Historisk grundige medier udråber den nye præsident under enormt pres

Donald John Trump. Foto: WER/Free

Amerikanske medier skal vægte nøjagtighed og hurtighed, når de ved hjælp af analytikere, historik og store mængder data erklærer en vinder ved præsidentvalget.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der går i virkeligheden uger, før det endelige, officielle resultat af det amerikanske præsidentvalg 5. november foreligger.

Men så længe kan hverken amerikanerne, præsidentkandidaterne eller omverdenen vente.

De amerikanske medier spiller derfor en helt central rolle.

På baggrund af valgstedsmålinger, stemmeoptællinger, områders stemmehistorik og masser af øvrig data udråber medierne en vinder, selv om stemmeoptællingen stadig er i fuld gang.

Medierne navigerer i en strøm af misinformation og er under et hidtil uset pres for at undgå fejl.

Ved præsidentvalget i 2016 stod det klart om morgenen efter valget, at Donald Trump havde vundet.

Så hurtigt gik det ikke i 2020, hvor der først ganske usædvanligt kunne erklæres en vinder fire dage efter valgdagen.

Medierne holder tungen lige i munden og har et hav af folk på sagen for ikke at udråbe en vinder for tidligt eller resultatet af en svingstat forkert.

I 2020 erklærede USA's mest populære konservative tv-kanal, Fox News, at Joe Biden havde vundet i svingstaten Arizona.

Det skete, få timer efter at valgstederne var lukket, og Trump-lejren blev rasende. Først flere dage senere turde andre medier at følge trop.

Det viste sig at være rigtigt, men sveden piblede hos analytikerne hos Fox News. Tv-kanalen var først med vurderingen, men måtte i flere dage stå alene med presset fra Trump-lejren om at trække i land.

I 2000 måtte en række medier erkende at have taget fejl, da de for tidligt slog fast, at den demokratiske kandidat, Al Gore, havde vundet delstaten Florida.

Den gik i sidste ende efter en længere proces i stedet til republikaneren George W. Bush, som vandt staten med 537 stemmer og dermed også valget.

Hold af statistikere og analytikere regner løs på de forskellige data, så tv-værterne kan sige, hvilken vej det går.

- Der er rigtig meget på spil. Der er et enormt pres for at fastholde seere og give dem information så hurtigt som muligt.

- Men den største risiko er at ofre nøjagtighed for hurtighed, siger Costas Panagopoulos, som er professor i statskundskab ved Northeastern University i Boston, USA, til AFP.

Han var tidligere en del af tv-stationen NBC News' hold af folk, der beslutter, hvornår der kan udråbes en vinder af en delstat eller præsidentvalget.

NBC News har ligesom de øvrige tv-stationer skruet op på alle parametre for at kunne komme med de rette forudsigelser på de rette tidspunkter.

Præcision, men også gennemsigtighed, vægtes højt, fordi der også ventes en bølge af misinformation om muligt valgfusk.

NBC har udgivet adskillige artikler, hvor det forklares, hvordan kanalen indsamler data fra mere end 100.000 valgsteder. Den fortæller også om, hvilke forbehold der bliver taget.

Tv-kanaler er gået til valget med historisk omhu. Det siger Joe Lenski, som er viceformand i Edison Reseach, der leverer valgstedsmålinger, forudsigelser og stemmeoptællinger for ABC, CBS, NBC News og CNN.

- Nyhedsorganisationer formidler mere data til deres seere end nogensinde før. Der er flere detaljer, flere kort og mere analyse end nogensinde, siger han.

/ritzau/AFP

Hvem kan tælle til 270?

* Når vælgerne stemmer ved præsidentvalg i USA, stemmer de rent teknisk på valgmænd, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat.

* Der er i alt 538 valgmænd, som er fordelt mellem USA's 50 delstater samt District of Columbia.

* For både Kamala Harris og Donald Trump er det store spørgsmål, hvem der kan tælle til 270, når stemmerne er talt op.

* 270 er det antal valgmænd, der skal til for at vinde det amerikanske præsidentvalg. Og her er resultaterne fra svingstaterne afgørende. Dem er der syv af ved valget.

* Ved valget i 2020 lykkedes det Joe Biden at vinde både Pennsylvania, Michigan, Wisconsin, Arizona, Nevada og Georgia. Dette var medvirkende til, at Biden samlet endte med 306 valgmænd mod Trumps 232.

/ritzau/

Kamala Devi Harris. Foto: WER/Free
Vælgerne i Dixville Notch, en lille amerikansk landsby i delstaten New Hampshire, sørgede traditionen tro for præsidentvalgets første resultat. Det endte med dødt løb. Tre stemmer til Trump og tre til Harris. Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Demokraternes kandidat, vicepræsident Kamala Harris, ses her under et vælgermøde i svingstaten Pennsylvania. Foto: Rebecca Droke/Ritzau Scanpix
Den republikanske kandidat, ekspræsident Donald Trump, blev rasende, da Fox News ved valget i 2020 langt før de andre tv-stationer udråbte Trumps modstander ved valget, Joe Biden, som vinder af svingstaten Arizona. Foto: Brian Snyder/Reuters

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu