arkivfoto). Foto: Odelyn Joseph/Ritzau Scanpix

Banderne i Haiti bliver større og mere magtfulde, mens den humanitære krise bliver værre. Det anslås, at mindst 30 procent af bandernes medlemmer er børn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fattige, sultne børn er blevet et mål for de bander, som hærger i Haiti.

Banderne, der er blevet mere og mere magtfulde de seneste år, er begyndt at rekruttere de desperate børn, som bliver kastet ud i kriminalitet.

De bliver brugt som soldater, spioner eller bliver udsat for seksuelle overgreb.

Det viser en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW).

Hundreder - måske endda tusinder - af børn er på grund af fattigdom og sult blevet medlem af bander.

- Med begrænsede muligheder for overlevelse bliver mange børn i Haiti trukket ind i kriminelle bander, hvor de bliver involveret i ulovlige aktiviteter og står over for alvorlige risici, siger Nathalye Cotrino, forsker i kriser og konflikter ved HRW, i en pressemeddelelse.

Banderne kontrollerer områder, hvor 2,7 millioner indbyggere, herunder en halv million børn, bor. De indlemmer børnene, så de kan hjælpe med at bekæmpe landets sikkerhedsstyrker.

Der er ikke officielle tal, men myndigheder og organisationer anslår, at mindst 30 procent af bandernes medlemmer er børn.

Sultne og desperate børn at rekruttere er der nok af i det caribiske land.

Ifølge tal fra Red Barnet oplever 760.000 børn et kriseniveau af fødevareusikkerhed med akut underernæring og forhøjet risiko for sultrelaterede dødsfald. Det er skridtet før hungersnød.

Det er en stigning på 21 procent sammenlignet med i marts. Stigningen tilskrives bandevolden.

Over fem millioner - omkring halvdelen af landets 11 millioner indbyggere - oplever sult. Over 700.000 er internt fordrevne som følge af krisen i landet.

For ti år siden var det det to procent af Haitis befolkning, der oplevede fødevareusikkerhed.

Bander kontrollerer næsten 80 procent af Haitis hovedstad, Port-au-Prince, og de omkringliggende områder.

En haitiansk fisker reparerer sit net. For ti år siden var det kun to procent af Haitis befolkning, der oplevede fødevareusikkerhed. (Arkivfoto). Foto: Odelyn Joseph/Ritzau Scanpix

Haitis regering har i årtier kæmpet med at kunne sørge for borgernes basale behov, herunder sikkerhed. Kaosset er kun blevet værre, siden præsident Jovenel Moïse blev dræbt i juli 2021.

FN godkendte for et år siden udsendelsen af sikkerhedsstyrker til Haiti for at hjælpe politiet med at få styr på situationen og bekæmpe bander.

Udsendelsen af FN-sikkerhedsstyrker er for nylig blevet forlænget med et år, men har hidtil ikke haft den store effekt.

Missionen afhænger af frivillige bidrag. Foreløbig er 400 kenyanske soldater i Haiti som del af missionen. De kan ikke selv løfte opgaven.

Yderligere 2900 soldater er blevet lovet til missionen, men der går nok et godt stykke tid endnu, før de er at finde på landjorden.

Der er nærmest ikke det problem, som Haiti ikke har.

- Haiti kæmper i øjeblikket med rekordhøje niveauer af sult, med bandevold, mere og mere lovløshed og klimakatastrofer, som skaber alvorlig fødevaremangel, hedder det i en udtalelse fra Red Barnet.

Haitis sikkerhedsstyrker kan ikke nedkæmpe banderne, som bliver mere og mere magtfulde. (Arkivfoto). Foto: Marckinson Pierre/Reuters

Det tilføjes, at situationen forhindrer nødhjælpsorganisationer i at kunne hjælpe de mange børn og voksne, der har brug for det.

Haiti sigter efter at holde valg i 2026 - ti år efter det seneste valg. Håbet er at danne en mere stabil regering.

/ritzau/

Krisen i Haiti

* I 2021 blev den tidligere haitianske præsident Jovenel Moïse snigmyrdet i sit private hjem. Haiti har ikke haft en præsident siden.

* Vrede over det politiske vakuum og voldsomme bandeoptøjer præger det caribiske land.

* Banderne vokser og vinder mere territorium og indflydelse.

* Politiet og sikkerhedsstyrker har ikke ressourcer til at bekæmpe banderne. FN har godkendt udsendelsen af sikkerhedsstyrker til Haiti, men hidtil er der lille tilslutning til missionen, der derfor ikke gør meget gavn.

* Den eskalerende bandevold forværrer den humanitære krise i Haiti, hvor omkring halvdelen af befolkningen oplever sult.

* Der har ikke været parlamentsvalg i Haiti siden 2016. Det er blevet udskudt igen og igen. Målet er nu at få det afholdt i 2026.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Der er mange sultne børn i Haiti. Ifølge tal fra Red Barnet oplever 760.000 børn et kriseniveau af fødevareusikkerhed med akut underernæring og forhøjet risiko for sultrelaterede dødsfald. Det er skridtet før hungersnød. (Arkivfoto). Foto: Marckinson Pierre/Reuters
Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu