Hedebølger og store oversvømmelser - klimaet er på gale veje
Over 500.000 pakistanere lever i midlertidige lejre på grund af store oversvømmelser, konstaterede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i starten af september. Her ses en lejr i provinsen Baluchistan. (Arkivfoto). Foto: Fida Hussain/Ritzau Scanpix
Nye studier tegner et dystert billede af den aktuelle situation for klimaet. Meget kan dog stadig gøres for at mindske forandringerne, siger seniorrådgiver.
Ritzau RitzauOliver Sønderbye Therp/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Hedebølge i Europa, store oversvømmelser i Pakistan og en lang og alvorlig tørke i Kina. Klimaet har ikke vist sig fra sin milde side i år. Langtfra.
Og udsigterne for de næste år er dystre, lød det for nylig i en stor rapport.
Der er altså nok at snakke om, når verdens ledere til november samles til klimatopmødet COP27 i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh.
Her kan du blive klogere på den aktuelle status for klimaet:
* Hvordan har klimaet det?
Annonce
De seneste syv år har været de varmeste, der er målt, og de seneste 50 år er der kommet fem gange så mange vejr- og klimarelaterede katastrofer.
Det slog en rapport, United in Science, fast den 13. september. Den er lavet af forskere fra flere forskellige FN-organisationer.
En sæl ligger på et stykke is, der er knækket af den grønlandske indlandsis i Baffinbugten i juli. (Arkivfoto). Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix
- Der er intet naturligt ved det nye omfang af disse katastrofer, sagde FN's generalsekretær, António Guterres, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
- De er prisen for menneskehedens afhængighed af fossile brændstoffer.
Parisaftalen har et mål om, at de globale stigninger i temperaturen helst skal begrænses til 1,5 grader sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.
Men ifølge rapporten er der 48 procent risiko for, at den globale temperatur mindst ét år inden for de næste fem midlertidigt vil overstige det mål.
- Rapporten siger klart, at det står værre til, og at det fortsat går i den forkerte retning, siger Anne Olhoff.
Hun er international seniorrådgiver i den grønne tænketank Concito og en af de danskere, der har bidraget til rapporten.
- Det, som landene lover, er langtfra tilstrækkeligt til der, hvor vi skal hen, siger hun.
Forskerne mener, at et afgørende vendepunkt for iskapperne i Grønland og i det vestlige Antarktis nærmer sig. Her har en isbjørn fundet fodfæste på en isflage i den arktiske del af Canada. (Arkivfoto). Foto: David Goldman/Ritzau Scanpix
* Er det for sent at reagere?
Annonce
Forskere beskæftiger sig med fænomenet "tipping points". En slags afgørende vendepunkter, hvor klimaet ændrer sig drastisk, uanset hvad vi gør.
For nylig pegede et studie, der samlede forskning på området, i tidsskriftet Science på, at verden var på randen af flere alvorlige tippepunkter.
Fem vendepunkter - blandt andet kollapset af iskapperne i Grønland - er vi ifølge studiet tæt på med de temperaturstigninger, der ses nu.
Smelter de, kan det sætte gang i en alvorlig kædereaktion med stigende verdenshave og oversvømmelser til følge.
Studiet er dog ifølge klimaforsker Peter Ditlevsen, Københavns Universitet, en tand for alarmistisk. Han beskæftiger sig med netop tippepunkter.
- Jeg er med så langt som til at sige, at det her er meget vigtigt. Men vi er slet ikke der, hvor vi forstår, om tippepunkterne er overskredet.
Han peger på, at et tippepunkt for iskapperne i Grønland og i det vestlige Antarktis kan nærme sig. Men det er svært at sige præcis hvornår.
- Derfor må vi også opretholde et forsigtighedsprincip og sige, at det kan ske, men vi ved ikke hvornår.
- Men hvis det sker, vil det have meget voldsomme konsekvenser, understreger han.
* Er der ikke nogen gode nyheder?
Annonce
Den gode nyheder er, at der ifølge Anne Olhoff fra Concito er meget, der kan gøres for at mindske klimaforandringerne.
Hun peger på, at der eksempelvis sker store fremskridt inden for teknologien, som blandt andet bliver bedre til at lagre energi.
- Så der er meget, der peger i en positiv retning, og hvor der sker store fremskridt. Problemet er bare, om de sker hurtigt nok, siger hun.
Til november afholdes FN's klimatopmøde COP27 i Egypten, og det er ifølge Peter Ditlevsen fra Københavns Universitet nødvendigt, at der reageres hurtigt.
Samfundsændringer som finanskrisen og corona har kun givet små dyk i CO2-udeldninger:
- Vi er virkelig på vej deropad, siger han.
/ritzau/
Nye rapporter om klimaet
* Klimarapporten "United in Science" kommer én gang om året og giver et overblik over den nyeste forskning inden for klimaforandringer, konsekvenser, og hvordan det forsøges håndteret.
* Rapporten kommer fra FN's meteorologiske verdensorganisation, WMO, og flere partnere som Unep, FN's miljøprogram.
* Det andet studie, der omtales i artiklen, er et studie, der er publiceret i det naturvidenskabelige tidsskrift Science.
* Studiet er en gennemgang af tidligere forskning på området og er lavet af forskere fra universiteter i blandt andet Tyskland og England.
Kilder: United in Science og Science.
/ritzau/
Corona gav kortvarigt dyk i udledning
* Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren bliver ved med at stige og når rekordniveauer.
* Da der blev indført nedlukninger under coronapandemien, tog CO2-udledningen det enkeltstående største fald nogensinde.
* Siden er udledningerne dog steget til et højere niveau, end inden pandemien brød ud.
* Ambitionerne for nye tiltag skal være fire gange højere for at begrænse den globale opvarmning til to grader over det før-industrielle niveau, som var målet med Parisaftalen.
* De skal være syv gange højere, hvis det skal begrænses til 1,5 grader.
Seneste artikler
Mand stjal barnevogn
Ekstra fokus på de ældre i varmen
Kendt læge åbner café: - Det bliver lidt spis-sammen-agtigt
Kø på Rute 9: Mammut-lastbil reddede traktor fra brand
Medie: Lollik savnet efter kæntring
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Uheld på Sydmotorvejen: Flere biler involveret
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Lolland kan lukke skoler og plejecentre igen